Centerleder til Gundsø Omsorgscenter
7 days ago
Kan du lede et plejehjem, hvor atmosfæren er hjemlig og hvor vi vægter faglighed, kvalitet og samarbejde højt? Og vil du gå forrest og sammen med medarbejdere, borgere, pårørende og frivillige skabe trygge rammer og en god arbejdsplads, hvor målet er at give borgerne mulighed for et meningsfuldt liv og en god hverdag? - så har vi brug for dig
Hvem er vi?
Som Centerleder på Gundsø Omsorgscenter får du ansvaret for et plejecenter, samt en seniorhøjskole for borgere med demens. Vi er i gang med at Marte Meo Certificerer Plejecentret, for at sikre en høj faglighed inden for demensområdet. Du får i samarbejde med en afdelingsleder ansvaret for den daglige ledelse af 42 engagerede medarbejdere, den faglige kvalitet og den daglige drift, herunder styringen af økonomien. Som centerleder bliver du en del af en centerledergruppe, der vægter samarbejde og sparring højt.
I Roskilde Kommune har vi et tydeligt fokus på rehabilitering og det gode samarbejde mellem borgerne, medarbejdere og ledere, hvor vi finder løsninger sammen. Vi ved, at det er det, der skaber den bedste ældrepleje.
Gundsø Omsorgscenter er en arbejdsplads i naturskønne omgivelser i Ågerup. Plejecenteret er hjem for 24 borgere. Der er også tilknyttet 5 midlertidige boliger for borgere, der i en tidsafgrænset periode ikke kan være i deres eget hjem. Gundsø Omsorgscenter danner også rammerne om en seniorhøjskole, som benyttes af ca. ca. 25 borgere dagligt. Formålet med seniorhøjskolen er at tilbyde borgere en aktiv dagligdag, hvor de dagligt får mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, dyrke deres interesser og indgå i sociale fællesskaber med andre. Deltagelse i Seniorhøjskolen kan også have til formål at aflaste pårørende. Medarbejdergruppen består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt terapeuter.
Hvem er du?
Du kan lede og fastholde dygtige og engagerede medarbejdere og vil være med til at videreudvikle og kvalitetssikre opgaveløsningen. Vi forestiller os, at du er uddannet sygeplejerske, terapeut eller SSA og har en lederuddannelse eller ledelseserfaring.
Vi lægger vægt på, at du:
- Går forrest i skabe de bedst mulige rammer om borgernes hjem og hverdag, hvor vi samarbejder på tværs af fagligheder og sammen med borgere, pårørende og frivillige.
- Kan inspirere, skabe engagement og fastholde faglig stolthed, og samtidig formår at sætte en tydelig retning, så der ikke opstår tvivl eller usikkerhed i medarbejdergruppen.
- Kan træffe klare beslutninger og stå fast, når opgaven kræver gennemslagskraft.
- Sikrer opfølgning og fremdrift ved at skabe struktur og holde fokus på kerneopgaven.
- Skaber professionalisme og tydelige rammer i samarbejdet og kan balancere nærvær anerkendelse, og inddragelse med en klar lederrolle.
Ansøgning, samtale og kontakt
Stillingen ønskes besat fra 1. februar eller 1. marts 2026.
Ansøgningsfrist: 15. december 2025.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 17. og 19. december.
Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte Betina Arendt chef for Omsorg og Træning tlf
Stillingen er på 37 timer pr. uge og løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Din ansættelse i området Social og Sundhed er betinget af en tilfredsstillende straffeattest og referencer.
-
Klinisk diætist søges til Ernæringsteamet i
7 days ago
Roskilde, Roskilde Kommune, Denmark Roskilde Kommune Full time 450,000 - 550,000 per yearKunne du tænke dig at være en del af Ernæringsteamet i Roskilde Kommune, og være med til at gøre en forskel for ældre borgere i ernæringsmæssig risiko?Ernæringsteamet består i dag af to kliniske diætister og en ergoterapeut med speciale med i dysfagi. Vi arbejder med afsæt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for opsporing, behandling og...
-
Roskilde, Roskilde Kommune, Denmark Roskilde Kommune Full time 720,000 per yearVi er en arbejdsplads med speciale i demens og med tårnhøje ambitioner. Vi søger en afdelingsleder, som vil være med til at videreudvikle Demenscenter Kristiansminde til at blive et fagligt fyrtårn på demensområdet. Vores vision er, at vi vil have de dygtigste medarbejdere inden for demens i kommunen og vi vil være mestre i viden og praksis.Vi søger...
-
Roskilde, Roskilde Kommune, Denmark Roskilde Kommune Full time 350,000 - 450,000 per yearDygtig social- og sundhedsassistent søges...Demenscenter Kristiansminde er et plejecenter i Roskilde Kommune for borgere, der lever med en demenssygdom. På Demenscenter Kristiansminde har vi en vision om at have de dygtigste medarbejdere inden for demens. Vi er derfor i starten af 2024 påbegyndt rejsen mod en Marte-Meo certificering. Vi søger en...
-
Roskilde, Roskilde Kommune, Denmark Roskilde Kommune Full time 320,000 per yearVi søger ssh eller ssa til aftenvagt på Plejecenter Toftehøjen. Aftenvagten er på 28 timer om ugen som er fordelt på følgende måde: mandag og tirsdag samt fredag, lørdag og søndag i ulige uger. Stillingen er ledig fra 1. januar 2026.Plejecenter Toftehøjen er et lille plejecenter med 28 faste beboere som bor i renoverede 2 rums- boliger. Vi er et...