Teknikbefalingsmand ved Radarhoved Bornholm
5 days ago
Har du lyst til et spændende job i dynamiske omgivelser? Så tilbyder vi en stilling som Teknikbefalingsmand (oversergent) ved Radarhoved Bornholm – en del af Flyvevåbnets Air Control Wing.
Om os
Radarhoved Bornholm er en mindre, men spændende arbejdsplads, i stadig forandring og udvikling. Vi er en del af et netværk af radarhoveder, der sikrer radiodækning og leverer luftbillede information til operationscenteret i Karup, for derigennem at sikre en konstant overvågning af det danske luftrum.
Vi er en arbejdsplads, der sætter individet og udvikling i højsædet og hvor der er rigtig gode muligheder for at efteruddanne sig og opnå de relevante kompetencer.
Om stillingen
Stillingen som teknikbefalingsmand (TKBM) er på funktionsniveau M221, oversergent. TKBM er daglige leder for elkraft-/GSE afdelingen og indgår i det samlede ledelsesteam ved radarhoved Bornholm. Du har som TKBM bl.a. ansvar for at planlægge, koordinere og kontrollere den daglige drift, eftersyn, vedligeholdelse, reparation og modifikation af elkraft-/GSE afdelingens materielkapaciteter. Du vil således få en væsentligt central rolle i enhedens opgaveløsning. Den daglige drift foregår i tæt samarbejde med værkstedslederen ved Radarhoved Bornholm og du vil skulle fungere som stedfortræder i dennes fravær.
Stillingen indebærer, at man kan komme i betragtning i forbindelse med udsendelse i internationale operationer.
Vi tilbyder
Et spændende og alsidigt job med faglige og personlige udfordringer, hvor du får god mulighed for såvel faglig som personlig udvikling. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, da vi mener, at medarbejdernes trivsel er afgørende for en effektiv opgaveløsning.
Du vil få stor medindflydelse på løsningen af enhedens opgaver og samtidig vil du have en stor aktie i den fortsat positive udvikling af såvel medarbejdere som af enheden som helhed. Stillingen giver mulighed for, at du i høj grad selv kan styre din hverdag og tilrettelægge din opgaveløsning.
Om dig
Vi forventer, at du ud over dine faglige kvalifikationer og kompetencer også besidder gode samarbejdsevner, samt at du er god til at arbejde selvstændigt med de stillede opgaver. Du har erfaring med ledelse i et teknisk miljø. Du er ligeledes punktlig, kan arbejde med deadlines og optræder ansvarsfuld og serviceminded i arbejdet, da resten af enheden er afhængig af dette.
Du er uddannet indenfor det elektronikfaglige område eller har lignende faglig baggrund.
Du har bestået videreuddannelsestrin II for mellemledere eller forventer, at bestå VMF2 indenfor en 2-årig periode.
Du har gode kommunikative evner både i skrift og tale.
Du arbejder målrettet og professionelt med opgaver indenfor dit ansvarsområde.
Du forstår din rolle som mellemleder og påtager dig det personaleansvar, der følger med.
Du er god til at inddrage andres viden og kompetencer i opgaveløsningen.
Personlige kvalifikationer vil blive vægtet højt i forbindelse med stillingsbesættelse.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være Flyvestation Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Ønsker du yderligere information vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte major Max Ellegaard Hansen, CH Radarhoved Bornholm på mail: acw-lmbo- eller telefon: på hverdage mellem kl. 0800 og 1500.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Nur Arabaci ved Personelkommandoen på mail FPS-.DK.
Ansøgningsfrist: 19. november 2025. Jobsamtaler forventes gennemført medio november 2025.
Stillingen ønskes besat 1. december 2025 eller snarest derefter.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Air Control Wing
Luftrummet over Danmark overvåges døgnet rundt - året rundt, og intet luftfartøj nærmer sig Danmark, uden at Air Control Wing opdager det. Air Control Wing er luftens grænsevagter, og vi er de første til at opdage og reagere på luftfartøjer, som kommer tæt på dansk luftrum, og som kræver indsættelse af afvisningsberedskabet.
Myndigheden er en skarp operativ enhed, der står for overvågningen og kontrollen med luftrummet. Den operative opgaveløsning er støttet af en dedikeret og stærk supportenhed og logistikenhed, hvor specialiserede teams løser opgaver med alt lige fra sikkerhed og militær træning til vedligeholdelse og optimering.
Du bliver en del af en mangfoldig familie bestående af passionerede kollegaer, der hver dag bidrager med engagement og et højt fagligt niveau. Vi har et stærkt kollegafællesskab, og vi tror på, at den enkelte kan gøre en stor forskel, men at vi ved fælles styrke kan nå endnu mere.
-
Rengøringsassistent til Bornholms hospital
3 days ago
Danmark, Denmark Region Hovedstaden Full timeRengøringsassistent til Bornholms hospitalBornholms Hospital – midt i ØstersøenSøger rengøringsassistenter pr. 1. novemberVil du være med til at sikre et rent, trygt og imødekommende hospital for patienter, pårørende og kolleger?Så er du måske vores nye rengøringsassistent på Bornholms Hospital.Hos os handler rengøring ikke bare om renhed –...
-
Sygeplejersker til SA1 – Bornholms Hospital
5 days ago
Danmark, Denmark Region Hovedstaden Full time 45,000 - 60,000 per yearSygeplejersker til SA1 – Bornholms HospitalFlere faste stillinger på 37 timerBrænder du for at gøre en forskel for både børn og voksne patienter – og vil du være en del af et afsnit med høj faglighed, stærkt kollegaskab og stort engagement?SA1 på Bornholms Hospital søger nu flere sygeplejersker til faste stillinger.Om stillingerne1–2...
-
Kvalitetskonsulent til Bornholms Hospital
5 days ago
Danmark, Denmark Region Hovedstaden Full time 700,000 - 850,000 per yearKvalitetskonsulent til Bornholms HospitalBrænder du for tværsektorielt samarbejde og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet?Vil du være med til at styrke kvaliteten af patientforløb på tværs af sektorer og bidrage til hospitalets udvikling? Så er stillingen som kvalitetskonsulent måske noget for dig.Du bliver en del af teamet Kvalitet,...
-
Danmark, Denmark Region Hovedstaden Full time 450,000 - 600,000 per yearBioanalytiker til Laboratorie og Prøvetagning – Bornholms HospitalBliv supergeneralist på Danmarks mindste akuthospital – hvor faglighed, nærhed og variation går hånd i håndVil du arbejde et sted, hvor du kan sætte hele din bioanalytikerfaglighed i spil – hver dag?Hvor du bliver en del af et lille, tæt team med stærke relationer, bredt ansvar...
-
Danmark, Denmark Region Hovedstaden Full time 900,000 - 1,200,000 per yearSygeplejerske til barselsvikariat – Sengeafsnit SA2, Bornholms HospitalVil du være med til at skabe tryghed og kvalitet for patienter med hjerte-, lunge- og medicinske sygdomme – og samtidig være en del af et stærkt, omsorgsfuldt team?Hos os er patienten altid i centrum. Vi søger en sygeplejerske til et barselsvikariat fra 1. februar til 30....
-
Danmark, Denmark Region Hovedstaden Full time 700,000 - 850,000 per yearOversygeplejerske til Bornholms Hospital, Kirurgisk afsnit SA1 – nyoprettet stillingHar du lyst til at stå i spidsen for et engageret og fagligt stærkt afsnit, hvor samarbejde og fællesskab er centrale værdier? Så er du måske vores nye oversygeplejerske?Om stillingenNyoprettet stilling som oversygeplejerske med ansvar for parenkymkirurgi, børn og...
-
Danmark, Denmark Region Hovedstaden Full time 400,000 - 600,000 per yearRegion Hovedstaden søger sygeplejerske med dansk autorisation, til fast stilling på Akutmodtagelsen på Bornholms HospitalVores gode kollega har besluttet sig for at gå på velfortjent pension, så mon du kunne tænke dig at blive vores næste kollega?Og kunne du tænke dig at arbejde i et afsnit med fokus på gode og effektive patientforløb, hvor...
-
Danmark, Denmark Region Hovedstaden Full time 350,000 - 450,000 per yearBornholms Hospital – midt i Østersøen. To af vores gode kollegaer skal studere og flytte over; derfor søger vi rengøringsassistenter pr. 1. januar 2026Vil du være med til at sikre et rent, trygt og imødekommende hospital for patienter, pårørende og kolleger?Så er du måske vores nye rengøringsassistent på Bornholms Hospital.Hos os handler...
-
Danmark, Denmark Region Hovedstaden Full time 4,500,000 - 6,000,000 per yearBliv en del af et stærkt team på Bornholms Hospital – som social- og sundhedsassistent i RøntgenafdelingenVil du have et job, hvor:Der er kort fra idé til handling?Du bliver en vigtig del af et tværfagligt fællesskab?Du får mulighed for faglig udvikling og spændende opgaver?Så er det dig, vi leder efter Hos os får du en hverdag med mening, hvor...
-
Danmark, Denmark Region Hovedstaden Full time 300,000 - 600,000 per yearNyuddannet eller erfaren? – Vi har drømmejobbet til dig som radiografVil du arbejde et sted, hvor der er kort fra idé til handling, hvor vi kender hinanden på tværs af faggrupper og hvor du kan udvikle dine faglige kompetencer?Så er Bornholms Hospital klar til at byde dig velkommenVi søger en dygtig og engageret radiograf (nyuddannet eller erfaren)...