Ledende oversygeplejerske til Sengeafsnit A1, Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

5 days ago


Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 100,000 - 200,000 per year

Velkommen til en stor og kompleks afdeling, hvor patientforløb koordineres på tværs af afsnit og matrikler.

Vi søger dig, der har en anerkendende ledelsesstil, som kan bidrage til psykologisk tryghed blandt medarbejderne, og som vil være medskaber af en kultur præget af medindflydelse, samarbejde på tværs og fortsat udvikling af sygeplejen.

Vi søger også en leder, der træffer beslutninger og holder fokus på opgaveløsningen.

Vi søger kort sagt en leder med det rette miks af faglighed, relationelle kompetencer og procesforståelse.

Funktionen som ledende oversygeplejerske

Som ledende oversygeplejerske bliver du personaleleder for plejepersonalet tilknyttet det øvre mave- og tarmkirurgiske sengeafsnit A1. Personalet har tværgående funktioner i dagafsnittet eller det øvre ambulatorium. Din opgave bliver at have fokus på kompetenceudvikling, faglig sparring og et godt blik for udvikling af patientforløb og nytænkning af ansvarsområder. Du vil i samarbejde med øvrige sundhedsfaglige ledere i afdelingen få medansvar for at understøtte forskning, udvikling og uddannelse.

Du skal bidrage til, at hospitalets strategier og fokusområder udvikles og samordnes på tværs af afsnit og ledelsesområder i afdelingen og at de omsættes til kvalitet i den patientnære drift.

Du vil have en central rolle i forhold til at sikre en god udflytning til Hospitalsbyen. Dette gælder den sidste planlægning, forberedelse af personale, den relationelle koordinering i de nye samarbejder samt den løbende justering og tilpasning efter flytning.

Du vil få et tæt samarbejde med chefsygeplejersken og de øvrige seks ledende oversygeplejersker i afdelingen, hvor I sammen skal skabe et godt fundament for rekruttering og tilknytning. Vores medarbejdere er vores vigtigste fundament, og Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling skal være et godt sted at være ansat og under uddannelse. Vi prioriterer, at den ledende oversygeplejerske er en synlig patientnær leder i hverdagen, der tager ansvar for afdelingens daglige drift og patientflow sammen med medarbejderne. Samtidig vil du være i tæt samarbejde med afsnittets tilknyttede læger.

Vi håber på at finde dig, der forstår vigtigheden af samarbejde. Du skal kunne sparre med dine medarbejdere. Du ved, at medinddragelse og medansvar skaber et godt arbejdsmiljø med mening og glade medarbejdere, hvor alle oplever, at de er en del af et større fællesskab.

Din erfaring og kompetencer

  • Du er uddannet sygeplejerske og har erfaring med ledelse.
  • Du er relationelt stærk og har gode kommunikative evner.
  • Du kan samarbejde og formulere fælles mål, der giver mening og motiverer.
  • Du kan arbejde systematisk og struktureret.
  • Du baserer din ledelse på vores ITOP-værdier, som er Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme.
  • Du er tydelig og handlekraftig.
  • Du kan skabe overblik, tænke strategisk og kan arbejde med budget og økonomi.

Din opstart

Vi vil gerne give dig de bedste betingelser for en god opstart. Du vil blive tilbudt en mentor, som er en erfaren leder fra hospitalet. Din mentor vil følge dig det første års tid. I tilrettelægger selv indhold og antallet af samtaler, men rammen er allerede sat. Du vil desuden have fastlagte sparringsmøder med afdelingsledelsen, og du vil være i et tæt samarbejde med vores ledende oversygeplejerske fra A2. I Hospitalsbyen vil I få kontor ved siden af hinanden.

Specialet

Mave- og Tarmkirurgisk Speciale har funktioner på henholdsvis Aalborg Universitetshospital Syd, i Hobro og i Thisted

I Aalborg varetages den højtspecialiserede diagnostik og kirurgiske behandling af mave- og tarmsygdomme. Derudover har vi et stort antal akutte mave- og tarmkirurgiske patientforløb. Afdelingen er inddelt i en øvre og nedre sektion, der igen er teamopdelt for henholdsvis maligne og benigne diagnoser. Sengemassen tilpasses aktuelt til Hospitalsbyen og består efter årsskiftet af 44 senge, som er ligeligt fordelt mellem afsnit A1 til øvre mave- og tarmkirurgiske sygdomme og afsnit A2 til nedre.

I Hobro og Thisted varetages primært elektiv kirurgi, overvejende galdestens- og herniekirurgi. Der varetages også kirurgi fra andre specialer i vores afsnit i Hobro og Thisted hvor udredning og behandling varetages af de respektive specialer fra Aalborg.

Endoskopienheden

Der udføres ca endoskopier årligt. Rutineundersøgelser og tarmkræftscreening foretages på endoskopiafsnit i både Hobro, Thisted og Aalborg. Derudover har afdelingen to dedikerede stuer til avanceret endoskopi i Aalborg, hvor der varetages alle former for endoskopiske procedurer, herunder ESD, EMR og stentanlæggelse i såvel øvre som i nedre GI-tract, HALO-ablation, dobbeltballonenteroskopi, SPY-ERCP og almindelig ERCP, endoskopisk nekrosektomi, cystogastrostomi, EUS med FNA med mere.

Om Aalborg Universitetshospital

Som det største hospital i Region Nordjylland spiller Aalborg Universitetshospital en central rolle i det samarbejdende nordjyske sundhedsvæsen. Vores kerneopgave er at give den bedste, sikreste og mest effektive behandling med patienten som partner, og at være et universitetshospital hvor mennesket er i centrum.

Vores værdier er indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme. Værdierne skal være tydelige i mødet med patienten og de pårørende. Og de gælder i samarbejdet med kolleger og samarbejdspartnere. Gennem kommunikation og koordinering skaber vi sammenhæng for hver enkelt patient, og er i det hele taget sammen om at gøre hver dag god, uanset hvad vi laver.

Vi er patientens hospital og en stor arbejdsplads for mange medarbejdere, hvor det skal være godt at være for alle. Vi har en uhøjtidelig kultur og et godt arbejdsmiljø, hvor der også skal være plads til humor og medmenneskelighed. Du bliver en del af et dedikeret og omstillingsparat hospital, der gennem forskning, uddannelse og faglig udvikling tilbyder patienten den bedste behandling.

Hvis du vil vide mere

Du er velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Betina Bang på for yderligere information.

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos sekretær Lotte Klagenberg på

Læs mere om Afdelingen Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit A1, Aalborg

Mød os på Instagram A1 (@mavetarmkirurgisk_a1_aalborguh)
• Instagram-billeder og -videoer

Tjenestested fra Syd til Hospitalsbyen:

Bemærk: I 2026 flytter Aalborg Universitetshospital ud i Hospitalsbyen i Aalborg Øst (Læs mere: Byg hospitalsbyen). Du vil derfor blive ansat med tjenestested på Syd-matriklen på adressen Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg til og med d. 22/3-26 og tjenestested i Hospitalsbyen på adressen Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup pr. d. 22/3-26

-

I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Fakta

ARBEJDSSTED:

Aalborg Universitetshospital

ADRESSE:

Hobrovej 18-22

9000 Aalborg

ARBEJDSTID:

Fuldtid: 37 timer pr. uge

VARIGHED:

Fast ansættelse

ANSØGNINGSFRIST:

09. november 2025

TILTRÆDELSE:

01. januar 2026



  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 500,000 - 600,000 per year

    Mave- og Tarmkirurgisk SpecialeAalborg Universitetshospital Stillingsnr: i-3 Introduktionsstilling med tilhørende uddannelsesprogram i kirurgi er ledig til besættelse pr. 1. marts 2026 eller efter aftale. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale er regionens højt specialiseret enhed indenfor kirurgisk gastroenterologisk udredning og behandling. Der er ca. 7100...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 600,000 - 850,000 per year

    Da vi fra 2026 får funktion i Thisted har vi fået lov at ansætte flere sygeplejersker – og derfor søger Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme på Aalborg Universitetshospital en sygeplejerske til en fuldtidsstilling med skiftende vagter og mulighed for fleksibilitet. Hvad tilbyder vi? En tværgående funktion med opgaver i både sengeafsnit...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 864,000 - 1,728,000 per year

    En overlægestilling i MS-klinikken er ledig til besættelse per 1. januar 2026 eller efter nærmere aftale.Stillingen ønskes besat med en speciallæge i neurologi med særlig interesse og erfaring inden for multiple sklerose. Hvem er vi?Afdelingen, som er en universitetsafdeling, er regionens eneste neurologiske afdeling med et optageområde på borger....


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 1,000,000 - 1,200,000 per year

    Vi har et ledigt vikariat på 12 måneder som overenskomstansat afdelingslæge eller overlæge i Bevægeforstyrrelsesambulatoriet og Dystoniambulatoriet til besættelse pr 1. februar 2026 eller efter nærmere aftale. Ved gensidigt ønske vil der efter vikariatet være mulighed for fastansættelse.Stillingen ønskes besat med en speciallæge i neurologi gerne...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 540,000 - 720,000 per year

    Hvis du kunne tænke dig at blive en del at vores fantastiske team i Regionens Familieambulatorium bestående af dygtige og engagerede læger, jordemødre, neuropsykolog samt sekretær og måske dig som socialrådgiver, så er det nu, du har muligheden. Vi søger en socialrådgiver pr 1. februar 2026 – evt. gerne før, hvis muligt. Stillingen er en fast...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 650,000 - 750,000 per year

    Introduktionsstilling i Akutmedicin opslås til besættelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale Vil du gøre en forskel og drømmer du om at stå i første række ved modtagelse, undersøgelse, diagnostik og behandling af den akutte patient? Er du interesseret i samarbejde på tværs af de lægelige specialer og i flowstyring, front-loading samt...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 900,000 - 1,200,000 per year

    Vi søger en visionær og innovativ chefsygeplejerske, som i samarbejde med vores ledelsesteam kan motivere og skabe retning i en hverdag med et stort patientflow og mange specialiserede funktioner.Vi står over for en stor flytning og ledelsesmæssige ændringer, hvorfor der også er brug for en chefsygeplejerske, som har mod på at være med til at tegne...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 450,000 - 600,000 per year

    Har du interesse for kræftbehandling og søger et job, hvor du hver dag gør en forskel for patienter og deres pårørende, så har vi jobbet i et afsnit med kontinuerlig udvikling og uddannelse. Vi søger kollega til den behandlende del i Stråleterapien, hvor du bliver en del af et tværfagligt team i en højteknologisk afdeling.Det daglige arbejde er...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 55,000 - 85,000 per year

    Vi har ledige uklassificerede forvagtstillinger på 37 timer ugentligt ledige til besættelse snarest. Stillingerne er tidsbegrænsede til et års ansættelse. Om stillingen:I stillingen bliver du en del af vores forvagtslag, og du vil få mulighed for at få et indblik i det alsidige arbejde inden for ortopædkirurgien.Den primære arbejdsfunktion bliver...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 240,000 - 300,000 per year

    Er du lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, og har du lyst til at blive en del af vores team Syd/Øst på Billeddiagnostisk Afdeling i Aalborg – så læs med her Vi har hænderne fulde og mangler din hjælp, så kom og bliv en del af vores skønne team, som, inklusive dig, består af 18 dygtige og dedikerede kolleger. Teamet er stort og...