Operationsbefalingsmand til operations-, planlægnings og uddannelsessektionen

3 days ago


Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 500,000 - 700,000 per year

Brænder du for at skabe de bedste rammer og funktionsvilkår for Trænregimentets enheder?

Har du samtidigt evnerne til at arbejde i en sektion, der stiller krav om en resultatsøgende, selvstændig og dynamisk indsats? Så har staben ved Trænregimentet en stilling til dig.

Om os

Trænregimentets operations- og planlægnings- og uddannelsessektion – i daglig tale S3/5/7 – er en sektion i centrum af Trænregimentets samlede opgaveløsninger. Sektionen er i fred, krise og konflikt overordnet ansvarlig for at nyttiggøre og koordinere regimentets samlede kapaciteter i forhold til pålagte opgaver og Hærens prioriteringer.

S3/5/7 er pt. organiseret med en operationssektion og en planlægnings- og uddannelsesektion.

S3/5/7 har en omfattende opgaveportefølje, der rammer bredt og dybt såvel internt som overfor relevante samarbejdspartnere, herunder:

  • Overordnet planlægning og koordination af Trænregimentets styrkeproduktion, styrkegenerering og styrkeindsættelse.
  • Ansvarlig for planlægning og ledelse af stabsarbejder ifm. opstilling af nye logistiske- og militærpolitifaglige styrkebidrag til internationale og nationale operationer samt beredskaber.
  • Koordination og ressourcestyring i forhold til regimentets samlede kapacitet.
  • Deltagelse i Hærkommandoens operative planlægningsgrupper herunder bidrager til formulering af militære muligheder og anbefalinger.
  • Nedbrydning af Hærkommandoens årsbefaling og udarbejdelse af Trænregimentets årsbefaling, aktivitetsoversigt og dertilhørende rammer.
  • Koordinerende afdeling for større regimentale projekter herunder afgivelser til uddannelses- og øvelsesaktiviteter nationalt som internationalt.
  • Overordnet ansvarlig for Trænregimentets driftsøkonomi herunder planlægning, koordinering og kontrol af aktivitetsbestemte udgifter indenfor regimentets myndighedsområde.

S3/5/7 er kendetegnet ved en uformel omgangstone baseret på gensidig respekt for den enkeltes bidrag til den samlede opgaveløsning. Vi er en eksponeret afdeling med en stor kontaktflade, hvor udpræget selvstændighed og samarbejde er i højsædet. Du vil opleve en høj grad af frihed under ansvar i funktionen, og vi stiller af samme grund høje krav til vores medarbejdere.

Om stillingen

Stillingen er tilknyttet operationssektionen (S3). Sektionen består, indtil videre af, af to medarbejdere, chef S3 (kaptajn) og operationsbefalingsmand (seniorsergent). I forbindelse med tilbageførsel af 1 LOGBTN fra 1 BDE er forventningen, at operationssektionen bemanding øges.

Sektionens opgaver retter sig primært mod regimentets styrkebidrag, både eksisterende og nye, til indsættelser nationalt og internationalt samt beredskaber balanceret ift. regimentets og HKO prioriteringer. Herigennem sørger sektionen for i samarbejde med S5/7 at nyttiggøre regimentets samlede ressourcer og skabe de bedst mulige rammer for regimentets enheder Sekundært og i et mere regimentalt perspektiv også mod uddannelsesområdet.

Som operationsbefalingsmand i operationssektionen vil du skulle bidrage til den overordnede planlægningsmæssige sagsbehandling for konkrete bidrag til igangværende og nye indsættelser såvel internationalt som nationalt samt til beredskaber. Du skal forvente, at få ansvaret for én eller flere missioner (mission manager).

Du vil tillige være næstkommanderende og stedfortræder for chefen for S3, og i den funktion indgå i tæt sparing om bl.a. de overordnede prioriteringer.

Din overordnede opgaveportefølje kan blive:

  • Bidrage til planlægning og ledelse af stabsarbejder ifm. opstilling af nye logistiske- og militærpolitifaglige styrkebidrag til internationale og nationale operationer samt beredskaber. Stabsarbejder, der vil involvere stabens andre afdelinger og sektioner såvel som regimentets dispositionsenheder (1 og 2 LOGBTN, 4 NSBTN og værnsfælles Militærpoliti).
  • I samarbejde med regimentets dispositionsenheder bidrage til udarbejdelse af relevante grundlag for den logistiske- og militærpolitifaglige støtte samt udarbejde opstillings- og uddannelsesbefalinger for bidrag til indsættelse og beredskaber.
  • Situationsbestemt deltage i eller bidrage til Hærkommandoens operative planlægningsgrupper herunder bidrage til formulering af militære muligheder og anbefalinger.
  • Varetage funktionen som Trænregimentets overordnede POC ift. de bidrag du er mission manager for.
  • Bidrage til Hærens generelle taktiske udvikling af logistiske- og militærpolitifaglige kapaciteter.
  • Sekundært. Uddannelseskoordination- og planlægning til støtte for Trænregimentets enheders opstilling- og uddannelsesforløb (afhængig af kompetencer).

Dine præcise opgaver vil afhænge af din tidligere tjeneste, uddannelser/kompetencer og interesser, ligesom du selv har stor indflydelse på egne opgaver.

Stillingen indebærer meget få rejsedage væk fra Aalborg Kaserne og giver stor grad af planlægningsstabilitet i hverdagen. Stillingen tilbyder gode vilkår for et evt. igangværende eller kommende uddannelsesforløb. Individuel aftale om studieforhold vil kunne imødekommes i relevant omfang.

Om dig

Du er seniorsergent og har ønskeligt erfaring som sagsbehandler inden for planlægnings- og operationsområdet.

Alternativt er du erfaren oversergent, der er egnet til udnævnelse.

Du har fokus på, og forståelse for, dispositionsenhedernes funktionsvilkår og vigtigheden af at skabe de bedst mulige rammer for deres opgaveløsning. Det er vigtigt, at du ser din rolle som problemløser, og gør dit ypperste for, at regimentet samlet set står stærkest, ved at prioritere tildelte ressourcer bedst muligt og rådgive om anvendelse. Erfaring med planlægnings- og operationsområdet stabsniveau vil være en fordel.

Vi forventer, at du besidder en høj grad af helhedsforståelse, og at dine gode samarbejdsevner gør, at du hurtigt etablerer tætte relationer til regimentets enheder og øvrige samarbejdspartnere. Det er derfor en fordel, hvis du har kendskab til TRR organisation og opgaver.

Du skal arbejde struktureret, fungere selvstændigt og være i stand til at træffe beslutninger på vegne af regimentet, når det kræves. Du holder altid et højt fagligt niveau og du er samtidigt god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt.

Du har gode it-kundskaber, og det er ønskeligt at du har solid erfaring med anvendelse af eMTEP og WorkZone, da det er nogle af sektionens primære værktøjer. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du være indstillet på at gennemføre uddannelse inden for området.

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.

Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal kunne kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav, samt opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for S3/5/7, major Anders Chr. Jørgensen (TRR-S35-01) tlf

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Christian Terp ved Personelkommandoen på mail FPS-.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 11. januar 2026, og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OmTrænregimentet

Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.



  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 60,000 - 80,000 per year

    Brænder du for at skabe de bedste rammer og funktionsvilkår for Trænregimentets enheder?Har du samtidigt evnerne til at arbejde i en sektion, der stiller krav om en resultatsøgende, selvstændig og dynamisk indsats? Så har staben ved Trænregimentet en stilling til dig.Om osTrænregimentets operations- og planlægnings- og uddannelsessektion – i...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 1,000,000 - 1,500,000 per year

    Operationsbefalingsmand til Jægerkorpsets operationssektion med fokus på udvikling og innovationEr du nytænkende og udviklende af natur og brænder du for at planlægge, gennemføre og evaluere specialoperationer såvel nationalt som internationalt. Så har operationssektionen i Jægerkorpset netop nu en attraktiv stilling for dig i opslag.Om...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 1,000,000 - 1,200,000 per year

    INSTRUKTØR i Training Squadron (TRG SQN)Er du en erfaren specialoperationsstyrkesoldat med alsidige evner og mod på nye udfordringer, og kunne du tænke dig, at medvirke til at udvælge, uddanne og udvikle kommende kolleger til Jægerkorpset (JGK)?Så er stillingen som instruktør i Training Squadron (TRG SQN) ved JGK noget for dig.Om osJægerkorpset er...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 60,000 - 120,000 per year

    Er du passioneret omkring planlægning og vil du være med til at forsætte udviklingen af Forsvarets etablissementer? Etablissement- og Terrænkommandoen i Hjørring søger en kollega med en stærk byplanfaglig baggrund til udvikling af Forsvarets etablissementer, måske er det dig?Om osEtablissement- og Terrænkommandoen (ETK) varetager bygherreansvaret og...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Telenor Full time 800,000 - 1,000,000 per year

    Vil du være med til at sikre, at nedbrud og andre driftsforstyrrelser på Danmarks bedste netværk bliver identificeret og håndteret hurtigst muligt - og samtidig spille en rolle i kampen mod digital svindel? I Telenors Operation Center (TOC) søger vi to nye Fantastiske forbindelser, der vil være med til at overvåge, analysere og handle, når noget ikke...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 720,000 - 960,000 per year

    Vil du være med til at opbygge NATOs nye danskledede Specialoperationsstyrkehovedkvarter i Aalborg?Har du mod på at tage del i arbejdet inden for personel og administration, efterretning, logistik, planlægning, CIS/IT eller uddannelse? Hos os får du ikke bare et spændende og meningsfuldt job - du bliver en del af en ny enhed, hvor din faglighed og...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 480,000 - 720,000 per year

    Er du skarp til at koordinere, god til at prioritere og trives med ansvar i en kompleks hverdag med mange aktører og høj intensitet? Har du lyst til at bidrage til udviklingen af en central afdeling med stor betydning for Forsvaret? Så er denne stilling måske noget for dig.Om osI Planlægningsafdelingen i Etablissement- og Terrænkommandoen (tidl....


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 1,000,000 - 1,500,000 per year

    Vil du være med til at opbygge NATOs nye danskledede Specialoperationsstyrkehovedkvarter i Aalborg?Har du mod på at arbejde i krydsfeltet mellem strategi, planlægning og operativ effekt – og være med til at præge udviklingen af en ny, international enhed fra begyndelsen?Hos os får du ikke blot et udfordrende og meningsfuldt job, men en mulighed for...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 400,000 - 500,000 per year

    Er du skarp til at koordinere, god til at prioritere og trives med ansvar i en kompleks hverdag med mange aktører og høj intensitet? Har du lyst til at bidrage til udviklingen af en central afdeling med stor betydning for Forsvaret? Så er denne stilling måske noget for dig.Om osI Planlægningsafdelingen i Etablissement- og Terrænkommandoen (tidl....


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 12,851 - 22,277 per year

    Vil du være med til at holde Forsvaret kørende?Kan du lide at få sorte fingre og arbejde på et alsidigt udvalg af køretøjer? Så har du mulighed for at blive lastvognsmekaniker i Forsvaret, og komme til at arbejde med alt fra personbiler til pansrede mandskabsvogne.Om os:Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes hovedopgave er at vedligeholde, reparere og...