Docent i socialpædagogik og praksisforskning
23 hours ago
I afdelingen for Anvendt Velfærdsforskning på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole søger vi en docent, som skal være med til at sætte retning og udvikle forskningsprofilen for forskningen på det socialpædagogiske område.
Anvendt velfærdsforskning bidrager med viden, indsigt og løsninger i forhold til velfærdssamfundets udfordringer og understøtter vidensgrundlaget for livslæng læring på velfærdsområderne. Forskningen er optaget af samspillet mellem politik, forvaltning, borgere, civilsamfund, institutioner og de fagprofessionelle. Samt betydningen heraf for fagprofessionelles opgavevaretagelse.
Afdelingens forskere samarbejder med praksisfeltet om at formulere, skabe og gennemføre forskningsprojekter. Det sikrer, at den producerede viden er aktuel og relevant for udvikling af praksis. Forskningen er tværfaglig, kritisk og med en praksisnær tilgang, der betoner åbenhed og pluralisme i forhold til teori, metode og perspektiver på praksis. Formidlingen af forskningsresultater sker bredt og på måder, så den er relevant og tilgængelig for alle interesserede.
Du kan læse mere om Anvendt Velfærdsforskning her.
Du vil få ansvar for at udvikle, lede og koordinere forsknings- og udviklingsprojekter i tæt samarbejde med forskere på tværs af afdelingen, UCL og i samarbejde med forskere i ind- og udland.
Docentstillingen er forankret i forskningsprogrammet Inklusion og hverdagsliv. Programmet forsker på tværs af det almene- og specialiserede område i, hvordan udsathed udvikles, opleves og får betydning for børn og ungeunder fx anbringelse, uddannelse, i botilbud, skole, fritidsliv og arbejde. I tilknytning hertil skabes viden om, hvordan professionelle kan bidrage til at udvikle og understøtte inkluderende og fællesskabende praksisser. Med udgangspunkt i en socialpædagogisk tværdisciplinær forskningstradition gennemfører programmet kvalitativ etnografisk hverdagslivsforskning
Et Vi søger en docent, der i sin forskning har fokus på brobyggende og tværprofessionelt samarbejde og kan forske bredt på tværs af institutionelle praksisser, professioner og praksisaktører. Hertil samarbejde tæt med mange parter over tid og udforske med og fra deres perspektiver, hvilke betingelser der skaber barrierer for udsathed, og hvordan fællesskabende praksisser kan bidrage til at skabe nye muligheder for børn, unge og professionelle.
Dine opgaver og ansvarsområder
- At forske praksisnært inden for det socialpædagogiske område
- At bidrage til den fortsatte udvikling af forskningsprogrammet Inklusion og hverdagsliv
- At bidrage til udvikling af tværgående projekter indenfor Anvendt Velfærdsforskning
- At designe, lede og evaluere forsknings- og udviklingsprojekter samt skaffe ekstern finansiering til disse
- At administrere projektøkonomi, kvalitetssikring og projektstyring
- At udvikle, organisere og understøtte faglige arbejdsfællesskaber, herunder vejledning af ph.d.- studerende og faglig sparring af kolleger
- Samarbejde med uddannelsesledelserne om udvikling og videnbasering af vores relevante efter- og videreuddannelser samt bachelor og masteruddannelser inden for docenturets faglighed
- At fremme egen og andres videnskabelige publicering
- At profilere UCL's forskning i social- og specialpædagogik via formidling til praksisfeltet samt andre interessenter
- At varetage og bidrage til at videreudvikle samarbejdet med forskningsfeltet og professionsfeltet, herunder organisationer, institutioner, kommuner og regioner
- At styrke den internationale dimension i forhold til forskning og udvikling og samarbejdet med relevante forskningsmiljøer
- At varetage undervisnings- og vejledningsopgaver i forhold til kolleger og studerende
Faglige kvalifikationskrav
- Ph.d.-grad
- Forskningskompetencer og en dokumenteret forskningsfaglig profil inden for marginalisering, udsathed, inklusions- og eksklusionsprocesser og tværprofessionelt og brobyggende samarbejde om fællesskabende praksisser på tværs af børns og unges hverdagsliv
- Dybdekendskab til pædagogisk praksis i børne- og ungelivets institutioner i og på tværs af almen- og specialområdet
- Viden om og erfaring med at indgå i og lede forsknings- og udviklingsprojekter både internt og på tværs af professionshøjskoler og universiteter Viden om og erfaring med at udvikle forskningsmetodiske tilgange, der involverer og udforsker perspektiver, der ofte ikke bliver hørt i velfærdssamfundet og forskningen
- Stort netværk og erfaring med at samarbejde med praksisaktører i praksisforskning
- Dokumenteret erfaring med løbende fundingaktivitet og hjemtagning af ekstern finansiering til forskningsprojekter
- Forskningspublicering og stærk og brede kompetencer inden for vidensformidling på lokalt, nationalt og internationalt niveau
- Erfaring med deltagelse i nationale og internationale netværk med relevans for forskningsområdet på tværs af professionshøjskoler og universiteter
- Dokumenteret erfaring med undervisning, vejledning og undervisningsudvikling
- Personlige kvalifikationer og erfaringer med tæt samarbejde i faglige fællesskaber og et opmærksomt blik for den enkelte programmedarbejders engagement og kompetencer
- Skal kunne undervise på dansk
Ansættelsesvilkår
Docenten refererer til forskningschefen og knyttes til afdelingen for Anvendt Velfærdsforskning ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Det primære arbejdssted er Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M, men der vil være mødevirksomhed og arbejdsopgaver på UCL's øvrige adresser.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation, samt disse bekendtgørelser:
- Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner
- Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner
Stillingen er en fuldtidsstilling, og ansættelse sker for en tidsbegrænset periode på 6 år med mulighed for forlængelse i op til 3 år.
Ansættelsesprocessen ved docentansættelse følger disse faser:
- Ansøgningsfase, 6 uger
- Ansættelsesudvalget prioriterer ansøgere til ekstern bedømmelse, 1 uge
- UCL forbeholder sig ret til at afslå at lade ansøgere bedømme, der åbenlyst ikke lever op til de kompetencekrav, der er til en docentstilling.
- Ekstern bedømmelse, 12 uger
- Ansættelsessamtale og ansættelse, umiddelbart efter bedømmelse
Docentbedømmelse og bedømmelseskriterier
Ansættelse som docent forudsætter positiv docentbedømmelse af et eksternt videnskabeligt bedømmelsesudvalg, der nedsættes i forbindelse med ansøgningsprocessen.
En positiv docentbedømmelse er samtidig gældende for evt. senere ansættelse som lektor.
Bedømmelsen af ansøgers kvalifikationer sker på grundlag af de generelle bedømmelseskriterier, der fremgår af bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler bilag 2, samt de faglige kvalifikationer, der fremgår af dette stillingsopslag.
Bedømmelsesudvalget arbejder på grundlag af et skema, der uddyber bedømmelseskriterierne. Du kan her se skemaet til orientering.
Ansøgere, der bliver eksternt bedømt orienteres løbende om bedømmelsesudvalgets sammensætning, bedømmelsens resultat m.m.
Ansøgning
Ansøgere skal, i forbindelse med ansøgningen, dokumentere relevant kompetence ved at vedlægge ansøgningen følgende materiale:
- Ansøgning
- CV
- Publikationsliste
- Forskningsplan
- Max. 3 udvalgte publikationer, som indgår i bedømmelsen (valget af publikationer motiveres ift. stillingsopslaget).
- Uddannelsesbeviser
Sådan søger du
Ansøgning samt bilag uploades via vores hjemmeside senest den 31. december 2025. Stillingen forventes besat pr. 1. juni 2026.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelings- og forskningschef Niels Ejersbo på mail eller telefon eller docent Anne Marie Dahler på mail eller telefon
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som udbyder over 40 fuldtidsuddannelser inden for de pædagogiske og socialfaglige, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile områder. Vi tilbyder også efter- og videreuddannelser samt deltager i en bred række af forsknings- og udviklingsprojekter.
Vores strategiske ambition er, at vi - sammen med vores studerende og samarbejdspartnere - vil være et omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd og skabe løsninger, der gør en forskel.
Vi har hovedsæde i Odense på Niels Bohrs Allé, men aktiviteterne er fordelt på syv campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling.
Fakta
- 10.500 fuldtidsstuderende fordelt på over 40 uddannelser
- 15.000 årlige kursister fordelt på over 35 akademi- og diplomuddannelser
- 1.400 medarbejdere på UCL
- 800 millioner kr. omsætter UCL for om året
Vi er den syvende største uddannelsesinstitution i Danmark målt på optag, og den tredje største professionshøjskole i Danmark målt på optag.
Ansøgningsfrist:
- december 2025
Ansættelse:
- juni 2026
-
Odense M, Odense Kommune, Denmark UCL erhvervsakademi og professionshøjskole Full time 60,000 - 80,000 per yearHar du erfaring med at understøtte forskningsprojekter og profilere og omsætte forskningsviden til praksisrettet formidling? Så er det måske lige dig vi søger.I afdelingen for Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund på UCL søger vi pr. 1. januar 2026 en specialkonsulent, der kan styrke vores arbejde med at omsætte forskning til praksis. Stillingen...
-
Odense M, Odense Kommune, Denmark VUC Full time 350,000 - 550,000 per yearSct. Knuds Gymnasium i Odense har januar 2026 et barselsvikariat i fagene spansk og samfundsfag. Der vil være behov for både undervisning i de to fag samt vejledning af et antal studieretningsprojekter i samfundsfag. Vi ser gerne at ansøgere har begge fag, men ansøgere med kun ét af fagene kan også komme i betragtning.Vi er et stx-gymnasium med 33...
-
Odense M, Odense Kommune, Denmark University of Southern Denmark Full time 63,000 - 84,000 per yearDescriptionHar du styr på både ord og data, og vil du gerne have et studiejob, hvor du får fingrene i begge dele? Så søger SDU RIO en studentermedhjælper, der både kan hjælpe med at skrive tekster, sætte indhold op i vores systemer og sikre, at vores data er skarpe, rene og brugbare.Som samlet enhed understøtter RIO SDU's strategiske fokus på at...
-
Odense M, Odense Kommune, Denmark University of Southern Denmark Full time 320,000 - 400,000 per yearDescription Ved enhed for Cancerforskning, Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet, er en stilling som laborant (37 t/u) ledig til besættelse 1. april 2026. Stillingen er tidsbegrænset frem til 30. november 2029. Om stillingenStillingen er tilknyttet lektor, Aida Solhøj Hansen, som forsker i inflammatoriske hudsygdomme og...
-
Event- og brobygningskoordinator
22 hours ago
Odense M, Odense Kommune, Denmark University of Southern Denmark Full time 30,000 - 50,000 per yearDescription Hos Uddannelseskommunikation på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet søger vi en engageret kollega, som ønsker en central rolle i at hjælpe unge potentielle studerende med at vælge den rette uddannelse.I en afdeling med højt til loftet og fokus på service, relationer og vores målgrupper arbejder vi med uddannelseskommunikation i alle dens...
-
Klinisk lektor i Urologi
23 hours ago
Odense M, Odense Kommune, Denmark University of Southern Denmark Full time 1,000,000 - 2,000,000 per yearDescriptionVed Klinisk Institut opslås en fast stilling som klinisk lektor, sats C, i urologi med 100 arbejdstimer/år med bl.a. 15 konfrontationstimer i gennemsnit. Stillingen er til besættelse snarest muligt. FunktionsområdeArbejdet i det kliniske lektorat indebærer forskning, faglig udvikling, forskeruddannelse, undervisning, prægraduat...
-
Kontorfuldmægtig til Digitalisering og IT
23 hours ago
Odense, Odense Kommune, Denmark Social- og Boligstyrelsen Full time 400,000 - 600,000 per yearVil du være med til at skabe struktur, sikre fremdrift og løse administrative opgaver på it- og digitaliseringsområdet – og samtidig gøre det med energi og smil?Vi søger en kontorfuldmægtig med flair for digitalisering og it, der elsker at løse administrative opgaver og ser en dyd i at få dem til at lykkes med høj kvalitet og effektivitet. Du vil...
-
Odense M, Odense Kommune, Denmark University of Southern Denmark Full time 50,000 - 100,000 per yearDescriptionInstitut for Fysik, Kemi og Farmaci søger en studentermedhjælper som videnskabelig sekretær for Lektor Arne Lykke Larsen som forsker i strengteoriArbejdet består i at:Hjælpe Arne med at regne store udregninger på tavlen, under anvisning.Skrive formler ind på computeren i LaTeX, lave numeriske beregninger i Maple (eller et andet...
-
Odense M, Odense Kommune, Denmark University of Southern Denmark Full time 350,000 - 450,000 per yearDescriptionEt antal instruktorater i datalogi, data science, kunstig intelligens og matematik er ledige til besættelse i Odense og Kolding i foråret 2026.Ansøgere opfordres til at angive en prioriteret liste over de kurser, som de foretrækker. Instituttet vil senere i forløbet kontakte ansøgeren for at finde ud af hvilke kurser og tidspunkter, der...
-
Odense M, Odense Kommune, Denmark University of Southern Denmark Full time 450,000 - 550,000 per yearDescriptionVed Klinisk Institut opslås en stilling som klinisk lektor, sats c, i patologi med 100 arbejdstimer/år med bl.a. 15 konfrontationstimer i gennemsnit til besættelse for en periode på 3 år.Der vil være mulighed for forlængelse. Funktionsområde Arbejdet i det kliniske lektorat indebærer desuden faglig udvikling samt...