Audiologopæd til landsdækkende VISO-indsatser

5 days ago


Hillerød, Hillerød Kommune, Denmark Center for Kommunikation og Undervisning (CKU) Hillerød Full time 450,000 - 550,000 per year

Har du lyst til at pakke din faglighed i tasken og tage den med ud i hele landet for at gøre en forskel for børn og unge i skolealderen – og samtidig bidrage til at udvikle fagligheden hos både dig selv og andre?

Har du solid erfaring som audiologopæd med sproglige problematikker og har lyst til at bringe din viden i spil i VISO-regi? kan du formidle din viden, så både pædagoger, lærere og forældre nikker og siger "Aha"? Så læs videre – vi har en stilling, der måske er lige dig

Din hverdag som audiologopæd på CKU

Forestil dig en arbejdsdag, hvor du starter med at pakke tasken og tjekke dagens rute – måske går turen til en skole i Hillerød, måske til et rådgivningsmøde i Vejle. Du arbejder selvtilrettelæggende og har frihed til at planlægge dine indsatser, men du er aldrig alene. Du er en del af VISO-teamet og et hus fyldt med andre fagligheder såsom synskonsulenter, neuropsykologer, teknologikonsulenter og lærere (og mange flere). Du bringer din faglige viden om sprog og tale i spil – særligt med fokus på børn og unge i skolealderen, der har sproglige vanskeligheder som f.eks. DLD.

Dagen kan byde på gruppesager, hvor du sidder sammen med psykologer, lærere, pædagoger og andre fagpersoner. Her deler I viden, perspektiver og erfaringer, og du bidrager med din specialistviden, samtidig med at du hjælper med at bygge bro mellem forskellige faglige tilgange. Du navigerer i komplekse samarbejdsrelationer, men har hele tiden blik for det fælles mål: at skabe de bedste udviklingsmuligheder for barnet eller den unge.

Som Tenna Sørensen fra Comunik (ekstern samarbejdspartner) beskriver det:
"Det, der er det spændende, er at komme ud i folks virksomheder og praksis – og se, hvad der sker, når vi arbejder sammen om barnet. Den udvikling, der faktisk kan ske, når man samarbejder – det er en gulerod".

Dit arbejde på CKU vil derudover indebære

  • at
    du arbejder
    med udredning, rådgivning og tilrettelæggelse af undervisningsforløb for børn, unge og voksne i enkeltsager. Alt fra DLD til komplekse fonologiske vanskeligheder.
  • at
    du udvikler
    og gennemfører kursusforløb, som styrker både unge og voksne, men også personalegrupper og pårørende.
  • at
    du formidler
    viden og skaber rum for refleksion og læring, så alle omkring borgeren bliver klædt bedre på.
  • at
    du indgår
    som en vigtig sparringspartner for dine kolleger og ledelsen på CKU. Du bidrager med faglig indsigt, perspektiver og idéer, og er med til at kvalificere beslutninger og udvikle praksis.
  • at
    du fungerer
    som VISO-specialist på børneområdet, hvor du bringer din ekspertise i spil – både i komplekse sager og i samarbejde med fagpersoner fra hele landet.
  • at
    du får
    mulighed for at kunne udvikle dine kompetencer med adgang til løbende efteruddannelse samt mulighed for at fordybe dig i specialiserede områder såsom DLD

Vi vil gerne høre mere om

  • din faglige nysgerrighed og uddannelsesbaggrund som audiologopæd
  • din erfaring med at arbejde med sproglige problematikker – gerne med børn og unge
  • dine evner til at formidle og dele komplekst fagligt indhold til forskellige mennesker
  • din erfaring med og interesse for VISO
  • hvordan du går til det tværfaglige samarbejde i komplekse sager
  • din interesse for og dit arbejde med specialområdet

Det er en rolle, hvor du både er fagligt skarp og menneskeligt nærværende – og hvor du gør en forskel, hver gang du træder ind i et nyt rum.

Skal du være en del af CKU?

Kan du se dig selv være en del af CKU og vores nye audiologopæd og VISO-specialist? Så send os din ansøgning

Send din ansøgning senest den 18. november 2025 kl

Vi afholder to samtaler henholdsvis den 20. november og den 26. november.

Mellem de to samtaler anvender vi analyseværktøjet DISC

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med DLF.

Har du spørgsmål?

Er du velkommen til at kontakte audiologopæd Bitten Folke Svejstrup på telefon eller afdelingsleder Karen Andersen på telefon

Vil du vide mere om os?

Vi er i Center for Kommunikation og Undervisning (CKU) Hillerød en sammensætning af to etablerede og velkendte centre – det forhenværende CSU Egedammen og Kommunikationscentret i Hillerød Kommune. Vi er en god blanding af audiologopæder, synskonsulenter, teknologikonsulenter, neuropsykologer, lærere m.m. Nu er vi ét samlet center, der har slået kræfterne sammen, for at skabe et kommunikations- og undervisningscenter i topklasse.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket



  • Hillerød, Hillerød Kommune, Denmark Region Hovedstaden Full time 360,000 - 540,000 per year

    IKT-konsulent med ekspertise i kommunikationshjælpemidlerIKT-konsulent med ekspertise i kommunikationshjælpemidler søges til Kommunikationscentret, Region HovedstadenOm jobbet:Vi søger en IKT-konsulent timer) til Kommunikationscentret i Region Hovedstaden. Du bliver en del af et tværfagligt team, der hjælper børn, unge og voksne med kognitive og...


  • Hillerød, Hillerød Kommune, Denmark Lån & Spar Bank Full time 600,000 - 1,000,000 per year

    Brænder du for at rådgive hele vejen rundt om kunden? Trives du med mange bolde i lufter og i en afdeling med vindermentalitet, et højt engagement og et stærkt fællesskab? Så er stillingen som finansiel rådgiver hos Lån og Spar i Hillerød det rette for dig.Som finansiel rådgiver vil du dække alt indenfor helhedsrådgivning af finansielle...


  • Hillerød, Hillerød Kommune, Denmark Region Hovedstaden Full time 500,000 - 700,000 per year

    Specialkonsulent/Projektleder til Center for EjendommeVil du være med til at skabe forandring, drive udviklingsprojekter og styrke processer i en organisation, der spiller en nøglerolle i sundhedsvæsenet? Vi søger en stærk profil, der kan kombinere projektledelse med strategisk og politisk forståelse, og som trives med at gøre en forskel.Dine...