Salgsmedarbejder 20 timer

6 days ago


Kastrup, Tårnby Kommune, Denmark Lagkagehuset Full time 140,000 - 175,000 per year

Skal din hverdag være fyldt med nye ansigter og rejseeventyr? Vil du være en del af et sprødt team og have det sjovt hver dag, mens I sender vores gæster afsted med et smil? Så læs med her

Lagkagehuset søger kollegaer til vores butikker i CPH Lufthavn.

Hvordan ser en hverdag ud hos os?

Som salgsmedarbejder i Lagkagehuset i CPH Lufthavn starter du din arbejdsdag tidligt, og mens rejsende skynder sig mod deres fly, er du med til at sende vores gæster godt afsted på deres rejse med duften af nybagt brød og varm kaffe.

Hver dag i lufthavnen er et nyt eventyr. Tempoet er højt, og stemningen er livlig. Du bliver en vigtig del af et team i en af vores 5 butikker, og du arbejder tæt sammen med dine kollegaer for at få det hele til at køre, mens du giver hver gæst en fantastisk service - også når det går rigtig stærkt. Dine primære opgaver vil være:

  • Salg af kaffe, brød og kager til vores gæster
  • Lave kaffe og blive en dygtig barista
  • Samarbejde med dine kollegaer, om at give vores gæster den bedste service selvom der kan være travlt. Vi arbejder meget i stationer, og skifter pladser i løbet af dagen. Dine opgaver kan derfor være alt fra: at sælge og betjene kasse, lave kaffe, smøre boller, pakke varer eller at:
  • Sørge for at butikken spiller, at cafeen er klar og indbydende og hente kaffe, kopper og juice til at fylde op i butikken

Vi glæder os til at lære dig alt

I Lagkagehuset gør vi meget ud af at klæde dig godt på. Du bliver trænet som barista, så du kan brygge og servere vores lækre specialkaffe, selv når der er travlt. Hos os lærer du ikke kun hvordan du betjener kunderne - du lærer også, hvordan du gør deres dag lidt bedre. Du vil gennemgå et intenst onboardingforløb når du starter, så du bliver klædt godt på til at løse dine arbejdsopgaver og til at sælge vores produkter.

Vi glæder os til at lære dig det hele.

Da vores gæster kommer fra hele verden, er det et krav at du kan tale og forstå engelsk på samtaleniveau. I Københavns Lufthavn bliver du en del af en af Danmarks stærste arbejdspladser. Vi har 5 Lagkagehuse i Københavns Lufthavn, og vi er i alt 200 medarbejdere som er tilknyttet én fast butik.

Vi leder efter dig som:

…kommer med masser af energi og lyst til at gøre en forskel – også når der er fart på. Du trives med ansvar og er typen, der ved, hvad gæsten har brug for, før de selv gør det.

Du er nysgerrig, tager initiativ og motiveres af at være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt – også når vi har travlt.

Du ved, at en god oplevelse starter med nærvær og slutter med et salg, og du elsker at være med til at få det hele til at spille – fra første "hej" til "god tur videre".

Din arbejdstid:

Som salgsmedarbejder har du 20 timer pr. uge. Vagterne kan fordele sig på alle ugens dage, det vil være både morgen- dags- og lukkevagter i tidsrummet fra kl til ca. kl Du skal være indstillet på at arbejde hver anden weekend, samt på helligdagene.

Som vores nye salgsmedarbejder i Lagkagehuset er du omfattet den gældende butiksoverenskomsten mellem Dansk Erhverv og HK. Det betyder blandt andet, at din timeløn i udgangspunktet udgør 138,67 kr., hvortil der kommer aften-, weekend- og helligdagstillæg. Efter et års ansættelse har du desuden mulighed for at optjene anciennitetstillæg.

Som vores nye kollega kan du se frem til en række personalegoder, herunder personalerabat i alle Lagkagehuse, hvor du har mulighed for at købe bagværk, kager, kaffe og sandwich til en fordelagtig pris.

Praktisk information om at arbejde i CPH Lufthavn:

For at arbejde i vores butikker i CPH Lufthavn, skal du have et adgangskort og en sikkerhedsgodkendelse, som vi hjælper dig med at søge.

Vi kræver derfor, at du kan dokumentere din færden fra de sidste fem år. Du skal fremvise dokumenter som lønsedler fra tidligere jobs, ren straffeattest og eksamensbeviser. Politiet laver en grundig undersøgelse før du kan blive godkendt.

Ansøgningsprocessen

Vi modtager kun ansøgninger gennem vores stillingsopslag og vi indkalder løbende til samtaler. Vi forbeholder os retten til, at lukke ned for opslaget, når vi har fundet den helt rigtige kandidat, så send os gerne din ansøgning allerede i dag

En motiveret ansøgning er ikke nødvendig - men i forbindelse med at du opretter din ansøgning vil du blive spurgt om nogle spørgsmål som vi glæder os til at læse svar på

Vi bestræber os på at behandle din ansøgning så hurtigt som muligt Du vil første gang høre fra os, senest 5 hverdage efter du har uploadet din ansøgning.

Senest 14 dage efter ansøgningsfristen kan du forvente at få en tilbagemelding på, om vi i denne omgang har valgt at gå videre med netop dig.

Arbejdssted

Lufthavnsboulevarden 6 - Airside T2, 2770 Kastrup

Stillingstype

Salgsmedarbejder

Ansøgningsfrist

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet



  • Kastrup, Tårnby Kommune, Denmark Folkekirken Full time 24,240 - 84,300 per year

    Folkekirken beskæftiger over medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.Kirke Kultur MedarbederEn stilling som kirke- og kulturmedarbejder ved Tårnby Kirke er ledig til besættelse tidligst pr. 1....


  • Kastrup, Capital Region of, Denmark Falck Full time 60,000 - 100,000 per year

    Vi søger engagerede timelønnede til at dække ferieperioder og håndtere ekstra travlhed på vores station i Kastrup Lufthavn. Det vil fortrinsvis være i sommerperioden (maj-okt.) hvor vi forventer, at du er til rådighed minimum et par gange ugentligt.Om jobbetDu vil fungere som redder i Københavns Lufthavn med primært ansvar for at hente og bringe PRM...


  • Kastrup, Capital Region of, Denmark Falck Full time 350,000 - 450,000 per year

    Vi søger engagerede medarbejdere til vores station i Kastrup Lufthavn. Vi søger reddere til tidsbegrænsede fuldtidsstillinger af 5-6 måneders varighed i perioden 1. maj – 31. oktober 2026.Om jobbetVi søger reddere til tidsbegrænsede fuldtidsstillinger af 5-6 måneders varighed i perioden1. maj – 31. oktober 2026.Når du ansættes hos os, starter du...