HR Konsulent til Fællessekretariatet MP/MATH på

4 days ago


Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Aalborg Universitet Full time 450,000 - 550,000 per year


Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Institut for Materialer og Produktion

Er du proaktiv, struktureret, selvkørende, fleksibel og samarbejdsstærk med erfaring inden for HR-sagsbehandling og personaleadministration? Sætter du pris på et arbejdsmiljø, hvor kollegafællesskab og trivsel er et fælles ansvar, som vi alle tager del i? Så er det måske dig, vi er på udkig efter.

Vi søger en HR konsulent til Fællessekretariatet, der servicerer Institut for Matematiske Fag og Institut for Materialer og Produktion. Din primære opgave bliver HR-processer, personaleadministration og arbejdsmiljø. Stillingen er på 37 timer ugentligt og til besættelse 1. februar 2026.

Du bliver en del af vores HR team, som består af 3 medarbejdere, som løser en bred opgaveportefølje af HR relaterede opgaver. Der er i øjeblikket overvejelser i organisationen om den fremtidige placering af opgaverne på HR niveau, hvilket kan betyde at området kan blive omorganiseret.

Arbejdsopgaver:

  • HR-sagsbehandling og personaleadministration: Ansvar for rekruttering, ansættelser, personalesager, fraværsregistrering, ferieadministration, identitetsstyring, mailoprettelser, onboarding og relaterede opgaver.
  • Ledelsesstøtte til personaleledere: Assistere personaleledere håndtering af personalesager, MUS-samtaler, Barselshåndtering osv.
  • Sekretariatsbetjening af samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg: Koordinere og deltage i møder, udarbejde dokumentation, og følge op på beslutninger og handleplaner.
  • Udviklings- og digitaliseringsprojekter: Deltage i HR-områdets udvikling for at imødegå bl.a. kompleksitet, sikkerhedsudfordringer og rekrutteringsbehov.

Kvalifikationer:

  • Du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for administration, HR eller beslægtede områder.
  • Vi forventer, at du trives med teamsamarbejde, og at du har en helhedsorienteret organisationsforståelse, da vi er en stor og kompleks organisation.
  • Vi forventer, at du er dygtig til at arbejde med personaleadministrative opgaver og systemer, og at du er tryg ved at kommunikere på både dansk og engelsk, da vi er en international arbejdsplads.
  • Du får ansvaret for en portefølje af HR-administrative opgaver af forskellig omfang og kompleksitet, så der er behov for, at du både er god til at samarbejde med dine kolleger og samtidigt kan løse opgaver selvstændigt.
  • Du finder energi i at yde en god service og opbygge positive relationer med dine samarbejdspartnere og kolleger.
  • Du er god til at planlægge opgaveløsningen, så deadlines overholdes til glæde for dem du hjælper og samarbejder med.
  • Som person er du positiv og imødekommende, og du nyder at hjælpe dine kolleger og samarbejdspartnere.
  • Vi håber, at du har humoristisk sans og evnen til at bevare overblikket i pressede situationer.

Vi tilbyder:

En spændende stilling i et universitetsmiljø præget af engagement, faglig udvikling og samarbejde. Du får mulighed for at påvirke og forbedre universitetets administrative processer og bidrage til en positiv arbejdskultur. Fællessekretariatet består af 275 medarbejdere, som arbejder med mange typer administrativ understøttelse af instituttets forskning, studier og personale. Vi arbejder teamorganiseret og vægter høj faglighed og godt arbejdsmiljø højt. Og så er det vigtigt for os, at vi har en god hverdag med fællesskab, gode grin og plads til forskellighed.

Aalborg Universitet bidrager til det globale samfunds videnopbygning og til udvikling af det danske samfunds velstand, velfærd og kultur. Det sker gennem forskning, forskningsbaseret uddannelse, myndighedsbetjening og vidensamarbejde. AAU uddanner studerende til fremtiden og baserer aktiviteter på et dynamisk og forandringsskabende samarbejde med det omgivende samfund. Læs mere om AAU på

Institut for Materialer og Produktion har et bredt forsknings- og uddannelsesmiljø. Instituttets mission er at imødekomme fremtidens krav til nye materialer og produktionssystemer gennem hele værdikæden fra grundlæggende materialeforståelse, materialers applikationer i mekaniske konstruktioner, industriel produktion og styring. Vi har flere stærke, internationale og innovative forskergrupper, der omfatter alt fra grundlæggende videnskab til strategisk og anvendt forskning. Aktiviteterne omfatter både forskning og uddannelse inden for materialer, mekanik, fysik, produktionsteknik og industriel ledelse og innovation. Vi har adskillige innovative, ukonventionelle og ofte tværfaglige samarbejder med industrien og andre samarbejdspartner.

Som medarbejder på AAU er din arbejdsdag fyldt med spændende og udfordrende opgaver af meget forskellig karakter. Du er helt tæt på den nyeste forskning og møder Danmarks universitets- og forskningspolitik i praksis.

Du bliver en del af et internationalt miljø, hvor mange af de videnskabelige medarbejdere kommer fra udlandet, og hvor engelsk derfor bruges naturligt i mange sammenhænge.

Som universitet ønsker vi at tiltrække de bedste faglige kompetencer. Hvis du har engagement og lyst til at gøre en forskel, er der gode muligheder for at skabe karriere og resultater i dit job. Du får dygtige og omsorgsfulde kolleger, samt et godt arbejdsmiljø, hvor der er mulighed for sparring og udvikling.

Ansøgning: 
Din ansøgning skal indeholde følgende:  

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen 
  • CV 
  • Eksamensbevis 
  • Evt. relevante bilag 

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her. 

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside. 

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?  
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.  

Samtaler forventes afholdt mandag den 15. december 2025 og en evt. anden samtale onsdag den 17. december 2025.

Øvrige informationer 
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her. 

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. 

Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. 

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen. 



Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.



Dele links



Tilbage til Ledige stillinger



  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark HR-Skyen Full time 450,000 - 900,000 per year

    Vi søger en ny kollega til vores Azure Cloud Native driftsteam i Aalborg.Vores Cloud Native-team består af højt motiverede kollegaer, der brænder for Cloud Native-teknologier. I teamet håndterer vi drift af kritiske systemer for vores kunder; et ansvar vi varetager ved at indgå i et partnerskab med kunderne omkring deres løsninger på vores...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 720,000 - 960,000 per year

    Kan du navigere i et værnsfælles operativt miljø med et højt ambitionsniveau og et ubetinget krav til holdning og professionalisme?Har du overblik og er du er i stand til, at arbejde simultant og systematisk med flere forskellige opgaver, i en alsidig hverdag?Så er du vores kommende logistikbefalingsmand i S4 ved staben for Militærpolitiet.Om...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 600,000 - 800,000 per year

    Sektionschef til HR-Partnersektion i SpecialoperationskommandoenVil du stå i spidsen for en sektion, der leverer HR-rådgivning til Specialoperationskommandoens chefer og som har ansvaret for at udvikle det nye bemandingssystem ved Specialoperationskommandoen?Om osHR-Partnersektionen til Specialoperationskommandoen har en central og koordinerende rolle på...

  • IT Konsulent

    2 days ago


    Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark SerenIT ApS Full time 450,000 - 700,000 per year

    IT Konsulent til Microsoft 365, Intune og sikkerhedEr du en bred IT-generalist med lyst til at arbejde tæt sammen med små og mellemstore virksomheder? Vi søger enIT Konsulent, der kan hjælpe vores kunder med at få mest muligt ud af deres IT-løsninger – med fokus påMicrosoft 365, Intune og sikkerhed. Dine opgaverOpsætning og administration af...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark D4Tec Full time 90,000 - 120,000 per year

    Softwareudvikler/konsulent – D4tec ApSD4tec søger erfaren softwareudvikler/konsulent til gennemførelse af internationale og spændende kundevendte udviklingsprojekter inden for search, natural language processing og social network analysis.JobbetVi er på udkig efter en erfaren udvikler med ben i næsen, der kan indgå i konsulent-lignende...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Ramboll Full time 450,000 - 650,000 per year

    Stillingsbeskrivelse Har du mod på at bringe dine evner, viden og ambitioner i spil, og hjælpe os med at sætte dit fingeraftryk miljøvurdering af fremtidens projekter? Hos Ramboll søger vi en dedikeret og dygtig medarbejder med erfaring indenfor miljøvurdering, og som ønsker at udvikle sine evner i rollen som projektleder. Du vil få muligheden for at...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Kriminalforsorgen Full time 550,000 per year

    Vi søger en psykiatrisk konsulent i tilsynsafdelingerne i Aalborg og Holstebro, som vil være med til at sikre korrekt grundlag for rettens domsafsigelser i en organisation, der begrænser kriminalitet og skaber tryghed i samfundet. Lyder det spændende? Så læs mere her.Tilsynsafdelingerne har til primær opgave at føre tilsyn med klienter, der er...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Fellowmind Denmark AS Full time 900,000 - 1,200,000 per year

    Vil du være med til at udvikle fremtidens Business Central-løsninger sammen med et stærkt hold af kollegaer?Hos Fellowmind tror vi på, at mennesker er kernen i alt, hvad vi gør. Vores Business Central-team er stadigt voksende, og vi har på relativt kort tid sat et markant aftryk på markedet med vores faglighed, vores nysgerrighed og vores fokus på at...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Right People Group Full time 450,000 - 600,000 per year

    Spændende job som IT-Konsulent I en voksende nordjysk Gazelle virksomhed, med masser af ansvar, faglige udfordringer og fantastiske kollegaer.Som CRM Konsulent er du bindeleddet mellem vores kunders forretning og det CRM-system vi leverer til dem.Når en kunde har behov for at få understøttet en forretningsgang, er det din opgave, at finde den...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 960,000 per year

    Er du interesseret i et job med mange facetter og med en stor kontaktflade bredt i Forsvaret? Har du lyst til at arbejde med selvstændige opgaver på regimentsniveau? Så har du nu muligheden for, at søge stillingen som arbejdsmiljørådgiver på det fysiske område ved Trænregimentet i Aalborg.Om osArbejdsmiljørådgiveren på det fysiske område indgår...