Vi søger en ny teamleder i Familie- og Handicapafdelingen

5 days ago


Hjørring, Hjørring Kommune, Denmark Hjørring Kommune Full time 50,000 - 100,000 per year

Ansøgningsfrist:

3. november 2025

Ansættelsessted:

Hjørring Kommune

Springvandspladsen 5

9800 Hjørring

Jobtype:

Børn og unge

Tiltrædelse:

01. januar 2026

Ugentlig arbejdstid:

37 timer

Vi søger en ny teamleder i Familie- og Handicapafdelingen

Brænder du for ledelse af medarbejdere? Og har du lyst til at sætte retning på børnehandicapområdet? Så har du muligheden for at blive teamleder for et fantastisk team i Familie- og Handicapafdelingen.

Vi er en myndighedsafdeling, der er organiseret under Børne- og Familieområdet, og er dermed en del af den samlede Børne- og arbejdsmarkedsforvaltning i Hjørring Kommune.

Vi søger en ny teamleder for vores Handicap- og underretningsteam, da nuværende teamleder har ønsket at komme tilbage til en stilling som rådgiver i vores afdeling. Som teamleder skal du have lyst til at indgå i et tæt samarbejde med vores dedikerede medarbejdere og ledere på børne- og familieområdet, og understøtte kerneopgaven, som lyder: "Sammen skaber vi trivsel, udvikling og læring for børn og unge med funktionsnedsættelser samt for børn og unge, der er socialt udsatte samt for deres familier".

Vores afdeling består af følgende teams:

  • Handicap- og underretningsteamet
  • Familieplejespecialet
  • Tværgående Team
  • Spæd- og småbørnsteamet (0-3 år)
  • Børneteam Syd (3-14 år)
  • Børneteam Nord (3-14 år)
  • Ungeteamet år)

Handicap- og underretningsteamet:

Som kommende teamleder vil du komme til at stå i spidsen for Handicap- og underretningsteamet. Teamets primære opgave er at behandle ansøgninger om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, kompensationsydelse (tidligere merudgiftsgodtgørelse), hjemmetræning, støtteophold mv. Derudover udarbejder børne- og ungerådgiverne screeninger, afdækninger, børnefaglige undersøgelser og Barnets planer. Teamet iværksætter forebyggende og støttende indsatser, sikrer opfølgning og har et stort fokus på inddragelse af barnet og familien samt familiens private og professionelle netværk. Teamet står også for at modtage og vurdere alle afdelingens underretninger og vurdere, om sagen hører til i Handicapteamet eller i et af vores teams på det øvrige socialområde. Teamleders opgave er at sparre med rådgiverne ift. alvorsgraden i de enkelte underretninger, og teamleder er tæt på ved vurdering af nye sager ift. hvor tyngden i sagen er mest fremtrædende. Dette for at sikre, at sagerne placeres i det rigtige team fra starten.

Handicap- og underretningsteamet består af 15 meget dedikerede og fagligt dygtige børne- og ungerådgivere. Teamet er et fagligt stærkt team, med et stærkt kollegialt sammenhold, som elsker at bringe deres forskellige faglige styrker og personlige kompetencer i spil i fællesskabet. Teamet kendetegnes også ved at have en stor portion omsorg og hjælpsomhed over for hinanden.

Vi søger derfor en teamleder, der vil være med til at videreudvikle Handicap- og underretningsteamet, og som brænder for at sætte faglig retning for børne-handicapområdet. Vi forventer, at du har en grunduddannelse som socialrådgiver/socialformidler, og du har formodentligt også et godt kendskab til myndighedsarbejdet med børnehandicapsager.

Lederteamet og det tværgående samarbejde:

Afdelingens lederteam arbejder tæt sammen, og består af 5 teamledere og en afdelingsleder. Lederteamets fornemmeste opgave er at sikre udviklingen og driften af afdelingen som helhed samt at være rollemodel ift. at lykkes med et tæt, tværgående samarbejde med alle relevante aktører omkring os.

I Hjørring kommune er vi meget optaget af, at vi kun kan lykkes med kerneopgaveløsningen i et samarbejde mellem de fagprofessionelle, børnene, de unge og familierne. Vi har i særdeleshed et tæt og kontinuerligt tværgående samarbejde med vores udfører-område mhp. at sikre progression i indsatserne, eller alternativt at vælge andre løsninger. Helt konkret deltager teamleder ugentligt i visitationsmøde med Handicapspecialet, som løser de fleste indsatser på handicapområdet, samt deres leder. Derfor er det vigtigt, at du som teamleder går foran i disse tværgående samarbejder, og medvirker til kontinuerligt at være brobygger mellem udfører- og myndighedsområdet.

Vi søger en teamleder, som kan nikke ja til en god del af disse forhold:

  • Du har en stærk socialfaglighed fra børnehandicapområdet eller familieområdet, og kan lide at skabe faglig udvikling samt at bringe fagligheder i spil på nye måder.
  • Du har ikke nødvendigvis formel ledelseserfaring, men er optaget af ledelse som fag, og du kan lide at gå foran og lede processer og medarbejdere på individ- og gruppe-niveau.
  • Du er omsorgsfuld, har indlevelsesevne og begejstres let – og lader det gerne smitte af på omgivelserne.
  • Du har en god fornemmelse for, hvornår der er behov for at træde lidt tættere på enkeltpersoner eller teamet som helhed.
  • Du støtter medarbejderne gennem faglig sparring og vejledning, og støtter op, når tingene bliver svære.
  • Du har altid kerneopgaven for øje, og sætter en tydelig og faglig ambitiøs retning i arbejdet med børn, unge og familier.
  • Du er en teamplayer, ser muligheder, er fleksibel og kan bidrage til et stærkt organisatorisk og fagligt fællesskab – både internt i afdelingen og på tværs af afdelinger, sektorer mv.
  • Du kan analysere og vurdere de mest komplekse sager.
  • Du sikrer lovmedholdelighed, har overblik og er systematisk i dit daglige arbejde.

Som teamleder er din rolle derudover, at:

  • Understøtte, at medarbejderne lykkes med deres opgaver med udgangspunkt i forventningerne til vores forskellige roller og adfærd i organisationen (se nedenstående link til Sammen om Kerneopgaven).
  • Sikre sammenhæng mellem høj faglighed i sagerne og ansvarlig økonomisk drift på afdelingsniveau.
  • Understøtte implementeringen af nye arbejdsgange ift. den nye kompensationsydelse (jf. Barnets Lov § 86).
  • Gennemføre MUS og andre samtaler, der bidrager til medarbejdernes faglige udvikling.
  • Afholde teammøder, der engagerer og motiverer medarbejderne til følgeskab og faglig udvikling.
  • Tage ansvar for trivslen og det gode arbejdsmiljø.
  • Bidrage til at sikre sammenhængskraft på tværs af teams og opgaver i den samlede afdeling og være konstruktiv samarbejdspartner for eget og andre teams.
  • Deltage åbent og nysgerrigt i lederudvikling og tværgående samarbejder.

Hos os kan du forvente, at vi:

  • Tager godt imod dig og introducerer dig grundigt til teamlederstillingen – bl.a. ved at få en mentor fra lederteamet.
  • Er fagligt engagerede og har fokus på tillid, dialog og arbejdsglæde.
  • Tilbyder faglig og ledelsesmæssig sparring og evt. lederuddannelse på diplom niveau.
  • Har ledelses-aktiviteter og -udvikling på tværs af fagområder/sektorer.
  • Har høj grad af frihed under ansvar fx i forhold til fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

Praktiske oplysninger

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte

afdelingsleder Gitte Schimmell på tlf.: eller

teamleder og stedfortræder Signe Voldsgaard Jakobsen på tlf.:

Du er velkommen til at sende en sms mhp. at lave en aftale om en telefonisk samtale.

Det er en fordel, hvis du har mulighed for at kunne benytte egen bil i arbejdstiden, men det er ikke et krav.

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist den 3. november 2026.

Første samtale afholdes den 7. november 2026.

Anden samtale afholdes den 19. november 2026

Der henvises i øvrigt til: ·

  • Sammen om Kerneopgaven Læs mere her
  • Hjørring Kommunes ledelsesgrundlag: Læs mere her
  • Hjørring Kommunes Børne-, Unge- og Familiepolitik: Læs mere her
  • Fælles Børn – Fælles Indsats: Læs mere her
  • Forebyggelses- og indsatspolitikken: Læs mere her
  • Fælles Ansvar: Læs mere her
  • Ungegarantien: Læs mere her

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid

Det betyder, at ansatte ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude. Læs mere her

Send ansøgning online

Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.



  • Hjørring, Hjørring Kommune, Denmark Hjørring Kommune Full time 350,000 - 550,000 per year

    Ansøgningsfrist:30. oktober 2025 Ansættelsessted:Sundheds-, Ældre- og HandicapforvaltningenMyndighed SocialSpringvandspladsen 59800 Hjørring Jobtype:Socialrådgivning/-formidling Tiltrædelse:Snarest muligt Ugentlig arbejdstid:37 timerVi søger 2 vikar kollegaer – Så brænder du for at være med til at gøre en forskel der batter og arbejde på en...


  • Hjørring, Hjørring Kommune, Denmark Hjørring Kommune Full time 40,000 - 50,000 per year

    Ansøgningsfrist:17. december 2025 Ansættelsessted:Jobcenter HjørringSct. Knuds Park 69800 Hjørring Jobtype:Socialrådgivning/-formidling Ansættelsessamtaler: Tiltrædelse:1. februar 2026 Ugentlig arbejdstid:37 timerEr du socialrådgiver og vil være med til at gøre en forskel for borgere i Hjørring Kommune?Vi er midt i en spændende...


  • Hjørring, Hjørring Kommune, Denmark Hjørring Kommune Full time 500,000 - 800,000 per year

    Ansøgningsfrist:14. december 2025 Ansættelsessted:Sygehjemmeplejen Hjørring SydÅlborgvej 94C9800 Hjørring Jobtype:Sygepleje og sundhedsbehandling Tiltrædelse:1. februar 2026 Ugentlig arbejdstid:37 timer/ugentligtBliv en del af Sygehjemmeplejen Syd – Vi søger en sygeplejerske med hjertet på rette stedBrænder du for at gøre en forskel for...


  • Hjørring, Hjørring Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 650,000 - 900,000 per year

    Vi kan tilbyde dig et fagligt fællesskab, der prioriterer sygepleje af høj kvalitet.Vi kan tilbyde dig et godt kollegialt fællesskab, hvor vi griner i pauserne og hjælper hinanden, når det brænder på.Vi prioriterer en høj faglighed og har løbende tilbud om kompetenceudvikling. Vi søger en ny sygeplejerske der kan styrke den faglige udvikling og...


  • Hjørring, Hjørring Kommune, Denmark Hjørring Kommune Full time 450,000 - 550,000 per year

    Ansøgningsfrist:1. december 2025 Ansættelsessted:Sygehjemmeplejen Hjørring VestÅlborgvej 94C9800 Hjørring Jobtype:Social og sundhed Tiltrædelse:1. februar 2026 eller efter aftale Ugentlig arbejdstid:32-37 timer/ugentligtBliv en del af et stærkt fagligt fællesskab – Sygehjemmeplejen Vest søger SSA-kollegaEr du social- og sundhedsassistent og...


  • Hjørring, Hjørring Kommune, Denmark SOSU Nord Full time 450,000 - 600,000 per year

    SOSU Nord søger en visionær og engageret uddannelsesleder til vores afdeling i Hjørring.Som uddannelsesleder får du ansvaret for den faglige og pædagogiske ledelse af social- og sundhedshjælperuddannelsen samt personaleledelsen af de undervisere, der underviser på både social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen...


  • Hjørring, Hjørring Kommune, Denmark Dansk Socialrådgiverforening Full time 450,000 - 550,000 per year

    Er du klar til at støtte Forsvarets chefer i håndteringen af sygefravær gennem tæt rådgivning og opfølgning, så alle oplever de positive effekter af indsatsen? Har du erfaring med fastholdelse og håndtering af sygefravær samt kendskab til Sygedagpengelovgivningen? Er du samtidig dygtig til samarbejde og faglig sparring? Er du interesseret i at...


  • Hjørring, Hjørring Kommune, Denmark Hjørring Kommune Full time 450,000 - 550,000 per year

    Ansøgningsfrist:4. december 2025 Ansættelsessted:Sygehjemmeplejen Hjørring VestÅlborgvej 94C9800 Hjørring Jobtype:Sygepleje og sundhedsbehandling Tiltrædelse:1. februar 2026 eller efter aftale Ugentlig arbejdstid:25-37 timer / ugentligtBliv en del af et stærkt fagligt fællesskab - Sygehjemmeplejen Hjørring Vest søger sygeplejerske kollegaEr du...


  • Hjørring, Hjørring Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 450,000 - 550,000 per year

    Vil du være med til at gøre en forskel for den medicinske patient og skabe sammenhængende patientforløb? Så bliv en del af vores engagerede team, hvor vi arbejder tæt sammen om behandling og pleje af patienter inden for det medicinske område – både i hjemmet, ambulant og under indlæggelse. Et alsidigt job med faglig udviklingHos os får du en...


  • Hjørring, Hjørring Kommune, Denmark Hjørring Kommune Full time 52,000 - 68,000 per year

    Ansøgningsfrist:15. december 2025 Ansættelsessted:Jobcenter HjørringSct. Knuds Park 69800 Hjørring Jobtype:Socialrådgivning/-formidling Ansættelsessamtaler: Tiltrædelse:Senest 1. februar 2026 Ugentlig arbejdstid:37 timerJob- og karrierekonsulent til UkraineindsatsenI Jobcenter Hjørrings job- og karriereteam møder vi vores borgere i øjenhøjde...