Sygeplejefaglig leder søges til KABS Hvidovres Heroinklinik – med ansvar for drift og faglig ledelse

3 days ago


Glostrup, Glostrup Kommune, Denmark Glostrup Kommune Full time

Sygeplejefaglig leder søges til KABS Hvidovres Heroinklinik – med ansvar for drift og faglig ledelse

Vil du være med til at sætte faglig retning og sikre høj kvalitet i sundhedsindsatsen for borgere i vores heroinklinik hvor den sundhedsfaglige såvel som socialfaglige indsats vægtes højt? Vi søger en sygeplejefaglig leder til ansættelse den 1. januar eller snarest herefter.

KABS Hvidovre søger en sygeplejefaglig leder, der vil stå i spidsen for den sundhedsfaglige udvikling i primært heroinklinikken men også de generelle sundhedsfaglige indsatser i rusmiddelbehandlingen i KABS Hvidovre og sikre den daglige drift. Stillingen er nyoprettet, så du får en unik mulighed for at forme rollen og præge den faglige ledelse i tæt samarbejde med den kliniske overlæge, den koordinerende sygeplejerske, afdelingslederen og souschefen.

Om stillingen

Du kommer til at varetage den faglige ledelse af vores sundhedsfaglige team som arbejder i vores medicinrum, sygeplejeklinik og heroinklinik. Du får ansvar for drift, kvalitet og faglig ledelse og skal sikre, at arbejdet udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning, instrukser og god klinisk praksis. For at have den bedste forståelse af praksis forventes det, at du også indgår i et mindre omfang i den daglige drift.

Du får en central rolle i at skabe struktur, overblik og tydelige arbejdsgange – herunder at sikre klar kommunikation fra læger til øvrigt sundhedspersonale. Samtidig bliver du en tæt sparringspartner for afdelingslederen, der har det overordnede personaleansvar.

Som en del af rollen er det vigtigt, at du er en dygtig formidler. I samarbejde med vores behandlingsansvarlige overlæge og koordinerende sygeplejerske skal du undervise det øvrige personale i medicinsk behandling samt de faglige og driftsmæssige tiltag, du implementerer.

Du får ansvaret for drift, kvalitet og faglig ledelse i tæt samarbejde med:

  • Den behandlingsansvarlige overlæge, som har det overordnede ansvar for behandling med diacetylmorfin (DAM), instrukser og uddelegering.
  • Afdelingsleder og souschef, der har det personalemæssige ansvar og udgør ledelsesteamet.

Derudover bliver du en nøgleperson i kompetenceudvikling, undervisning og faglig sparring – altid med overlægens kliniske ansvar som udgangspunkt.

For at sikre sammenhæng og koordinering deltager du fast i det ugentlige møde med afdelingsleder, souschef, behandlingskoordinator, koordinerende sygeplejerske og klinisk overlæge.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og uden weekendvagter.

Dine primære opgaver

  • Sikre daglig drift i heroinklinikken, medicinrummet og sygeplejeklinikken.
  • Varetage faglig ledelse og understøtte kompetenceudvikling for det sundhedsfaglige personale.
  • Afholde og facilitere kliniske møder samt være med til at sætte dagsordenen for den faglige udvikling.
  • Udvikle og vedligeholde introduktionsprogrammer for nye sundhedsfaglige medarbejdere.
  • Opdatere og sikre overholdelse af lokale funktionsbeskrivelser og kliniske instrukser.
  • Være klinisk vejleder for sygeplejestuderende (uddannelse i dette tilbydes hvis det ikke haves).
  • Drive forandringsprocesser med inddragelse og motivation af medarbejderne.
  • Understøtte afdelingslederen med faglig sparring og input til ledelsesmæssige beslutninger.
  • Bidrage til god trivsel blandt personalet og være tæt sparringspartner til afdelingslederen ved udfordringer.
  • Udarbejde og tilpasse vagtplaner samt sikre de rette ressourcer i afdelingens funktioner.
  • Bidrage til kvalitetsudvikling, fx gennem opfølgning på utilsigtede hændelser, audit og lokale kvalitetsprojekter.
  • Indgå aktivt i det tværfaglige samarbejde om borgerforløb på tværs af faggrupper.

Om dig

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet sygeplejerske – gerne med erfaring fra faglig ledelse eller koordinerende funktion.
  • Har erfaring fra substitutionsområdet.
  • Har fagligt overblik, kan skabe struktur og trives med ansvar.
  • Er en tydelig formidler, der kan skabe mening og retning i forandringer.
  • Trives i et mangfoldigt og tværfagligt miljø og ser styrken i samarbejde.
  • Har lyst til at være med til at udvikle og forme en ny funktion med stor betydning for kvaliteten i behandlingen.
  • Har blik for trivsel, arbejdsmiljø og medarbejdernes behov.
  • Evner at balancere rollen som kollega og faglig leder.

Vi tilbyder dig

  • En nyoprettet stilling med stor mulighed for at præge rollen.
  • Et stærkt fagligt miljø, hvor du kan udvikle dine faglige ledelseskompetencer.
  • Tæt sparring med afdelingsleder og souschef samt den kliniske overlæge.
  • Fokus på trivsel og samarbejde i hverdagen.
  • Mulighed for at igangsætte kvalitetsprojekter og lokale udviklingsinitiativer.
  • En personalegruppe, der værner om et godt arbejdsmiljø og faglig stolthed.
  • En afdeling i rivende udvikling, hvor der ikke er langt fra idé til handling.
  • En 37 timers stilling uden weekendvagter.

Om os

KABS Hvidovre er et ambulant behandlingstilbud for borgere med et problematisk forbrug af opioider, ofte kombineret med somatiske, psykiatriske og sociale problemstillinger. I 2025 udvidede vi med alkoholbehandling. Vi arbejder skadesreducerende og nytænkende – bl.a. med lægelig behandling med diacetylmorfin (heroin). Heroinklinikken rummer på nuværende tidspunkt 22 borgere.

Derudover tilbyder vi også behandling for alkoholafhængighed – et tilbud som i dag har 20 indskrevne borgere.

Der tilbydes også almen substitutionsbehandling hvor vi har cirka 150 borgere indskrevet.

Behandlingen tilpasses den enkelte borgers behov og ønsker. Vi arbejder helhedsorienteret, hvor vi tager hånd om misbrug, psykisk og fysisk helbred samt sociale forhold.

Teamet består af afdelingsleder, souschef, behandlingskoordinator, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, socialrådgivere, psykolog og læger – herunder overlæge. Vi holder til i lokaler tæt på Hvidovre Station i et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, stærkt samarbejde og kort vej fra idé til handling.

Sådan ansøger du

Stillingen er normeret til 37 timer ugentlig, og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og DSR samt reglerne om ny løn. Tiltrædelse den 1. januar 2026 eller snarest derefter. ning sker elektronisk via nedenstående link. Send din ansøgning inden den 16. november 2025 kl Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 19. november 2025.

Glostrup Kommune indhenter rutinemæssigt straffeattest og evt. børneattest i forbindelse med ansættelser.

Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger om stillingen hos afdelingsleder Dennis Kanonen på tlf eller

KABS er en virksomhed under Glostrup kommune og består af fire behandlingsafdelinger i Storkøbenhavn. Centret har en samlet kapacitet på ca ambulante pladser. KABS tilbyder diagnostik og behandling af alle former for rusmiddelafhængighed, med hovedvægt på opioider, cannabis, centralstimulantia og alkohol. Den medicinske behandling er integreret med social behandling, herunder terapi med afsæt i den kognitive metode (KAT/ACT/MI).

Læs mere om KABS på

Frist:

16/11/2025, 16:59

Stillingskategori:

Pleje, Omsorg og Sundhed

Ansættelsesvilkår:

Fastansættelse

Arbejdstid:

Fuldtid

Kontaktperson:

Dennis Kanonen

Afdelingsleder



  • Glostrup, Glostrup Kommune, Denmark Glostrup Kommune Full time 400,000 - 600,000 per year

    Daglig pædagogisk leder søges til nyetableret vuggestue – AnemonenVil du være med til at forme en ny vuggestue og skabe høj kvalitet fra starten?Daginstitutionen Rosenåen søger en pædagogisk leder til afdeling Anemonen med tiltrædelse 1. januar 2026. Stillingen er en unik mulighed for dig, der brænder for pædagogisk ledelse og har mod på at stå...


  • Glostrup, Glostrup Kommune, Denmark Glostrup Kommune Full time 450,000 - 550,000 per year

    Sygeplejerske med lyst til barselsvikariat i dagvagt hos Glostrups kommunale sygeplejeVores gode kollega er blevet gravid og vi søger derfor en sygeplejerske der trives i et arbejdsmiljø med høj selvstændighed i opgaveløsningen, stærk faglighed, godt kollegaskab og gode udviklingsmuligheder.Du er en engageret og faglig funderet sygeplejerske med lyst...


  • Glostrup, Glostrup Kommune, Denmark Glostrup Kommune Full time 502,000 - 752,000 per year

    Leder af dagtilbudsområdet i Glostrup KommuneVil du være med til at skabe rammerne for stærke pædagogiske miljøer og trivsel blandt børn og medarbejdere? Glostrup Kommune søger en visionær og engageret leder af dagtilbudsområdet, der med faglig indsigt og strategisk overblik kan sætte retning og skabe udvikling.Som leder får du det overordnede...


  • Glostrup, Glostrup Kommune, Denmark Vestforbrænding Full time 90,000 - 120,000 per year

    Afdeling:DistributionAnsøgningsfrist:november 2025Arbejdssted:Ejby Mosevej GlostrupStilling:FuldtidEr du maskinmester eller lignende, har du erfaring fra arbejde med og på fjernvarmenettet og vil du gerne hjælpe med at holde et højt vedligeholdsniveau på vores fjernvarmenet? Så er det dig, vi leder efter.Vi søger en Fjernvarmeoptimeringsmester til...


  • Glostrup, Glostrup Kommune, Denmark Rengøringsservice Danmark AS Full time 450,000 - 600,000 per year

    Vil du være med til at sikre høj kvalitet, effektiv drift og skarpe tilbud i en sund virksomhed i fortsat vækst?Hos Rengøringsservice Danmark A/S (RSD) søger vi en erfaren og struktureret planlægningskonsulent, der brænder for kvalitet, standarder og optimering – og som har solid erfaring med driftssupport, planlægning og licitationsarbejde.Om...


  • Glostrup, Glostrup Kommune, Denmark Center for Ejendomme Full time 600,000 - 800,000 per year

    Vil du både sikre den daglige drift af Region Hovedstadens køretøjer og være med til at drive den grønne omstilling fremad?Her er en stilling der kombinerer daglig drift med administrationsopgaver.Dine opgaver er b.la.: driftsopgaver: kontakt til kunder, booking af service, syn og reparationer, håndtering af nedbrud, oprettelse og vedligeholdelse af...


  • Glostrup, Glostrup Kommune, Denmark Vestforbrænding Full time 550,000 - 761,000 per year

    Afdeling:DistributionAnsøgningsfrist:november 2025Arbejdssted:Ejby Mosevej GlostrupStilling:FuldtidEr du maskinmester eller lignende, og vil du koordinere opgaver for et gravesjak og hjælpe med at holde et højt vedligeholdsniveau på vores fjernvarmenet? Så er det dig, vi leder efter som teamkoordinator.Du bliver en del af afdelingen Distribution, hvor...


  • Glostrup, Glostrup Kommune, Denmark Glostrup Kommune Full time 600,000 - 800,000 per year

    Leder af Visitationsenheden – Ældreområdet i Glostrup KommuneVil du stå i spidsen for en stærk visitationsenhed og være med til at udvikle myndighedsområdet på ældreområdet – til gavn for borgerne i Glostrup Kommune?Om opgavenI Visitationen varetager vi hele myndighedsopgaven på ældreområdet. Vi visiterer til personlig pleje og praktisk...


  • Glostrup, Glostrup Kommune, Denmark Glostrup Kommune Full time 450,000 - 550,000 per year

    Pædagoger søges til nyetableret dagtilbud Rosenåen, afdeling Violen og AnemonenVi søger nye kollegaer til vores skønne dagtilbud Rosenåen på 37 timer pr. 1. januar 2026.Om osDaginstitutionen Rosenåen består af to afdelinger: Anemonen og Violen, som ligger ca. 600 meter fra hinanden.Anemonen bliver pr. 5. januar 2026 en ren vuggestue med tre stuer og...


  • Glostrup, Glostrup Kommune, Denmark Glostrup Kommune Full time 350,000 - 550,000 per year

    Pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere søges til nyetableret dagtilbud Rosenåen, afdeling Violen og AnemonenVi søger nye kollegaer til vores skønne dagtilbud Rosenåen på 37 timer pr. 1. januar 2026.Om osDaginstitutionen Rosenåen består af to afdelinger: Anemonen og Violen, som ligger ca. 600 meter fra hinanden.Anemonen bliver pr. 5. januar...