PET søger AD-specialister til Danmarks mest hemmelige AD-infrastruktur 1

3 days ago


Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Full time

Trives du med at skabe orden og finde løsninger på komplekse udfordringer? Har du en passion for IT-infrastruktur og solid erfaring med Active Directory? Så er du måske den AD-specialist, vi leder efter
Vær med til at definere vores tekniske komponenter
Som AD-specialist hos PET får du mulighed for at dykke ned i banebrydende løsninger og spille en central rolle i at videreudvikle og modernisere vores infrastrukturservices. Du vil med stor sandsynlighed støde på udfordringer, du ikke har mødt før – men med dine tekniske kompetencer, nysgerrighed og et stærkt team af dygtige kollegaer er du godt rustet til at lykkes.

Du vil arbejde med vores egne on-premise-løsninger, som vi både bygger, vedligeholder og optimerer for at sikre, at de bedst muligt understøtter vores unikke organisation og komplekse opgaver. Som en del af sektionen får du ansvar for kritiske services som AD og Exchange, og du vil spille en nøglerolle i at skabe sammenhæng mellem fundamentale infrastrukturservices i PET.

Vores ambition er at opbygge en moderne, automatiseret infrastruktur med høj ydeevne, forenklet drift og stærk sikkerhed. Hvis du brænder for at definere løsninger, tage teknisk ansvar og være med til at sætte kursen for fremtidens services, så er rollen som AD-specialist hos os et perfekt match.

Bliv involveret i helheden omkring løsningerne
Som en central del af vores IT-drift vil du komme til at arbejde i kernen af PET's IT-infrastruktur, hvor vi via præcise regler og politikker styrer og optimerer alle systemer. Vi har et skarpt fokus på kvalitet og sikkerhed, og du får mulighed for at fordybe dig i AD-strukturer og -sammenhænge, hvilket giver dig en unik specialisering.

Det at vi kun arbejder med on-premise-løsninger betyder, at du får direkte indflydelse på de rammer, som kollegaer, på tværs af organisationen, arbejder indenfor. Din indsats vil spille en nøglerolle i at sikre, at teamet kan løse komplekse opgaver på en mere effektiv og innovativ måde.

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Det kræver IT-profiler at værne om frihed, mennesker og demokrati og PET er en stor IT-arbejdsplads. Her arbejder Java-udviklere, infrastrukturspecialister, netværksteknikere, autodidakte hackere, firewallspecialister og mange andre med en baggrund inden for IT. Nogle har valgt PET for at arbejde med store og komplekse opgaver. Andre faldt for, at vi selv designer mange af vores løsninger fra bunden, udvikler og implementerer dem. Vores kollegaer skal bruge vores arbejde, og vi er med fra start til slut. Endelig har mange af os valgt jobbet for at arbejde med en sag, der er større end profit og timefakturering. Vi har et højere formål.

Vores arbejdsplads er som ingen andre. Som AD-specialist i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.

Du er struktureret og har lyst til at fordybe dig
Hvad skal der til for at blive AD-specialist hos PET? Det vigtigste er din evne til at se sammenhænge og arbejde struktureret. Derudover skal du bruge din gode dømmekraft til at træffe de rette valg – også når vilkårene for din opgave ændrer sig.

Vi Ser Gerne, At Du Har

  • Erfaring med AD-infrastruktur på 3. level, og har lyst til at specialisere dig endnu mere
  • Omfattende viden om de omkringliggende komponenter og deres integration ind i AD
  • Stærke samarbejdsevner og har en proaktiv og løsningsorienteret tilgang til opgaver

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med Microsoft Exchange eller lignende mail- og samarbejdsværktøjer, ligesom det vil være en fordel, hvis du har kendskab til koncepter som IAM, PAM og PAW.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. I stedet lægger vi vægt på din nysgerrighed og dit mod til at lære nyt og udvikle dig.

Fællesnævneren for de kollegaer, vi ansætter, er dedikation, gode samarbejdsevner, god dømmekraft, og en positiv tilgang til udfordringer samt kapacitet til at gennemskue store mængder information og løse nye typer af opgaver.

I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her

Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart pr. 1. april eller efter aftale. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 4. Du kan læse mere om hele PET's ansættelsesproces på

Vi søger medarbejdere til fuldtidsstillinger med mulighed for på sigt at komme på plustid, hvis det er ønsket fra egen side (op til 42 timer), så vi kan helt sikkert ramme dit ønske på dette område.

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmelig, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.

Yderligere information
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på , hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie 'Tjenesten og truslerne'.

Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr- eller på telefon , hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.


  • Google Ads

    2 days ago


    Copenhagen, Copenhagen, Denmark Krak Full time

    Robins vækstrejse fortsætter, og vi søger derfor en Google Ads & Social Media Specialist, der har stor erfaring med at oprette og optimere søge-, shopping- og displaykampagner. samt erfaring med at arbejde med betalt annoncering på sociale medier (Meta, LinkedIn, TikTok).Om rollenSom Google Ads & Social Media Specialist vil du være ansvarlig for din...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Full time

    Kan du lide at udarbejde og indgå unikke kontrakter inden for indkøbsområdet? Kan du lide at gennemføre kontraktforhandlinger med eksterne leverandører? Eller motiveres du af leverandør- og kontraktstyring? Så er du måske vores nye udbudskonsulent eller contract manager.Bliv en del af arbejdet med udbud og kontrakterI sektionen Kontrakter og Udbud...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Full time

    Vi står for din, Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Vi arbejder med loven i hånden – også i samfundets skyggesider. Det er vores pligt at identificere, undersøge og stoppe dem, der truer vores samfund og demokrati, og dem, som vil os det ondt. Vi er Politiets Efterretningstjeneste – Danmarks nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste. Vi...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Full time

    Er du en CMDB-superhelt der sikrer leverancen af kritiske services? Har du mod på at drive og videreudvikle CMDB i en organisation med et højere formål? Er du klar til at facilitere Configuration Management samarbejdet mellem tekniske specialister og ledere? - Så er du måske vores nye Configuration ManagerPET har et overordnet mål om at blive endnu...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Dansk Markedsføring (Danish Marketing Association) Full time

    Ansøgningsfrist : OMD søger en Social Activation ManagerHar du solid erfaring med sociale medier og lyst til at tage et fagligt ledende ansvar for nogle af Danmarks mest spændende brands? Kan du drive komplekse kampagner, rådgive kunder på højt niveau og være med til at løfte teamets samlede kompetencer? Så er det måske dig vi leder efter til...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Sweco Full time

    Har du en stærk faglig baggrund inden for BIM og et skarpt øje for digitalisering og datadrevet udvikling? Vi søger en DATA/BIM-Manager, der ønsker at udfordre og videreudvikle sine kompetencer i en af Europas førende ingeniør- og arkitektvirksomheder.Vi arbejder målrettet på at skabe meningsfulde løsninger gennem intelligent brug af data og...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark savvyrevenue Full time

    Dyb fordybelse fremfor bred driftHos savvyrevenue er vi ikke et klassisk bureau med mange lag og account managers. Vi er et elite-team af specialister.Din missioner at blive den absolut dygtigste specialist i rummet. Du skal ikke bare drifte konti; du skal udvikle dem, udfordre "best practices" og skabe koncepter, der løfter dine kunders forretning.Du får...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Danida - Udenrigsministeriet Full time

    Nationalmuseets enhed Samlinger under afdelingen Forskning og Kulturarv søger en timelønnet studentermedhjælp til at varetage opgaver inden for samlings- og forskningsområdet Danmarks Oldtid.ArbejdsområderSom studentermedhjælper vil du indgå i en bred vifte af opgaver, der relaterer sig til udvikling, vedligeholdelse og formidling af Danmarks Oldtids...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Ligula Hospitality Group AB Full time

    Markgraf (Ligula Denmark), ProfilHotels Copenhagen Plaza Senior Marketing SpecialistProfilHotels Copenhagen Plaza – Ligula Hospitality Group DenmarkBrænder du for marketing og drømmer om at arbejde med spændende og varierede opgaver? Så er det dig, vi leder efter til vores teamSom Senior Marketing Specialist hos Ligula Hospitality Group får du...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Mars Full time

    Job Description: A day in the life of an Associate As our new Student Assistant, you will be a valued member of an engaged team who have the responsibility for driving mutual category and business growth in the Nordic region: Sweden, Norway, Finland and Denmark. You will become part of the Business Development team, where you will work to create engagement...