Chef for Compliance- og Informationssikkerhedsafdelingen i Ressourcedivisionen ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelsen

5 days ago


Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 900,000 - 1,200,000 per year

Vil du gennem ledelse af mellemledere og fagspecialister medvirke til at beskytte Forsvarets mest kritiske informationer og it-systemer mod nutidens og fremtidens cybertrusler?

Vi søger en afdelingschef, der som Chief Information Security Officer (CISO) kan stå i spidsen for afdelingen, som bl.a. har ansvaret for den overordnede informationssikkerhed, persondatabeskyttelse og generelle compliance i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Om os

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (til dagligt kaldet FMI) anskaffer, vedligeholder og bortskaffer materiel og it for hele Forsvarsministeriets koncern. Den vigtigste opgave er at sikre, at vores kolleger i Forsvaret og Beredskabet har de rigtige våben, ammunition, materiel og it.

Væsentlige dele af den historisk store oprustning af dansk forsvar vil derfor gå gennem os.

Som en del af disse opgaver, etableres og drives de nødvendige indbyggede IT-systemer og -applikationer i størstedelen af materiellet (fx køretøjer og våbensystemer). Tilsvarende anskaffes og drives koncernfælles IT-systemer. Det er FMI's ansvar at sikre informationssikkerheden i disse systemer og applikationer.

Det er vigtigt for os at skabe arbejdsmæssige rammer, hvor alle trives på arbejdet og uden for arbejdstiden. Vi værdsætter og respekterer vores medarbejderes behov for balance mellem arbejde og fritid. Vi har gode muligheder for egen arbejdstidstilrettelæggelse og hjemmearbejde, men forventer også, at du er fokuseret, når opgaverne kræver det.

Om stillingen

Vi søger en chef for afdelingen "Compliance og Informationssikkerhed", hvor arbejdsopgaverne blandt andet omfatter:

  • Personaleledelse for en afdeling med fire sektionschefer og i alt 23 medarbejdere.

  • Rådgivning af den øverste ledelse om aktuelle og fremtidige trusler, risici og prioriteringer i cyberdomænet.

  • Ledelse og koordinering af indsatser på cyber-, informations- og persondatasikkerhedsområdet, herunder at sikre risikostyring, håndtering af hændelser, udførsel af mitigerende tiltag samt opgaver relateret til AI i et sikkerhedsperspektiv.

  • Ledelse af tværgående compliance-, risikostyrings- og revisionskoordinationsopgaver, så FMI styrkes gennem tværgående samarbejde, vidensdeling og governance.

Du refererer direkte til chefen for Ressourcedivisionen, men fungerer samtidig som rådgiver for den øverste ledelse i relation til CISO-funktionen.

Det vil være dit ansvar at omsætte mål og prioriteter til sikkerhedstiltag, der er afstemt med ledelsens risikotolerance.

Som CISO har du en hovedrolle i at sikre, at leverancer til Forsvarsministeriets koncern er cybersikre og kan understøtte Forsvarets operative virke. Desuden moniterer du, at driften i FMI fremstår i overensstemmelse med gældende bestemmelser jf. ISO 29001 mv.

Det er ligeledes dit ansvar at identificere tiltag, der kan imødegå trusler samt sikre at tiltagene gennemføres.

Hverdagen er præget af højt arbejdstempo, professionelle og dygtige kollegaer, teamwork, høje kvalitetskrav og en bred berøringsflade. Du forventes derfor at kunne række ud til og kunne samarbejde med relevante parter i styrelsen, i Forsvarsministeriets Departement samt med øvrige styrelser under Forsvarsministeriet.

I stillingen er der begrænset rejseaktivitet i Danmark og udland.

Om dig

Det er afgørende, at du er en stærk og handlekraftig chef med ledelseserfaring på flere niveauer – gerne med erfaring med ledelse gennem andre ledere samt med ledelse af specialister. Det er derfor væsentligt, at du kan fremvise solid ledelseserfaring fra komplekse og politiske organisationer, hvor du har ageret bindeled mellem ledelse, teknikere og brugere.

Din ledelsesprofil er inkluderende i forhold til dine sektionschefer og medarbejdere, samtidig med at du bevarer fokus på resultatskabelsen.

Det er væsentligt, at du kan samarbejde med alle, finde kompromisser, opdyrke og vedligeholde netværk og relationer samt sætte tydelig retning over for chefer og medarbejdere på alle niveauer. Du skal samtidig kunne fastholde beslutninger og sikre, at aftalte tiltag forfølges og gennemføres.

En af de væsentligste opgaver i stillingen er ledelsen af informationssikkerhedsindsatsen i FMI, herunder varetagelsen af CISO-rollen. Det er derfor en forudsætning, at du har erfaring med disse områder.

Det vil være en fordel, hvis du har haft ansvar for at udvikle og implementere sikkerhedsstrategier, der har understøttet organisationens mål og prioriteter og har arbejdet med governance og risikostyring.

Det er desuden en fordel, hvis du har kendskab til revisionsområdet, GDPR og behandlingen af klassificerede oplysninger – gerne fra en militær organisation.

Hvis du er militær ansøger, er der et krav, er du er udnævnt M401.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Hvis du er civil ansøger, vil ansættelsen som udgangspunkt sker på åremål.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Dit faste tjenestested er FMI i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Hvis du er militær ansøger, skal du desuden kunne opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner samt kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Ressourcedivisionen, kommandør Søren Tang, på telefon

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen, Marie Veedfald, på telefon

Ansøgningsfristen er den 4. januar 2026.

Samtaler forventes afholdt i uge 3 og 4. Du skal forvente at skulle gennemføre en personlighedstest, hvis vi beslutter at gå videre med dit kandidatur efter den første samtale.

Tiltrædelse er 1. marts 2026 eller snarest muligt derefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du bedes vedhæfte ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 450,000 - 550,000 per year

    Vi søger en Risk Manager, der kan omsætte teori til praksis, skabe overblik og hjælpe kolleger med at arbejde systematisk med risici. Din indsats bliver en vigtig del af grundlaget for effektiv forvaltning, robust styring og tillid i Forsvarets samlede virke.Vil du være med til at styrke risikostyringen i en organisation, der arbejder for Danmarks...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 1,000,000 - 2,500,000 per year

    Vil du stå i spidsen for salget og den strukturerede afvikling af Danmarks mest succesrige kampfly? Har du mod på at lede en højt specialiseret medarbejdergruppe i en omskiftelig periode? Så er stillingen som chef for F-16 salgskontoret noget for dig.Om osForsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) understøtter Forsvarets opgaver ved at...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 1,030,000 - 1,500,000 per year

    Vil du være med til at sætte retningen inden for kampfly, transportfly, helikoptere, droner, anti-dronesystemer, radarer, bomber, missiler, kommando- og kontrol samt kommunikationssystemer, krypto, laboratorier, Electronic Warfare?Hvis det lyder interessant, er du måske den rette chef for Luft- og Rumdivisionen, hvor du leder ca. 250 skarpe medarbejdere...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 550,000 - 850,000 per year

    Vil du bruge din erfaring til at styrke god forvaltning i en organisation, der arbejder for Danmarks sikkerhed? Hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) får du mulighed for at arbejde med komplekse og samfundskritiske complianceopgaver i et stærkt fagligt miljø. Vi søger en erfaren konsulent, der kan bidrage til at sikre, at FMI og...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 900,000 - 1,200,000 per year

    Vil du arbejde med både implementering af nye specialcontainere samt drift, genanvendelse og sanering af eksisterende?Ved du, hvad der skal til, for at nyt materiel bliver ordentligt indfaset og kender du brugernes behov vedrørende drift af materiel?Hvis du kan svare ja til ovenstående spørgsmål, så kan vi tilbyde dig en alsidig og spændende stilling,...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time

    Intelligence, Surveillance and Reconnaissance (ISR) er en essentiel del af militære operationer – en disciplin, der giver beslutningstagere det nødvendige situationsbillede. Hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger vi nu to tekniske sagsbehandlere til Kapacitetscenter Værnsfælles ISR, som vil være med til at udvikle og drive...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 450,000 - 600,000 per year

    Vil du være med til at skabe datagrundlaget i Forsvarsministeriets koncern på materielområdet? Og kunne du tænke dig at være en del af et dygtigt hold, der arbejder med masterdata ud fra et struktureret, kvalitetsbevidst og helhedsorienteret perspektiv? Så har du mulighed for at søge denne udfordrende og spændende stilling.Om osDu bliver en del af...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time

    Er du skarp på detaljerne, og samtidig i stand til at bevare helhedsperspektivet? Vil du præge udviklingen af forsyningsprocesser i Forsvarsministeriets Koncern, herunder være med til at forny brugen af vores SAP system? Så er det dig, vi leder efter til vores Indkøbs- og forsyningssektion.Hvem er vi?Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 450,000 - 600,000 per year

    Administrativ medarbejder og næstkommanderende til Forretningsområde Køretøjer i Forsvarsministeriets Materiel- og IndkøbsstyrelseVi søger en initiativrig og struktureret administrativ medarbejder, som ud over at indgå i den daglige drift også vil fungere som næstkommanderende til chefen for Drifts- og Støttesektionen. Stillingen er en...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 300,000 - 600,000 per year

    Vil du bidrage til Ukraines frihedskamp? Trives du i en dagligdag med tæt dialog med mange samarbejdspartnere, høj strategisk vigtighed og eksekveringsmæssigt fokus? Så er dette job måske noget for dig.Om osUkraineenheden er centrum for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses donations- og støtteindsats til Ukraine, herunder donationer,...