S-baneførere til S-banen
6 days ago
Har du lyst til at prøve noget andet, noget du måske ikke havde regnet med? Noget der giver dig Danmarks flotteste udsigt mens du er på job? Og noget der gør en forskel for en masse mennesker?
I DSB søger vi S-baneførere til at køre S-togene i Storkøbenhavn. Vil du være med til at sikre, at de ca mennesker, der hver dag kører med S-toget, kommer godt og sikkert frem – og får en god rejseoplevelse?
Så sæt kryds i kalenderen d. 2 . december, hvor du kan blive inviteret til informationsmøde om både jobbet og uddannelsen, hvis du går videre i rekrutteringsprocessen.
Derfor skal du blive S-banefører
"Den frihed det giver at være S-banefører er ubeskrivelig. Jeg tager mit ansvar for de rejsendes sikkerhed meget alvorligt, og samtidig opnår jeg stor glæde ved synet af små børn som vinker og kunder som ønsker mig en god dag.
Jeg har en varieret hverdag - ikke to dage er ens, og selvom jeg sidder for mig selv i førerhuset, så er jeg aldrig alene. Jeg trives med de skiftende arbejdstider - særligt i de tidlige morgentimer, hvor jeg er med til at starte hele byen op"
- fortæller Bettina Wangson, som er S-banefører på S-banen.
Få en uddannelse med en kombination af teori og praksis
Inden du er klar til at sætte dig i førersædet, kommer du på vores interne uddannelse. Det er et intensivt forløb på fuldtid med løn under uddannelse. Uddannelsen tager ca. 3. måneder, men kan i nogle tilfælde strække sig over en periode på 5-6 måneder pga. ferieafvikling mm.
Her lærer du at køre et S-tog, og du får grundig viden om både driftsmæssige forhold ift. jernbanesikkerhed og tilegner dig teknisk viden.
Du skal bestå en køreprøve i slutningen af forløbet, der giver dig adgang til at fortsætte som S-banefører.
Læs mere om DSB, uddannelsen, opgaverne og ansættelsesvilkår her.
Sådan ser en typisk dag ud
Når du har bestået din uddannelse, og er køreklar, starter en typisk arbejdsdag med, at du møder ind på din vagt i din uniform på det arbejdssted, du er tilknyttet.
Her finder du dagens vagtplan, så du ved hvilke ture du skal køre.
Når du har sat dig til rette i førerrummet, orienterer du dig og sikrer, at alle kunder er kommet ind i toget, inden du lukker dørene og sætter toget i gang.
Mens du kører, kommunikerer du løbende med dine kolleger fra driftscentret, som orienterer dig om eventuelle ændringer i køreplanen.
Fra højtalerne i toget informerer du kunderne om ændringerne, så de føler sig godt orienteret om deres rejse - det kan være over højtalerne, ud ad dit vindue i førerrummet, eller når du bevæger dig rundt på perronerne.
Du holder dine pauser og frokost i vores personalestuer, hvor du også får hilst på dine kolleger. Når du har kørt din sidste tur, overlader du toget til en kollega.
Skiftende arbejdstider i et fast rul
Jobbet som S-banefører er en fuldtidsstilling med skiftende arbejdstider. Dine vagter kan ligge på alle tider af døgnet – året rundt. Vagterne er fordelt på morgen, middag, aften og nattevagter samt hver anden weekend.
Når du er færdiguddannet, kender du dine vagter og dermed også dine fridage et år ud i tiden. Du har af og til mulighed for at bytte vagter med dine kolleger, og du får også en frihed til at planlægge gøremål på dine fridage, især i de uger, hvor du kun arbejder 4 dage på en uge.
Du kan læse mere om løn og ansættelsesvilkår her, under spørgsmål og svar.
Er du en af vores nye S-baneførere?
Når du er S-banefører, udfører du et sikkerhedsklassificeret arbejde, og det betyder, at Trafikstyrelsen er med til at sætte kravene til jobbet.
De er
Du skal være fyldt 18 år
Du har som minimum 9. klasses afgangseksamen eller anden uddannelse på et tilsvarende niveau.
Du taler, skriver og forstår dansk
Du kan helbredsgodkendes af Trafikstyrelsen (normal hørelse og godt syn med normal farvesans m.m.)
Du kan bestå S-baneføreruddannelsen, så du kan modtage et førerbevis til S-banen
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du ikke bryder dig om at komme for sent på arbejde, og at du gør dig umage – både med at lære under uddannelsen, og når du senere sidder alene i førersædet.
Du skal kunne lide at sidde alene i førerrummet uden at blive distraheret, og samtidig motiveres du af at give en god kundeoplevelse og sikre et højt informationsniveau.
Du er god til at bevare roen, og det mærkes når du både løser konfliktfyldte situationer og når du kommunikerer over højtalerne.
Vi lægger også vægt på, at du værdsætter det gode samarbejde, og at du har en positiv tilgang til både at hjælpe dine kollegaer, og at du også rækker ud for hjælp.
Du trives med vekslende arbejdstider, og du kan sagtens se dig selv arbejde på forskellige tider af døgnet hele året rundt.
Hvem er vi?
Du får over 400 kollegaer, der også kører tog på S-banen og ca. 6000 kolleger i alt. I S-tog har vi 7 områdeledere, hvor en af dem bliver din nye leder, og så får du også ca. 2000 kollegaer i hele togdriften.
Du vil møde kolleger i alle aldre og med forskellige baggrunde, og du vil arbejde sammen med andre som værdsætter at hjælpe og samarbejde - og som har det til fælles, at de kan lide at køre tog og gøre en forskel for vores kunder.
Ansættelsessted og ansættelsesvilkår
Du vil blive tilknyttet et af DSB's arbejdssteder i Storkøbenhavn.
Du får løn under uddannelsen, og efter bestået uddannelse og helbredsgodkendelse, har du jobgaranti.
Du ansættes efter Jernbaneoverenskomsten mellem Dansk Industri og Dansk Jernbaneforbund, samt under tilhørende lokalaftale.
Rekruttering- og ansættelsesforløbet
Vi læser løbende de indkomne ansøgninger, så søg allerede i dag og senest d. 16. november.
Du behøver ikke at lave et CV og en ansøgning for at søge jobbet. Men du skal besvare en række spørgsmål, og her ser vi særligt efter din motivation for at søge jobbet, og om du kan indfri kravene fra Trafikstyrelsen.
Efterfølgende skal du udfylde en sikkerheds- og risikoprofil, som er en forudsætning for at komme i betragtning til jobbet. Den får du tilsendt på mail, og den skal besvares senest d. 16. november.
Hvis du bliver udvalgt til den videre rekrutteringsproces, bliver du indkaldt til et informationsmøde og en screeningssamtale d. 2. december, så sæt allerede kryds i kalenderen nu. Du kan forvente at skulle afsætte ca. 4 timer, hvis du indkaldes til informationsdagen.
Bliver du derefter udvalgt til den videre proces, indkaldes du til en individuel samtale, hvor du forud for denne skal besvare en personprofil. Personprofilen bruges som et dialogværktøj til samtalen. Samtalerne finder sted mandag-onsdag i uge 50.
Hvis du tilbydes jobbet, skal du efterfølgende helbredsgodkendelse, og en fastansættelse er på betingelse af, at du bliver helbredsgodkendt af Trafikstyrelsen. Du kan læse mere omkring helbredsgodkendelsen på Trafikstyrelsens hjemmeside under Helbredsgodkendelse.
Tilbydes du ansættelse starter du d. 1. marts 2026.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du skrive til
Har du spørgsmål til jobbet kan du ringe til Frank Hvidbjørn Rasmussen på
Vi glæder os til at høre fra dig
-
Softwareudvikler til DEIF A/S
2 days ago
Danmark, Denmark Deif AS Full time 60,000 - 80,000 per yearEr du passioneret omkring softwareudvikling, og har du erfaring med UI-design og webteknologier? Er du klar til at tage del i udviklingen af innovative løsninger til den globale energisektor? Så er det måske dig, vi leder efterHos DEIF A/S udvikler vi intelligente styringsløsninger, der sikrer stabil og effektiv energiforsyning – uanset om energien...
-
Danmark, Denmark Forsvaret Full time 600,000 - 800,000 per yearBrænder du for at rode i elektronik? Kan du analysere og beskrive komplekse teknologiske opbygninger og gøre det forståeligt for andre? Vil du være med til at holde Forsvaret på forkant med den våbenteknologiske udvikling?Så er der en stilling som teknisk analytiker hos Forsvarets Efterretningstjeneste, som måske er noget for digDu får udfordringer...
-
Danmark, Denmark Dr Full time 30,000 - 40,000 per yearKunne du tænke dig et studiejob, hvor du arbejder med sociale medier for to af Danmarks største mediebrands?Om du streamer 'Signe Molde på udebane', 'Manden i hullet' eller 'Deadline', lytter til podcasts som 'Genstart', 'Dårlig stemning' eller 'Stjerner og striber', vil du som studentermedhjælper hos os arbejde med en bred vifte af kampagner inden for...
-
Microsoft Business Central Udvikler
6 days ago
Danmark, Denmark Vektus A S Full time 336,000 - 494,000 per yearVil du arbejde med Microsoft Dynamics 365 Business Central, cloud-løsninger og AI – i en dansk virksomhed med fokus på høj faglig viden, tillid og korte beslutningsveje?Så er det måske dig, vi leder efter.Vi søger en dygtig udvikler som vil være med til at designe og udvikle fremtidens løsninger, og som ser kunstig intelligens som en mulighed –...
-
Danmark, Denmark Lægemiddelstyrelsen Full time 300,000 - 360,000 per yearKickstart din karriere inden for medicinsk udstyr. Som studentermedhjælper i Lægemiddelstyrelsen bliver du en vigtig del af arbejdet for patientsikkerheden i Danmark og får opgaver med reel betydning for borgere og sundhedsvæsen. Vi tilbyder fleksible rammer, et stærkt fagligt miljø og et studiejob, der udvikler dig.Dine primære arbejdsopgaverSom...
-
Tankforvalter til Nanortalik
6 days ago
Danmark, Denmark KNI AS Full time 900,000 - 1,200,000 per yearFAKTAStillingstype: Tankforvalter til NanortalikVirksomhed: KNI A/SAnsøgningsfrist: 8. decemberKontakt: Jens Jørgen Petersen på tlf.: , mobil: eller pr. mail til: og driftschef Gerth Jack Storer på tlf.: , mobil: KNI A/S søger en dygtig og alsidig tankforvalter til energidivisionen i Nanortalik med tiltrædelse 1. januar 2026 eller efter nærmere...
-
Servicemontør til Syd- og Vestjylland
6 days ago
Danmark, Denmark Samson Agrolize AS Full time 450,000 - 550,000 per yearServicemontørHar du kendskab til landbrugsmaskiner og vil du være en del af vores team af servicemontører, der servicerer hele Danmark? Vi søger en servicemontør til Syd- og VestjyllandDine ansvarsområderDu bliver en del af vores serviceteam, der altid står klar til at assistere med alt inden for naturgødningsmaskiner, slamsugere og spulere. Det...
-
Tekniker
6 days ago
Danmark, Denmark KNI AS Full time 450,000 - 600,000 per yearFAKTAStillingstype: TeknikerVirksomhed: KNI A/SAnsøgningsfrist: 24. oktober 2025Kontakt: Tage Lindegaard mobil: eller pr. mail: eller Gerth Jack Storer mobil: eller pr. mail: KNI A/S søger en tekniker til energidivisionen på Servicecenteret i Sisimiut med tiltrædelse snarest eller efter nærmere aftale.Har du flair for teknik, talent for IT og vil være...
-
Uddannelseslegat 2025
6 days ago
Danmark, Denmark Bravida Full time 120,000 per yearPOSTMESTER A. ANDERSEN & HUSTRUS FONDLegatets formålLegatets årlige indtægter skal anvendes som uddannelseslegater til fordel for højere uddannelse.AnsøgningskriterierLegatansøgere skal være efterkommere af postmester A. Andersen og dennes hustru, efterkommere af fru Vera Petri og efterkommere efter personer, som arbejder eller har arbejdet hos...
-
Erfaren tagdækker til service opgaver
6 days ago
Danmark, Denmark DK ROOF AS Full time 350,000 - 550,000 per yearDK ROOF A/S har travlt og søger en dygtig service tagdækker til serviceopgaver i hele Danmark.DK ROOF A/S er en virksomhed i vækst, vi udfører tagdækning med tagpap i hele Danmark. Vi har hovedkontor i Aulum ved Herning, samt afdelinger I Brabrand og Ishøj.Lidt mere info omkring os, se vores hjemmeside eller på vores Facebookside med de nyeste opslag...