Konsulent til Staben i Udbud

5 days ago


Odense, Denmark Odense Kommune Full time 600,000 - 800,000 per year

Vil du være med til at skabe varig udvikling og sætte dit aftryk på fremtidens løsninger i Odense Kommune? Vil du være med til at sætte retningen for ansvarlige og bæredygtige indkøb i Odense Kommune? Så er denne mulighed for dig, der både har mod på at udfordre det eksisterende og bidrage til nuancerede og effektive indkøbsprocesser gennem dit arbejde

Om os

Hos Udbud & Kontraktstyring har vi det overordnede ansvar for at koordinere kommunens indkøb og udbud, og vi rådgiver hele organisationen i komplekse indkøbs- og udbudspørgsmål. Vi står både for egne udbud, samarbejder i indkøbsfællesskaber som SKI og KomUdbud, og yder konsulentbistand til de øvrige fagforvaltninger – altid med fokus på kvalitet, udvikling og fælles løsninger.

Vi har en ambition om at være Danmarks bedste udbudsafdeling, og vi lykkes, fordi vi tør tænke nyt og træffe modige valg. Vi stiller høje krav til både vores egne indkøb og de ydelser, vi leverer til borgerne – og vi arbejder målrettet for at tage hensyn til miljøet og sociale forhold i alle vores processer. Det har blandt andet ført til, at vi har modtaget prisen som "Verdens Bedste Indkøber".

Du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt team i Borgmesterforvaltningen på Odense Rådhus, hvor vi har kort vej til det politiske maskinrum og en hverdag præget af samarbejde, sparring og en uformel tone. Vi søger en idérig og handlekraftig kollega, der har lyst til at understøtte vores udbudskonsulenter og være med til at videreudvikle arbejdet med bæredygtige og værdiskabende indkøb for hele kommunen.

Udbud & Kontraktstyring er en del af Borgmesterforvaltningen på Odense Rådhus, så vi er helt tæt på det politiske maskinrum. Udbud & Kontraktstyring ligger organisatorisk under staben - Økonomi & HR.

Vi har store ambitioner for bæredygtighed og ansvarlighed, og vi arbejder målrettet ud fra vores indkøbspolitik, som bygger på fire bundlinjer, vi er særligt stolte af: Økonomi, Etik i indkøb, Grøn omstilling af forbruget og Samarbejde. Disse perspektiver giver os et solidt grundlag for at træffe ansvarlige og fremadskuende beslutninger.

Odense Kommunen ønsker at være en attraktiv og fleksibel arbejdsplads. Det betyder blandt andet, at vi har fokus på balance mellem privat og arbejdslivet. Vi tilbyder både et kontormiljø, hvor du kan sparre med dine kolleger, og gode muligheder for hjemmearbejde.

I Udbud & Kontraktstyring er vi 35 kolleger med vidt forskellige arbejdsopgaver og baggrund, men som alle er vigtige medspillere, når det gælder om at sikre, at Odense Kommune har de rette indkøbsaftaler. Vi har et ambitiøst men uformelt arbejdsmiljø, hvor der også er plads til onsdagskage og et godt grin.

Om jobbet

Som ny medarbejder vil du få en vigtig rolle i at understøtte ledelsen og den samlede organisation i arbejdet med Odense Kommunes indkøbspolitik. Dine opgaver vil især bestå i at bidrage til at udvikle og implementere effektive processer, og du vil være med til at sikre, at indkøbspolitikkens principper bliver omsat til praksis i hele organisationen. Du får ansvar for projektledelse og koordinering af initiativer, som har stor strategisk og politisk betydning, og du vil løbende skulle formidle komplekse problemstillinger og løsninger – både skriftligt og mundtligt. Det er derfor vigtigt, at du kan kommunikere klart, skabe overblik over mange processer og aktører, og bidrage til at styrke samarbejdet på tværs af organisationen.

En anden vigtig del af stillingen vil være projektleder- og tovholderopgaver, hvor du som konsulent, vil få til opgave at drive forskellige typer af projekter, der hver især skal understøtte kommunens bæredygtige indkøb og forbrug. Mange af disse opgaver vil have ledelsesmæssigt, politisk og offentlig bevågenhed og derfor er det vigtigt, at du er god til at formidle dig på skrift, har mod på at gå på scenen og repræsenterer Odense Kommune, og du skal også være god til at bevare overblikket i opgaver, hvor der kan være mange aktører og en lang rækker processer.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • Du har relevant uddannelse og/eller erfaring fra en offentlig indkøbsafdeling, gerne med kendskab til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.
  • Du har erfaring med – og interesse for – at udarbejde notater og beslutningsoplæg til ledelsen.
  • Du fungerer som faglig sparringspartner for både kollegaer og ledere og bidrager aktivt til videndeling.
  • Du har evne til at lede og koordinere større projekter – og trives med rollen som projektleder.
  • Du arbejder struktureret og systematisk, selv når tempoet er højt og opgaverne mange.
  • Du motiveres af at arbejde i en politisk styret organisation og ser værdien i det samfundsmæssige formål.
  • Du har kendskab til de offentlige udbudsregler og er nysgerrig efter at lære mere om området.
  • Du har humor og trives i et uformelt og inkluderende arbejdsmiljø.
  • Du har personligt drive, bygger tillid og tager initiativ for at skabe gode resultater.
  • Du interesserer dig for at kombinere udbudsregler med bæredygtige løsninger til gavn for fællesskabet.
  • Du er robust, dynamisk og initiativrig – opleves som udadvendt, nysgerrig og samarbejdsvillig, understøttet af stærke kommunikative evner.
  • Du følger op på projekter og tidsfrister, arbejder udviklingsorienteret og struktureret, og bevarer overblikket – også i krævende situationer.
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er på fuld tid, og tiltrædelse ønskes 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte chefkonsulent Rikke Frandsen på eller udbuds- & kontraktchef Cecilie Schwartz Førby på , hvis du har spørgsmål til stillingen.

Det praktiske

Ansøgningsfristen er den 12. december 2025, og vi forventer løbende at afholde samtaler i uge 50 og 51. En evt. 2. samtale vil gennemføres ultimo uge 51.

SØG STILLING

Fakta

Jobområde

Administration, HR, Økonomi og Jura

Ansøgningsfrist

Arbejdstid

Fuldtid

Varighed

Fast

Tiltrædelse

eller snarest derefter

Kontaktperson

Cecilie Schwartz Førby

Rikke Frandsen



  • Odense, Denmark Odense Kommune Full time 450,000 - 550,000 per year

    I Staben hos Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune søger vi lige nu en dygtig generalistkonsulent til et barselsvikariat i teamet Politik & Udvikling. Vikariatet løber fra 1. februar 2026 til 30. juni 2026. Du skal være stærk til skriftlig formidling og trives med at arbejde med mange forskellige typer opgaver.Om osPolitik & Udvikling er et af to...


  • Odense, Denmark Odense Kommune Full time 300,000 - 360,000 per year

    Er du klar til at bringe din juridiske viden i spil – og få den skrevet direkte på CV'et? Synes du, at kontraktudformning og kontraktgennemgang lyder spændende og drømmer du om at prøve rollen som intern rådgiver og sparringspartner, så er dette praktikforløb lige noget for dig.Som jurastuderende med interesse indenfor den offentlige sektor og de...


  • Odense, Denmark Odense Kommune Full time 450,000 - 750,000 per year

    Brænder du for at gøre en forskel med data? Vil du være med til at styrke brugen af data i Odense Kommune?Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune søger 1-2 medarbejdere, der vil være med til at understøtte brugen af data i Odense Kommune. Vi bruger data aktivt i hverdagen, men vi vil gerne blive endnu bedre og gøre data til et naturligt input til...


  • Odense, Denmark Odense Kommune Full time 524,000 - 786,000 per year

    Brænder du for organisationsudvikling og understøttelse af topledelsen? Er du skarp til at facilitere processer og god til at formidle? Så er det måske dig, der skal være en del af vores team.JobbetVi har en ledig stilling i teamet Organisation og Ledelse, som er en del af staben Politik og Organisation. Her kommer du til at indgå i et team på 12...


  • Odense, Denmark Odense Kommune Full time 450,000 - 600,000 per year

    Ønsker du at arbejde med juraen på det sociale område, herunder særligt i forhold til misbrugs- og alkoholbehandling samt børn- og ungesager? Og har du mod på at udarbejde kontrakter på socialområdet? Så er det dig, vi sørger i Politik & Jura.Som vores barselsvikar har du nu mulighed for at bringe dine juridiske kompetencer i spil for at skabe...


  • Odense, Denmark Odense Kommune Full time 900,000 - 1,200,000 per year

    Er du ferm til at skabe værdi med ny teknologi? Kan du lede fagligt stærke medarbejdere og få dem til at se brede perspektiver, mens de løser konkrete opgaver i det nære? Er du netværker af natur og kan få samarbejde til at blomstre?Så kan det være dig, vi mangler som kontorchef for Data, Inklusion og Teknologi. Kontoret for Data, Inklusion og...


  • Odense, Denmark Odense Kommune Full time 900,000 - 1,200,000 per year

    Har du drift som en del af din ledelsesmæssige bagage, og trives du med at løse opgaver fra netværk til software? Vil du have ansvar for hele teknologistacken i en af Danmarks største kommuner?Så kan det være dig vi leder efter som kontorchef for Forretnings-IT.Kontoret for Forretnings-IT er et centralt omdrejningspunkt for en stabil it-drift og...


  • Odense, Denmark Odense Kommune Full time 400,000 - 600,000 per year

    Har du solid erfaring med politisk betjening, strategisk kommunikation og projektudvikling, og brænder du for kultur og biblioteker? Så er det måske dig, vi leder efter.Odense Bibliotekerne og Kulturmaskinen søger en erfaren konsulent til fagområdet Centralbibliotek og Udvikling. En ny fælles kulturorganisation med stærke rødderOdense Bibliotekerne...


  • Odense, Odense Kommune, Denmark Bilka, Salling Group Full time 102,000 - 126,000 per year

    Produktionsleder til Bilkas delikatesseafdelingHar du smag for god kvalitet? Og vil du være med til at lave indbydende, friske og velduftende specialiteter til Bilkas kvalitetsbevidste kunder?Sammen med slagtermesteren og din produktionskoordinator er det nemlig dig, der tager ansvaret for, at delikatessen leverer lækre retter – hver dagBilka som...

  • Gardin konsulent

    5 days ago


    Odense, Odense Kommune, Denmark Markise & Gardin Universet Full time 360,000 - 420,000 per year

    Markise & Gardin Universet i Odense har vokseværk, og vi har brug for dig, som kan dit gardin-kram– er det dig, skal du læse videre.Markise & Gardin Universet er en mindre kæde bestående af 3 butikker i Aalborg, Esbjerg og Odense. Hver butik er selvstændigt ejet og drives med passion og mange års erfaring i faget.Vi lægger vægt på kvalitet i...