Rådgiver (direktionspartner) til VIAs direktør for Forskning og Udvikling

3 days ago


Aarhus N, Aarhus Kommune, Denmark VIA University College Full time 60,000 - 100,000 per year

Vil du arbejde tæt sammen med topledelsen i en stor uddannelsesinstitution, hvor du bringer din analytiske sans, din strategiske tænkning og dine samarbejdsevner i spil, når beslutningerne skal træffes og realiseres?

Er du en erfaren ledelsesrådgiver – og tager du både praktisk og selvstændigt procesansvar, når centrale beslutninger skal føres ud i livet i en kompleks organisation? Så er det dig, Direktionsstaben skal bruge som direktionspartner for vores direktør for Forskning og Udvikling i VIA University College.

Direktionsstaben refererer til VIAs rektor og understøtter strategisk ledelse i VIA gennem bl.a. rådgivning, analyser og mødeforberedelse og vi spiller en central rolle, når strategi skal omsættes til praksis.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Proaktiv planlægning, koordinering og opfølgning på direktørens opgaver, praktik og projekter – med ansvar for kontinuerligt at holde et samlet opgaveoverblik og sikre fremdrift afstemt med direktørens vigtigste prioriteter
  • Interessevaretagelse, sagsforberedelse og håndtering af strategisk vigtige dagsordener samt planlægning og praktisk afvikling af direktørens interne og eksterne møder nationalt og internationalt. Dette sker i et tæt samarbejde med direktørens personlige assistent
  • Selvstændigt ansvar for prioriterede sager, samarbejder og projekter inden for direktørens ansvarsområde samt for den samlede direktion i et teamsamarbejde med de øvrige direktionspartnere i afdelingen.

Centralt for alle opgaverne er, at du formår at skabe sammenhængskraft og være et stærkt bindeled til væsentlige aktører på flere niveauer både internt og eksternt for VIA.

Om din baggrund og tilgang:

Vi forestiller os, at du kommer med dokumenteret erfaring fra topledelsesrådgivning på strategisk niveau, ligesom du forventeligt har arbejdet i en større og kompleks organisation med selvstændig håndtering og virkeliggørelse af strategiske og politiske dagsordner.

Du har en udpræget organisations-, proces- og ledelsesforståelse, som du anvender løbende i din rådgivning med fokus på såvel omverdenens krav, direktionens mål samt på realiseringen af disse i praksis. Du er systematisk og holder fast i en prioriteret opgave, indtil den er løst eller rigtigt organisatorisk placeret.

Du er en holdspiller, og du byder proaktivt ind i såvel et stærkt team af direktionspartnere samt i det tætte samarbejde med direktørens personlige assistent, hvor I to sammen udgør direktørens primære understøttelse. Inden for dit selvstændige ansvarsområde skaber du en tydelig struktur på et komplekst sagsområde, hvilket gør dig effektiv, også under tidspres.

Din uddannelsesbaggrund er på kandidatniveau, gerne organisationsrelateret eller politologisk, og du har måske suppleret med relevant efteruddannelse inden for fx ledelse, projektledelse eller måske det politiske område. Endelig er det en fordel, hvis du har et kendskab til professionshøjskoleområdet eller forsknings- og uddannelsesområdet i mere bred forstand.

Som person er du uformel og åben i din tilgang til de mange forskellige samarbejdspartnere, som relaterer sig til VIAs direktør for Forskning og Udvikling. Du kommunikerer venligt og professionelt, og du skaber gode relationer i og uden for organisationen. Du håndterer fortrolig viden og evner at balancere både ledelsesmæssige og kollegiale relationer i det daglige. Vi sætter stor pris på humor og uhøjtidelighed hos dig i den daglige omgangstone med både direktion og kolleger i afdelingen.

Vi tilbyder dig:

Som direktionspartner får du en fagligt udfordrende stilling med indflydelse tæt på den øverste ledelse i en stor uddannelses- og forskningsinstitution. Stillingen rummer masser af udviklingsmuligheder, samarbejdsflader og spændende opgaver, der giver dig mulighed for at bidrage og gøre en positiv forskel.

Med reference til stabschefen bliver du en del af et stærkt team af direktionspartnere, som sammen tager ansvar for at rådgive, udvikle og løse opgaver, så direktionen understøttes bedst muligt i sin opgaveløsning.

I Direktionsstaben får du 20 dygtige kolleger, der arbejder fleksibelt og med god mulighed for selvstændig opgavetilrettelæggelse under hensyn til de centrale samarbejdsrelationer og opgavernes forudsætninger. Vi har en uformel kultur, og i en travl dagligdag plejer vi de kollegiale relationer med sociale stunder og et blik for den fælles trivsel.

Din ansøgning og ansættelsesvilkår:

Hvis vi har fanget din nysgerrighed, så skriv gerne en ansøgning og fortæl os, hvorfor du er den helt rigtige direktionspartner for VIAs direktør for Forskning og Udvikling.

Indsend gerne en kort og målrettet ansøgning sammen med dit CV og andre relevante dokumenter til VIAs onlinesystem: senest søndag den 7. december.

Vi holder 1. samtaler den 10. december og 2. samtaler den 16. december.

Der er tale om en fuldtidsstilling med ansættelse som enten special- eller chefkonsulent afhængig af dine kvalifikationer og med forventet tiltrædelse den 1. februar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst for akademikere i staten.

Dit hovedarbejdssted bliver VIAs campus i Aarhus N (Hedeager 2). VIA har campusser i hele Region Midtjylland, så vi forventer, at du har kørekort og egen bil.

Hvis du vil have mere information:

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte stabsleder Katrine Berke , ) eller stabschef Lars Chr. Pedersen , ).

VI er VIA

VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.

Læs mere om VIA University College på

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link:

Jobtype:

Fastansættelse

Frist:

07/12/2025, 16:59

Arbejdstid:

Fuldtid

Tiltrædelse :

Lokation:

Hedeager 2, 8200, Aarhus N, Denmark



  • Aarhus N, Aarhus Kommune, Denmark VIA University College Full time 450,000 - 600,000 per year

    Vil du være med til at styrke økonomistyringen på en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner? Brænder du for økonomiske analyser, nøgletal og datadrevet ledelsesstøtte – og kan du formidle komplekse sammenhænge, så de bliver forståelige for alle? Så er du måske vores nye økonomikonsulent i VIA Økonomi.Central og udviklende rolle tæt...


  • Aarhus N, Aarhus Kommune, Denmark VIA University College Full time

    Vil du være med til at understøtte og udvikle uddannelser og projekter gennem kommunikation? Har du interesse i at forstærke læring gennem visuelle og grafiske elementer? Er du interesseret i at arbejde i et team, som understøtter undervisere og projektledere med at lykkes med deres opgaver?I VIA Efter- og Videreuddannelse (EVU) har vi en enhed som...


  • Aarhus N, Aarhus Kommune, Denmark VIA University College Full time 250,000 - 350,000 per year

    Drømmer du om et studiejob, der kan være springbræt til fremtidige stillinger inden for administration, vejledning eller i uddannelsessektoren generelt – både i det offentlige og private? Og har du lyst til at være med dér, hvor studielivet starter og hjælpe kommende VIA-studerende godt på vej? Så er det måske dig, vi leder efterVi søger 4...


  • Aarhus N, Aarhus Kommune, Denmark VIA University College Full time 450,000 - 550,000 per year

    Kan du holde hovedet koldt, når der er travlt? Har du temperamentet til både at sidde ved skrivebordet og "være på gulvet" til en af vores mange konferencer? Så er det måske dig, der skal være barselsvikar i vores projekt- og konferenceteam.Med start 1. februar søger Studieservice Efter- og Videreuddannelse (EVU) på Campus Aarhus N en barselsvikar,...


  • Aarhus N, Aarhus Kommune, Denmark Region Midtjylland Full time 900,000 - 1,100,000 per year

    Har du lyst til at være med til at videreudvikle Øjensygdomme på Aarhus Universitetshospital? Ser du det som en spændende opgave at bidrage til fremtidens sundhedsvæsen – med patienten i centrum og sundhedsreformens intentioner for øje? Så er du måske den leder, vi søger til Øjensygdomme.Øjensygdomme på Aarhus Universitetshospital (AUH) søger...


  • Aarhus N, Aarhus Kommune, Denmark VIA University College Full time 90,000 - 120,000 per year

    Afdelingen Projektudvikling og Forskningsanalyse søger en erfaren medarbejder til fundraising af ekstern finansiering til forskning og udvikling.VIA University College har en ambitiøs strategi for at hjemtage ekstern finansiering til forskning og udvikling, og du vil blive en del af Pre-award-teamet, der arbejder med at understøtte VIAs forskningscentre i...


  • Aarhus N, Aarhus Kommune, Denmark VIA University College Full time 66,000 - 67,500 per year

    Trives du i et studiejob med mange forskellige opgaver og høj grad af fleksibilitet? Er du nysgerrig på unges uddannelsesvalg? Så er det dig, vi leder efterSom studentermedhjælper i VIAs brobygningsteam får du mulighed for at være med til at øge kendskabet og rekrutteringen til professionsbacheloruddannelserne, som fx lærer, sygeplejerske og...


  • Aarhus N, Aarhus Kommune, Denmark VIA University College Full time 550,000 per year

    Forskningscenter for social udsathed, VIA University College søger en docent med forskningsfaglig fokus på social udsathed. Vi ønsker at øge vores forskning relateret til social udsathed, der fokuserer på tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde i relation til voksne i social udsathed, på borgere i udsatte positioner og deres perspektiver på...


  • Aarhus N, Aarhus Kommune, Denmark VIA University College Full time 650,000 - 850,000 per year

    Vil du være med til at forme fremtidens sygeplejerskeuddannelse?Vi søger en uddannelsesleder til VIA Sygeplejerskeuddannelsen på Campus Aarhus N, som vil stå i spidsen for et stærkt fagligt fællesskab og skabe de bedste rammer for både studerende og medarbejdere.Om rollenSom uddannelsesleder bliver du en nøgleperson i et ambitiøst og engageret...


  • Aarhus N, Aarhus Kommune, Denmark VIA University College Full time 250,000 - 300,000 per year

    Få indblik og bliv involveret i samfunds- og socialfaglig forskning som studentermedhjælper i Forskningscenter for social udsathed ved VIA University College.I Forskningscenter for social udsathed arbejder vi med forsknings- og udviklingsprojekter inden for det samfunds- og socialfaglige område relateret til social udsathed. Vi undersøger social udsathed...