Teknisk ejendomsmedarbejder til indvendig og udvendig vedligeholdelse af s ejendomme

6 days ago


Copenhagen, Copenhagen, Denmark Københavns Kommune Full time 40,000 - 60,000 per year

Område:

Drift og service

Ansøgningsfrist:

Arbejdstid:

Fuldtid

Jobtype:

Fastansættelse

Genopslag

Vil du være med til at sikre en god og stabil drift og skabe tilfredse lejere?

Så er det måske dig, vi står og mangler.

Din primære overordnede opgave er at sørge for, at bygningen er vedligeholdt og fungerer, så vores kunder kan koncentrere sig om deres kerneopgave: Borgerne.

Konkret betyder det, at alle opgaver af praktisk karakter som udgangspunkt bør håndteres af dig. Opgaverne spænder bredt fra renhold af udearealer over mindre reparationsopgaver til kontrol af brandsikring og tilsyn med varmecentraler.

Du skal kunne lide, at opgaverne varierer, og at det fra tid til anden kan gå stærkt. Du befinder dig i midten af det hele og skal kunne prioritere selvstændigt mellem dine opgaver og kunne koordinere med håndværkere og sætte dig ind i kommunens regler og systemer.

Vi søger derfor en selvstændig og ansvarsfuld ejendomsmedarbejder. Du løfter både opgaver for ejeren, Københavns Ejendomme (KEJD), og for lejerne, som primært er andre kommunale enheder, som tager sig af sårbare borgere, herunder borgere med psykiske udfordringer fx misbrug, sindslidelser, selvskadende adfærd og lignende. Du skal derfor kunne udføre dine opgaver i det givne institutionsmiljø.

Din indstilling til at yde en god og stabil service overfor kunden og din indstilling til borgerne vægter vi lige så højt som din faglige baggrund. Du må arbejde struktureret, udvise synlighed og vægte en høj grad af kommunikation. Det er en fordel, hvis du har en baggrund som ejendomsservicetekniker eller relevant håndværksmæssig baggrund. Der vil forekomme en del dokumentation og kontrol af de tekniske anlæg både hvad angår energi og brand. Desuden har du flair for at bestille og koordinere eksterne håndværkere samt en fortrolighed med selv at have værktøj i hænderne.

Kan du alt dette, tilbyder vi en hverdag med variation og selvstændigt ansvar. Du får mulighed for både at bruge dine hænder og dit hoved.

Vi forventer, at du

  • taler og forstår dansk
  • har gyldigt kørekort (Kategori B)
  • har evner og lyst til at yde en god service i høj kvalitet
  • selv tager initiativer og kan arbejde selvstændigt i opgaveløsningen
  • har øje for fejlfinding
  • har situationsfornemmelse og kan gebærde dig i blandt forskellige mennesker
  • kan lide at have mange kontaktflader og er dygtig til at kommunikere med kolleger, kunder og leverandører og eksterne håndværkere
  • er fleksibel i den daglige planlægning
  • er IT-minded, så du kan rapportere og indkøbe m.v. via pc
  • har en håndværkerbaggrund eller lignende

Du bliver ansat i Center for Ejendomsservice, men du har dine daglige opgaver og din base ude hos en af vores kunder, hvor du varetager driften.

Områdechefen i Teknisk Drift er din daglige leder. I hverdagen arbejder vi med distanceledelse. Områdechefen vil løbende besøge dig for faglig sparring, sikre din trivsel og hjælpe dig ved eventuelle udfordringer m.m.

I hverdagen vil du være i tættest kontakt med kunden, som du går med i hverdagen og får dine opgaver fra. Det er derfor vigtigt, at du kan agere i en hverdag, hvor du er ude og repræsentere Københavns Ejendomme selvstændigt. Men der vil også være muligheder for at få hjælp og sparring fra kolleger.

Du bliver en del af et hold på cirka 50 ejendomsmedarbejdere i Teknisk Drift, der servicerer bygninger over hele København. Vi hjælper hinanden med større konkrete opgaver og mødes jævnligt for at vidensdele og udveksle erfaring samt udvikle os fagligt m.m.

Om Center for Ejendomsservice

Du vil blive ansat i Center for Ejendomsservice i afdelingen Teknisk Drift. Center for Ejendomsservice varetager en bred vifte af ejendomsrelaterede opgaver med særligt fokus på drift og afhjælpende vedligehold af kommunens ejendomme. Vi er samtidig ansvarlige for at sikre den gode kundeoplevelse for alle, der er i kontakt med KEJD.

Vi udfører ejendomsservice på nogle af Københavns Kommunes ejendomme, institutioner og botilbud. Vores målsætning er at sikre et optimalt serviceniveau, effektiv styring og drift af kommunens ejendomsportefølje.

Teknikerne i Center for Kundeservice varetager bygningsejers ansvarsområde, mens du på kundens vegne varetager lejers. I får derfor et godt og vigtigt samarbejde.

Vi har en meget varieret og indimellem sårbar kundegruppe, hvorfor vi skal være lydhøre og have høj faglighed. Vi tager størst mulige hensyn til behovene hos de borgere og kolleger, der bor, færdes eller arbejder de steder, hvor vi har ansvar for ejendomsservice.

I Center for Ejendomsservice har vi tillid til vores medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Vi er dedikerede og ansvarsfulde og hjælper hinanden til at nå resultater.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi forventer, at du kan starte i stillingen den 1. januar 2026 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende specialarbejderoverenskomst mellem Københavns Kommune og pågældende organisation og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Du ansættes i Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme, Center for Ejendomsservice, som har adresse på Borups Allé 177, 2400 København, men dine opgaver og din arbejdsdag vil ligge ude hos kunden på en anden lokation i København. Du vil referere til chefen for Teknisk Drift. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos kundeservice. Kontakt enhedschef Jonas Andersen på på hverdage kl

Sammen med din motiverede ansøgning beder vi dig vedhæfte CV. Eventuelt relevante kursusbeviser skal medbringes, hvis vi indkalder dig til jobsamtale.

Søg via linket senest tirsdag den 18. november 2025

Vi holder samtaler løbende.

Københavns Ejendomme

Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m². Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på

Intern side

Mangfoldighed

I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.

Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.



  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Park og Vej, Rengøring og Kantiner, Teknisk Service Full time 450,000 - 550,000 per year

    Ejendomme og Anlæg søger en medarbejder til Teknisk Drift Hvis du kan svare ja til nedenstående, og det kan fange din faglige opmærksomhed, så er vi sikker på, at du kan være et godt match til os.Vi søger følgende personprofil: Det kan være en fordel, hvis du har erfaring fra et lignende job, eksempelvis bygningskonstruktør, elektriker eller...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Centre for Real Estate, Capital Region Full time 475,000 - 535,000 per year

    Hos Region Hovedstadens Center for Ejendomme (CEJ) på Rigshospitalet, Glostrup og Blegdamsvej, søger vi en fagkoordinator med en teknisk profil og et hjerte der banker for det gode samarbejde indenfor byggeri og drift.Har du en baggrund fra bygherrebranchen, og vil du være med til at forme fremtidens hospitaler i Region Hovedstaden til gavn for både...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Blendex AS Full time 370,000 - 470,000 per year

    Vil du have frihed under ansvar, dygtige kolleger og en praktisk, alsidig hverdag?Har du hænderne skruet rigtigt på, og trives du i en hverdag med frihed, ansvar og god variation, så kan Blendex være et rigtig godt bud på din næste arbejdsplads.Som kørende servicetekniker hos Blendex bliver du en del af et erfarent serviceteam, der reparerer og...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Københavns Universitet Full time 330,000 - 550,000 per year

    Driftsområde City på Københavns Universitet søger en medarbejder med stor faglig viden, der skal være med til at drifte vores spændende varierede ejendomsportefølje i indre by.Hvad går jobbet ud påBygningsdriftens hovedopgave er at understøtte gode fysiske rammer for studerende, forskere og andre brugere. Det gør vi ved at drifte de tekniske...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full time 270,000 - 300,000 per year

    Drift og Byg Rigshospitalet søger en fagleder med en bred teknisk baggrund.Om stillingenDu bliver leder af vores døgnbemandede vagtcentral, som består af 8 vagthold. De varetager overvågning af hospitalets tekniske installationer på både Blegdamsvej og Glostrup. Under vagtfunktionen hører også håndtering af akutte tekniske nedbrud, samt modtagelse...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark KLP Ejendomme AS Full time 960,000 - 1,440,000 per year

    Projektleder – byggestyring af kontor lejeindretningerKLP Ejendomme søger en medarbejder, der kan indgå i virksomhedens team for ledelse af indretnings- og ombygningsprojekter.Sæt dit præg på ejendommene i samarbejde med lejer og kollegerDit arbejde vil være ledelse af lejerindretnings- og ombygningsprojekter indenfor KLPs danske portefølje af...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time

    Intelligence, Surveillance and Reconnaissance (ISR) er en essentiel del af militære operationer – en disciplin, der giver beslutningstagere det nødvendige situationsbillede. Hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger vi nu to tekniske sagsbehandlere til Kapacitetscenter Værnsfælles ISR, som vil være med til at udvikle og drive...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Teknisk Landsforbund Full time 700,000 - 850,000 per year

    Vil du være en del af et lille, stærkt IT-team, hvor din indsats kan mærkes med det samme?Brænder du for at få ting til at virke – og for at gøre dem lidt smartere hver gang?Så er du måske vores nye kollega i Teknisk Landsforbund, hvor vi er i fuld gang med at udvikle både vores systemer og måden, vi arbejder på.Om jobbetIT-afdelingen består af...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politiets Efterretningstjeneste (PET) Full time 60,000 - 90,000 per year

    Er du udviklingsorienteret, og vil du bruge dine tekniske kompetencer, hvor de gør en forskel? Vil du være med til at værne om Danmarks sikkerhed, og samtidig være med til at udvikle og fastholde et teknologisk godt fundament til løsningen af den taktiske opgave? Så er du måske vores nye kollega.Bliv en del af arbejdet med teknologi på det taktisk...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Full time 550,000 - 850,000 per year

    Rigspolitiets Koncern IT søger en teknisk kompetent medarbejder til rollen som Teknisk Systemejer. Du får det overordnede ansvar for forvaltning, drift og videreudvikling af vores portefølje af it-systemer, der spænder over standard IT-platforme, SharePoint samt SAP.Som Teknisk Systemejer indgår du i en sektion med 14 medarbejdere, der varetager...