HR-medarbejdere til Fastholdelsesteamet ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse i Midt- eller Nordjylland
7 days ago
Er du klar til at støtte Forsvarets chefer i håndteringen af sygefravær gennem tæt rådgivning og opfølgning, så alle oplever de positive effekter af indsatsen? Har du erfaring med fastholdelse og håndtering af sygefravær samt kendskab til Sygedagpengelovgivningen? Er du samtidig dygtig til samarbejde og faglig sparring? Er du interesseret i at bidrage til videre udvikling af vores indsats? Så kunne du være vores nye kollega i Fastholdelsesteamet i Sygdoms- og Barselssektionen, hvor du får en udadvendt stilling med base i Hjørring, Aarhus eller Karup.
Om os
Sygdom- og Barselssektionen er en del af Forsvarets Personelkommando og er det centrale sted i Forsvaret, hvorfra al sygefraværsregistrering, dagpengerefusioner, barselsforvaltning samt støtte ved håndtering af langvarigt sygefravær foregår. Vi er 28 medarbejdere i sektionen og vi er opdelt i 4 teams - ét af dem er Fastholdelsesteamet, hvor vi nu søger én ny kollega.
Fastholdelsesteamets vigtigste opgave er at tilbyde rådgivning og vejledning til den enkelte chef ved dennes håndtering af en medarbejders sygefravær. Vi sætter en stor ære i at levere en høj kvalitet i opgaveløsningen og fungerer som specialister inden for området. På den baggrund arbejder vi naturligvis også kontinuerligt på at videreudvikle vores indsats med henblik på at sikre at indsatsen er målrettet og at den hviler på et stærkt fagligt fundament.
Vi er geografisk placeret i Hjørring og Karup, og den ledige stilling er i Hjørring. Der vil dog være mulighed for indgå en aftale om fast arbejdssted eller kontordage i Aarhus eller Karup.
I din ansøgning beder vi dig gøre opmærksom på, hvor du geografisk foretrækker at have arbejdssted.
Om stillingen
Som anført ovenfor søger vi en ny kollega til en tidsbegrænset stilling i Fastholdelsesteamet, da vi i forbindelse med et forligsinitiativ er tildelt ekstra ressourcer frem til 31. december 2026.
De Primære Arbejdsopgaver i Stillingen Er
- Rådgivning og vejledning til den enkelte chef/leder vedrørende håndtering af en medarbejders sygefravær, herunder at bistå ved vanskelige samtaler virtuelt, vejledning ved udfærdigelse af mulighedserklæringer samt rådgivning ved inddragelse af relevante aktører.
- Koordinering af samarbejdet med interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Sagsbehandlingen ved klager over kommunale afgørelser.
Ud over sagsbehandling og rådgivning formidler vi viden om sygefraværsområdet ved at bidrage til og facilitere undervisnings- og uddannelsesforløb for chef- og ledergrupper - ofte i samarbejde med Center for HR-jura og Arbejdsmiljø samt Veterancentret.
I forbindelse med arbejdsopgavernes udførelse med der påregnes lidt rejseaktivitet – du vil dog selv være med til at planlægge dette. Langt de fleste møder foregår virtuelt. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, ligesom der er gode muligheder for hjemmearbejde.
I det daglige arbejder vi selvstændigt, men vi lægger samtidig stor vægt på det faglige og kollegiale fællesskab, hvor samarbejde og støtte er i højsædet.
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med håndtering af sygefraværssager, måske fra en ansættelse i et jobcenter eller som HR-konsulent i enten det offentlige eller private. Din uddannelsesmæssige baggrund og erfaring er solid, og du har måske en uddannelse som socialrådgiver eller –formidler, men din uddannelsesmæssige baggrund kan også være en helt anden.
Som person har du en god social forståelse og menneskelig indsigt. Du evner at lytte og kan inddrage flere perspektiver for at opnå resultater, der accepteres af alle interessenter i en sygefraværssag. Din personlighed og faglighed gør, at du hurtigt opnår tillid og respekt fra andre, og du fokuserer på at skabe gode samarbejdsrelationer.
Du er en dygtig formidler og kommunikator, både mundtligt og skriftligt, og du kan udtrykke dig klart og præcist. Du har solid erfaring med administration og dokumentation, som er en vigtig del af arbejdet. For at trives i stillingen skal du kunne tage ordet i en større forsamling. Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring med undervisning.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Stillingen er tidsbegrænset til og med 31. december 2026.
Arbejdsstedet er i Hjørring, Aarhus eller Karup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Barbara Macdonald Arnskov på telefon eller via mail: fps-
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarets Personelkommando, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon
Ansøgningsfristen er den 12. november 2025. Der afholdes samtaler henholdsvis mandag den 17. november 2025 og tirsdag den 18. november 2025. Stillingen ønskes besat den 15. januar 2026 eller efter aftale.
I din ansøgning beder vi dig anføre, hvor du geografisk foretrækker at have arbejdssted.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarets Personelkommando
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Retur til søgning
-
Hjørring, Hjørring Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 270,000 - 378,000 per year2 faste stillinger ved genbehandlingen på Regionshospital Nordjylland, Hjørring, er ledig til besættelse 1. februar 2026 eller efter aftale. Stillingerne omfatter genbehandling af kirurgiske instrumenter i sterilcentralen samt genbehandling af fleksible endoskoper i Ambulatorium for endoskopi. Stillingerne er på fuld tid med mindre andet aftales. Den...
-
Hjørring, Hjørring Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 4,000,000 - 5,550,000 per yearOvervejer du at blive anæstesiolog? Så se her. Vi har 3 ledige introduktionsstillinger til besættelse hhv. pr. 1. februar, 1. marts og 1. april På Regionshospital Nordjylland er vi ualmindeligt gode til det almindelige. Og vi bestræber os hele tiden på at blive endnu bedre. Vi går ikke på kompromis med den faglige kvalitet. Og vi sætter trivsel og...
-
Hjørring, Hjørring Kommune, Denmark Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse Full time 320,000 - 420,000 per yearTrives du med mange forskellige opgaver i løbet af dagen? Har du fokus på detaljen, er du struktureret og serviceminded– også når tempoet er højt? Så er du måske vores nye kollega i Ledelsessekretariatet i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse.Om os Som administrativ medarbejder bliver du en vigtig del af Ledelsessekretariatet, som i dag består...
-
Hjørring, Hjørring Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 470,000 - 705,000 per yearBilleddiagnostisk Afsnit, Regionshospital Nordjylland i Hjørring søger radiograf til ansættelse pr. 1/3-26Billeddiagnostisk Afsnit ledes af ledende overradiograf Christina Hounsgaard, samt sundhedsadministrativ leder Lone Winther. Vi er en personalegruppe på 75 personer, hvoraf gruppen af radiografer/sygeplejersker udgør 45 personer.På afsnittet laves...
-
Introduktionsstilling i Radiologi
7 days ago
Hjørring, Hjørring Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 450,000 - 600,000 per yearInteresserer du dig for specialet radiologi og drømmer du om en fremtid som radiolog? Vi opslår nu en introduktionsstilling ved Regionshospital Nordjylland, Billeddiagnostisk Afdeling Hjørring, med ansættelse fra d. 5. januar 2026 eller efter aftale, og ét år frem.Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med formaliseret...
-
Logistikelev
7 days ago
Hjørring, Hjørring Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 35,000 - 48,000 per yearLogistikelev søges til Afdelingen for Service og TeknikRegionshospital Nordjylland, HjørringVil du være en del af et stærkt team og lære et fag, hvor du hver dag bidrager til, at hospitalet fungerer?Har du interesse for logistik, service og koordinering og ønsker du en elevplads med mening og udvikling?Så er det måske dig, vi søger som Logistikelev...
-
Bioanalytikerunderviser
7 days ago
Hjørring, Hjørring Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 600,000 - 720,000 per yearBioanalytiker med stor faglighed, lyst til at udvikle sig og til at undervise.Er det dig? Så er du måske den, vi står og mangler ved Klinisk Biokemisk Afsnit i Hjørring Om jobbetDu kommer til at indgå i vores underviserteam på 4 medarbejdere, som består af bioanalytikerundervisere og en laboratoriefaglig konsulent. Vi udgør et lille og meget vigtigt...
-
Hjørring, Hjørring Kommune, Denmark Alm. Brand Group Full time 600,000 - 800,000 per yearHar du solid erfaring med bygninger og byggeteknik? Har du også forsikringserfaring med bygningsskader og erfaring med risikovurdering – eller brænder du for at komme ind i branchen?Hos Alm Brand Group – som omfatter Alm Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring – søger vi en byggeteknisk risikokonsulent til besigtigelse af bygninger i...
-
Hjørring, Hjørring Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 350,000 - 450,000 per yearCenter for Klinisk Forskning ved Regionshospital Nordjylland søger en klinisk ophold koordinator, som primært tilrettelægger, koordinerer og deltager i afviklingen af klinikophold for bachelorstuderende på Medicin- og MedIS- uddannelsen på Regionshospitalet.Stillingen er på en fuldtidsstilling – og ansættelse er pr. 1. februar 2026 eller efter...
-
Hjørring, Hjørring Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 800,000 - 2,200,000 per yearEr du til alsidige lægefaglige udfordringer, høj puls og masser af direkte patientkontakt? Så er du måske den nye kollega, vi leder efter i Akutafdelingen i toppen af Danmark Hos os får du mulighed for at sætte dit aftryk – ikke bare i mødet med patienten, men også i udviklingen af fremtidens akutte modtagelse. Og bare rolig – vi har plads til...