Sygeplejerske søges til nyremedicinsk og reumatologisk sengeafsnit, Aalborg universitetshospital

5 days ago


Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 720,000 per year

Vil du være en del af et stærkt team med fokus på kompleks sygepleje, faglig udvikling, tværfaglighed og ikke mindst et team bestående af fantastiske kollegaer med fokus på trivsel? Så er det dig, vi leder efter

Vi søger også dig, som bliver sygeplejerske i det nye år.

Om sengeafsnittet

Vi er et intern medicinsk sengeafsnit med særfunktion inden for to lægefaglige specialer – reumatologi og nefrologi, hvor vi udreder og behandler patienter som er tilknyttet ambulatorierne. Specielt for nefrologien er de forskellige former for dialyse, nyretransplanterede patienter, forhøjet blodtyk, overhydrering og immunsygdomme. For reumatologien er det blandt andet inflammatoriske ledsygdomme, bindevævssygdomme, vaskulitsygdomme og nogle muskelsygdomme. Foruden dette behandler vi patienter med almen medicinske sygdomme på lige fod med de øvrige intern medicinske specialer.

Afdelingen har 17 senge fordelt på de to specialer: 11 til nyremedicinske patienter og 6 til reumatologiske patienter. At afdelingen rummer to specialer kan virke opdelt, men i praksis samarbejder plejepersonalet om hele afdelingen og sygeplejersker går stuegang i begge patientgrupper.

Dagligdagen

Til dagligt samarbejder sygeplejerskerne tæt sammen med speciallægerne for at skabe et sammenhængende og holistisk forløb for patienten. For at optimere patientforløbet har vi i løbet af foråret implementeret primærpleje, samt fået stor fokus på palliative tilbud til specielt vores nyremedicinske patienter. Som sygeplejerske vil du normalt have ansvaret for 3 patienters pleje og behandling, samt planlægge og tilrettelægge det videre forløb i samarbejde med lægen. I det daglige har sygeplejerskernes observationer stor betydning for lægernes arbejde, og der er stor ydmyghed og respekt imellem faggrupperne. Foruden vores tætte samarbejde med lægerne, samarbejder vi også med primærsektoren, diætister, fysioteraputer og ergoterapeuter.

Vores fokus på palliation er forholdsvis nyt, og vi har derfor indført obligatoriske undervisningsdage og etableret en palliationstue. Mange af vores specialepatienter er multimorbide og skrøbelige, hvilket gør det meningsfuldt at styrke den palliative indsats.

Ud over at have fuld fokus på flytningen til Hospitalsbygningen i marts 2026, så arbejder vi dette efterår videre med etablering af supervisionsgrupper og udvikling af tværgående funktioner. Aktuelt arbejder vi, som resten af hospitalet, med tværgående ansættelser. Det vil på sigt være muligt at arbejde i en tværgående funktion i enten reumatologisk eller i nyremedicinsk regi, således at arbejdet foregår delvist på sengeafdelingen og ambulatoriet – hvis man ønsker det.

Afdelingen har tilknyttet faste, dygtige sygeplejevikarer, primært sygeplejestuderende, som bidrager til at opfylde de faste medarbejderes ønsker til vagtplanen. Det betyder, at vi sjældent har vikarer uden kendskab til afdelingen.

Om dig

Vi søger en sygeplejerske, der er klar til at tage ansvar for komplekse patientforløb og som trives i et tværfagligt og tværsektionelt samarbejde. Du skal kunne arbejde selvstændigt og ansvarligt – og samtidig være åben for at søge hjælp og sparring i hverdagen.

Du skal kunne indgå i et fællesskab med fokus på kollegaskab og læring, da trivsel og arbejdsmiljø vægtes højt. Vi tror på, at vi når længst sammen og klarer alt i fællesskab.

Vi byder både nyuddannede og erfarne sygeplejersker velkommen – vi har gode erfaringer med begge grupper i vores kollegafællesskab.

Vi søger aktuelt en sygeplejerske med dansk autorisation. Stillingen kan derfor ikke besættes som evalueringsansættelse.

Vi tilbyder

  • Et højt fagligt niveau, stærkt tværfagligt samarbejde og et godt kollegialt fællesskab.
  • Fokus på både personlig og faglig udvikling.
  • Mulighed for fordybelse i områder, der interesserer dig.
  • Undervisning af både eksterne fagfolk og afdelingens egne læger og kollegaer.
  • "Godt fra start"-kurser for nyuddannede sygeplejersker.
  • Medindflydelse på egen vagtplan, så den kan tilpasses dine behov.
  • Stor fleksibilitet.
  • Et socialt personale, der prioriterer fællesskab både på og uden for arbejdet – vi holder sommerfest og julefrokost hvert år.
  • Som ny sygeplejerske får du tilknyttet en mentor, der står for din oplæring og følger din udvikling.

Stillingen

  • Fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med skiftende vagter.
  • Vagterne kan være en kombination af dag/aften eller dag/nat.
  • Arbejdsweekend hver tredje weekend – enten fast eller gennemsnitligt.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Regionen og Dansk Sygeplejeråd.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte klinikafsnitskoordinerende sygeplejersker Marie-Louise Müller eller Katrine Bjørnlund på , eller chefsygeplejerske Lisa Lauritsen på

Ansøgningsfrist: 14. december Vi afholder løbende samtaler med kvalificerede ansøgere – så send din ansøgning hurtigst muligt.

-

I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Fakta

ARBEJDSSTED:

Aalborg Universitetshospital

ADRESSE:

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

ARBEJDSTID:

Fuldtid: 37 timer pr. uge

VARIGHED:

Tidsbegrænset ansættelse

ANSØGNINGSFRIST:

14. december 2025

TILTRÆDELSE:

01. februar 2026



  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 1,000,000 - 1,200,000 per year

    En stilling som Overlæge i intern medicin: reumatologi på Afdeling for Led-, Ryg- og Bindevævssygdomme, Aalborg Universitetshospital er ledig pr 1/1 2026 eller efter aftale. Om AfdelingenAfdeling for Led-, Ryg- og Bindevævssygdomme varetager hoved-, regions- og højtspecialiserede funktioner ved Aalborg Universitetshospital og sammen med...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 450,000 - 550,000 per year

    Vi tilstræber at skabe en arbejdsplads med sammenhængende patientforløb og gode muligheder for kompetenceudvikling, hvorfor denne stilling har primært tjenestested i ambulatorium for Gigt,- Ryg- og Bindevævslidelser i Aalborg og Thisted, sekundært tjenestested på sengeafsnit for Nefrologi og Reumatologi.Vi søger 2 sygeplejersker 37 timer ugentligt...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 320,000 - 400,000 per year

    Vi søger to sygeplejersker til barselsvikariater med tiltrædelse 1/1 2026 eller hurtigst muligt derefter. Det ene vikariat på 34 timer ugentligt, varighed følger orlovsperioden som endnu er ukendt. Det andet barselsvikariat er 37 timer ugentligt i perioden d. 1/1 – 1/ Reumatologisk ambulatorium er en specialafdeling, som varetager undersøgelse,...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 450,000 - 600,000 per year

    Vi søger en sygeplejerske 37 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. februar 2026 eller hurtigst mulig herefter. Er du klar til at være med til at udvikle vores tværgående funktion? Vi har brug for dig, der både har lyst til at være en del af en ung dynamisk sengeafdeling med fokus på den brede medicinske sygepleje- herunder palliation, og har lyst...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 450,000 - 650,000 per year

    Vi søger en sygeplejerske 34 timer ugentligt i barselsvikariat med tiltrædelse pr Reumatologisk ambulatorium er en specialafdeling, som varetager undersøgelse, diagnostik og behandling af patienter med gigt, bindevævssygdomme, ryglidelser, muskelsygdomme og andre skelet sygdomme.Sygeplejen er meget varierende og retter sig blandt andet mod nedenstående...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 100,000 - 200,000 per year

    Velkommen til en stor og kompleks afdeling, hvor patientforløb koordineres på tværs af afsnit og matrikler. Vi søger dig, der har en anerkendende ledelsesstil, som kan bidrage til psykologisk tryghed blandt medarbejderne, og som vil være medskaber af en kultur præget af medindflydelse, samarbejde på tværs og fortsat udvikling af sygeplejen.Vi søger...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 400,000 - 600,000 per year

    Vil du være en del af et engageret og tværfagligt team, hvor vi arbejder for at give børn og unge den bedst mulige undersøgelse, vurdering og behandling? Så er du måske vores nye kollega i Pædiatrisk Team på Aalborg Universitetshospital. Et barselsvikariat på 37 timer om ugen som fysioterapeut i Fysio- og Ergoterapiafdelingen er ledig til...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 700,000 - 900,000 per year

    Drømmer du om at være en del af et dynamisk, fagligt dygtigt team i et spændende speciale inden for hjerte-, lunge- og kar, så er chancen her nu. Har du lyst til at gør en forskel, være en del af et højt specialiseret team af sygeplejersker og speciallæger, som alle brænder for hjerte-lunge og kar patienter. Er din sygepleje baseret på omsorg,...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 450,000 - 600,000 per year

    Ved Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital er en stilling som fysioterapeut på 37 timer ugentligt ledig pr Stillingen er tilknyttet det neurokirurgiske speciale med funktion på Neuro-, Hoved- og Halskirurgisk Sengeafsnit (NHH) samt på Neuro- og Traumeintensivt Afsnit (NOTIA).Stillingen er placeret i Neurokirurgisk Team, som består...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 900,000 - 1,200,000 per year

    Vi søger en visionær og innovativ chefsygeplejerske, som i samarbejde med vores ledelsesteam kan motivere og skabe retning i en hverdag med et stort patientflow og mange specialiserede funktioner.Vi står over for en stor flytning og ledelsesmæssige ændringer, hvorfor der også er brug for en chefsygeplejerske, som har mod på at være med til at tegne...