Sagsbehandler til våbensektionen i kapacitetsansvarlig land i Ballerup

2 days ago


Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time

Vi er stolte over at være en del af en spændende organisation, der fokuserer på at levere våben og materiel til soldaterne. Så brænder du for at gøre en forskel for Forsvarets og Hjemmeværnets soldater, og kan du se en ære i at arbejde med våben og skydebanemateriel til vores soldater, så er du måske på vej til et spændende og udfordrende job i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i Ballerup.

Om os

I Våbensektionen har vi ansvaret for at anskaffe, udvikle og drifte kapaciteter inden for våbenområdet. Vi har således ansvaret for vores materiel fra "vugge til grav". Vores ansvarsområde strækker sig over pistoler, geværer og maskingeværer til panserværns-missiler, skydebanemateriel og meget andet. Da vi er overordnet materielansvarlige inden for vores område, er vores fornemste opgave at tilvejebringe det ønskede materiel, så det er til rådighed i rette mængde, til rette tid og i rette kvalitet for forsvarets ansatte samt hjemmeværnets frivillige.

Den stigende trussel mod Danmark og oprettelsen af Accelerationsfonden mv. har kun forøget vores arbejde, og der venter en stor opgave med anskaffelse, implementering og drift af flere våben de kommende måneder og år. Derfor har vi brug for flere gode kræfter i sektionen.

Om stillingen

Dit primære sagsområde vil være drift af vores pistoler og haglgeværer. Sekundært vil du støtte med drift og udvikling af øvrige systemer i samarbejde med kollegaer fra sektionen. Dette vil sandsynligvis blive inden for skydebane- og målmateriel, men fastsættes endeligt efter dine ønsker og sektionens behov.

I samarbejde med sektionens øvrige driftsansvarlige vil du, udover at sikre drift og udvikling af egne kapaciteter, også skulle støtte i kommende anskaffelses- og udviklingsprojekter inden for hele sektionens område. Dermed vil du få mulighed for at påvirke Forsvarets udvikling inden for hele håndvåbenområdet.

Om dig

Selvom vi har nogle ønsker til, hvad du skal kunne, så er det vigtigste for os, at du er ærekær i forhold til din faglighed, nysgerrig og naturligt hjælper andre, og at du interesserer dig for dine kolleger og samarbejdspartnere. Vi forventer, at du har en stor interesse for de våbentekniske aspekter, og har lyst til at blive endnu dygtigere på området. Du skal kunne arbejde selvstændigt og formå at holde fremdrift i flere forskellige arbejdsopgaver samtidig.

Vi forventer, at du er seniorsergent eller oversergent med potentiale for udnævnelse.

Det er en stor fordel, hvis du tidligere har arbejdet i DeMars, da dette er en afgørende del af dit arbejde i sektionen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil som udgangspunkt være i Ballerup, men der kan være mulighed for at forrette tjeneste med fast tjenestested i Jylland. Dette vil blive drøftet i forbindelse med en evt. samtale.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Major Nicolai C. B. Jensen på tlf

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Personelkommandoen på telefon eller på mail FPS-.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 9. november 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Vi arbejder som udgangspunkt på ansættelse pr. 1. januar 2026 eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.



  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 450,000 - 600,000 per year

    Vil du være med til at skabe datagrundlaget i Forsvarsministeriets koncern på materielområdet? Og kunne du tænke dig at være en del af et dygtigt hold, der arbejder med masterdata ud fra et struktureret, kvalitetsbevidst og helhedsorienteret perspektiv? Så har du mulighed for at søge denne udfordrende og spændende stilling.Om osDu bliver en del af...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 450,000 - 600,000 per year

    Administrativ medarbejder og næstkommanderende til Forretningsområde Køretøjer i Forsvarsministeriets Materiel- og IndkøbsstyrelseVi søger en initiativrig og struktureret administrativ medarbejder, som ud over at indgå i den daglige drift også vil fungere som næstkommanderende til chefen for Drifts- og Støttesektionen. Stillingen er en...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time

    Vil du arbejde med rekruttering og forvaltning af militære medarbejdere, og ønsker du at indgå i et fagligt miljø, der er præget af engagement, intensitet og daglige problemstillinger? Så har vi en spændende stilling som HR-konsulent i Center for Bemanding og Tilknytning, som måske er noget for dig.Om osCenter for Bemanding og Tilknytnings...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark By-, Land- og Kirkeministeriet Full time 360,000 - 420,000 per year

    Har du lyst til at opleve den politiske verden på tæt hold? Har du afsluttet din gymnasiale uddannelse og er nysgerrig på, hvordan et ministerium fungerer indefra? Så er du måske den nye administrative medarbejder, vi søger.Om Minister- og FællessekretariatetMinister- og Fællessekretariatet varetager den daglige sekretariatsbetjening af ministeren og...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 960,000 per year

    Har du lyst til at arbejde med nogle af de mest avancerede og komplekse teknologier inden for raketter og missilsystemer – og dermed være med til at sikre Danmarks forsvarsevne? Kan du håndtere et bredt felt af teknologier og bevare overblikket på et fagområde i konstant udvikling?Hvis ja, kan du blive vores nye specialist i raketter og missiler i...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 600,000 - 800,000 per year

    Vi søger en struktureret ingeniør, maskinmester eller el-installatør med et godt overblik, der har viden om skibe samt kompetencer inden for maritim teknologi.Er det dig, så har vi en spændende og udfordrende stilling som Assisterende Kapacitetscenter-manager for Patruljefartøjer i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Kapacitetsansvarlig...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 110,000 - 140,000 per year

    Bliv Teamleder i Koordinationsafdelingen – Skab fremtidens maritime kapaciteterEr du ambitiøs og initiativrig og har en maritim baggrund? Har du lyst til at gøre en forskel i den maritime opbygning af Danmarks forsvar?Så har vi en unik mulighed til dig i den maritime division hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.Om osVelkommen til...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 450,000 - 550,000 per year

    Vil du være med til at styrke det danske forsvar mod hybride trusler fra luften og i det maritime domæne? Antallet og kompleksiteten af hybride trusler stiger konstant, så vi har brug for flere dygtige ingeniører der kan bidrage til opbygningen af forsvaret mod hybride trusler, og den digitale transformation der understøtter Forsvarets evne til at...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark By-, Land- og Kirkeministeriet Full time 650,000 - 850,000 per year

    Vil du være en del af et sekretariat, der betjener ministeren og ministeriets øverste ledelse? Er du processtærk, og kan du arbejde selvstændigt og proaktivt? Trives du med at arbejde i et højt tempo helt tæt på de organisatoriske og politiske beslutninger? Og vil du være med til at klæde ministeriets øverste ledelse på for at sikre rettidig...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark By-, Land- og Kirkeministeriet Full time 450,000 - 600,000 per year

    Vil du være en del af et sekretariat, der betjener ministeren og ministeriets øverste ledelse? Er du processtærk, og kan du arbejde selvstændigt og proaktivt? Trives du med at arbejde i et højt tempo helt tæt på de organisatoriske og politiske beslutninger? Og vil du være med til at klæde ministeriets øverste ledelse på for at sikre rettidig...