Chef for Udbud, Jura og Bæredygtighed i Amgros
3 days ago
Er du en erfaren og visionær leder, der motiveres af at udvikle og skabe resultater, sammen med og gennem andre? Og ønsker du at bidrage til at gøre en reel forskel for sundhedsvæsenet og patienterne?
Da vores nuværende udbudschef har valgt at gå på pension til foråret, søger Amgros en ny chef som kan stå i spidsen for en afdeling med et stærkt fagligt miljø med 28 dedikerede medarbejdere, heraf 2 teamledere.
En central rolle der bidrager til mest mulig sundhed for pengene
Amgros' kerneopgave er, sammen med sygehusapotekerne, at sikre, at de nødvendige lægemidler er til rådighed for patienter på de offentlige sygehuse. Til rette tid, på rette sted og til rette pris. Og med miljøet for øje. Det gør vi gennem professionelle, datadrevne og strategisk tilrettelagte udbud.
Som chef for udbud, jura og bæredygtighed får du en central rolle i at sikre, at vores arbejde fortsat skaber værdi for vores kunder - sygehusapotekerne – og i sidste ende for patienterne på de danske sygehuse.
Du får ansvar for både den strategiske retning og den daglige drift af udbudsområdet – og for at udvikle området i takt med markedet, teknologien og sundhedsvæsenets behov. Udbud, jura og bæredygtighed er organisatorisk samlet i afdelingen, og du får derfor ansvaret for at sikre, at både de juridiske rammer og bæredygtighedshensyn indgår naturligt i vores beslutninger og i samarbejdet med markedet. Samtidig bliver et stærkt fokus på omverdenen – herunder lægemiddelleverandører, Medicinrådet, det nordiske samarbejde og den politiske dagsorden – en vigtig del af dit arbejde.
Dine primære opgaver vil være at:
Sætte retning for Amgros' udbudsarbejde og sikre, at vi fortsat leverer høj kvalitet, stærke resultater og en stabil forsyning.
Lede og udvikle teamledere og medarbejdere – og skabe et miljø, hvor faglighed, samarbejde og nysgerrighed trives.
Styrke dialogen med sygehusapotekerne og sikre, at deres behov og perspektiver er tydeligt afspejlet i vores udbud.
Fastholde og udbygge samarbejdet med lægemiddelleverandører og brancheforeninger – og sikre at vores aftaler afspejler de aktuelle markedsvilkår.
Sikre, at vores udbud er kommercielt skarpe, juridisk solide og understøtter både pris, kvalitet, bæredygtighed og forsyningssikkerhed.
Medvirke til proces- og systemoptimering samt kompetenceudvikling i forbindelse med et øget fokus på livscyklus kontraktstyring på tværs i Amgros.
Bidrage til udviklingen af Amgros' samlede strategi og indgå i Amgros' Direktions- og Chefgruppe samt ledergruppen i Forsyning.
Hvem er du?
Vi leder efter en chef, der både kan sætte retning, skabe følgeskab, samarbejde og drive udvikling for et komplekst og samfundskritisk område.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med udbud og komplekse forsyningskæder fra fx lægemiddelindustrien, en større offentlig indkøbsorganisation eller styrelse.
Har solid ledelseserfaring – gerne ledelse gennem ledere.
Er strategisk stærk, kommercielt tænkende og vant til at arbejde i krydsfeltet mellem faglighed, drift og udvikling.
Er nysgerrig, analytisk og god til at skabe overblik i komplekse problemstillinger og skarp til skriftlig og mundtlig kommunikation.
Trives i dialogen med mange interessenter og kan skabe tillid og samarbejde på tværs af sygehusapoteker, Medicinrådet, leverandører, Danske Regioner og offentlige myndigheder.
Har en stærk forståelse for, hvordan offentlige udbud kan bruges strategisk til at skabe værdi – ikke kun økonomisk, men også for kvalitet, bæredygtighed og forsyningssikkerhed.
Hvem er vi, og hvad tilbyder vi?
Som chef for udbud, jura og bæredygtighed vil du referere til direktøren for Forsyning og blive en del af ledergruppen i Forsyning, hvor du, sammen med tre andre afdelingschefer og fem teamledere, udgør ledelsen af forsyningsområdet i Amgros.
Du får det overordnede ledelsesansvar for i alt 28 medarbejdere. I din direkte reference vil du have to teamledere, fire jurister og tre bæredygtighedsspecialister.
Du bliver en del af Amgros – en organisation, der arbejder for at skabe mest mulig sundhed for pengene. Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor tonen er uformel og samarbejdsformen er præget af tillid og hjælpsomhed. Du vil opleve en organisation, hvor alle taler med alle, er hjælpsomme, og hvor dine kolleger er stolte og brænder for det, de laver.
Vi tilbyder:
En fleksibel arbejdsplads med løn efter kvalifikationer og en favorabel pensionsordning.
Muligheden for at præge udviklingen af et område, der er afgørende for det danske sundhedsvæsen.
En arbejdsplads med højt ambitionsniveau, fleksibilitet og fokus på både trivsel og faglig udvikling.
Ansøgning og kontakt:
Lyder jobbet som noget for dig? Så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 22. februar 2026.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør for Forsyning Nina Uldal på telefon fra den 2. februar 2026.
Amgros opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk baggrund. Vi glæder os til at høre fra dig
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Københavns Kommune Full timeVil du arbejde med mange forskellige, spændende anlægsprojekter i en af Danmarks største bygherreorganisationer?Så har vi jobbet til dig.I Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har vi travlt. For når byen vokser, så kræver det broer, tunneller, nye parker, pladser, veje og byrum og alt indimellem. Alt sammen til glæde for København og...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Danida - Udenrigsministeriet Full timeBliv vores nye udbuds- og kontraktjurist – du vil arbejde med juridisk rådgivning, kontrakter og udbud i krydsfeltet mellem jura, digitalisering og samarbejde – og vær med til at opbygge Digital Sundhed Danmark, som får en nøglerolle i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen.En organisation på vej mod noget nytSundhedsdatastyrelsen står over for...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark ACTIEF HARTMANNS Full timeHar du erfaring med controlling i den finansielle sektor, lyst til ledelse og et ønske om at arbejde i en bank, der brænder for bæredygtighed og social ansvarlighed – så er det måske dig, vi søger.Actief Hartmanns søger på vegne af Merkur Andelskasse en Chef Controller til deres afdeling i Aalborg. Merkur Andelskasse er i vækst, og udvider derfor...
-
Chef for Tele og Sikring
3 days ago
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Sweco Full timeEr du en passioneret leder med en stærk teknisk baggrund indenfor elinstallationer og svagstrømsanlæg? Har du erfaring med ledelse, motivation af medarbejdere og budgetansvar? Så er du måske vores nye Chef for svagstrøm med fokus på svagstrømsinstallationer i Byggeri København.Du kommer til at stå i spidsen for et stærkt og professionelt team med...
-
Chef til stor applikationstransformation i
3 days ago
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full timeHar du konkret og væsentlig erfaring med ledelse af modernisering og transformation af it-applikationer? Og har du en stor viden om virksomheds-migrering til cloud eller konsolidering af applikationer fra virksomheder efter et opkøb eller sammenlægning? Vil du gerne bidrage til en af landets vigtigste, samfundskritiske opgaver? Så kan du blive vores nye...
-
Chef for svagstrøm
3 days ago
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Sweco Full timeEr du en passioneret leder med en stærk teknisk baggrund indenfor elinstallationer og stærkstrømsanlæg? Har du erfaring med ledelse, motivation af medarbejdere og budgetansvar? Så er du måske vores nye Chef for El-teamet med fokus på stærkstrømsinstallationer i Byggeri Øst.Du kommer til at stå i spidsen for et stærkt og professionelt team med...
-
Sourcing Manager
3 days ago
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Copenhagen Airports AS Full timeProcurement (PRO) skaber værdi for Københavns Lufthavne (CPH) gennem professionelt og ansvarligt indkøbsarbejde. Det omfatter alt lige fra EU-udbud til mindre konkurrenceudsættelser og understøtter både lufthavnens drift, udvikling og bæredygtige vækst. Vi arbejder med en sund kommerciel dømmekraft og er en strategisk partner til forretningen, hvor...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full timeVil du være med til at tage del i ansvaret for at udbygge Forsvarets kampkraft ved at sikre analyse, fremskrivning og planlægning af bemandingsområdet? Kan du sætte retning, tænke ud af boksen og skabe overblik og enkelthed i komplekse problemstillinger gennem god og tydelig ledelse og stærkt ejerskab?Hvis det lyder interessant, så er du måske den...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvarets Sanitetskommando Full timeVil du være med til at tage del i ansvaret for at udbygge Forsvarets kampkraft ved at sikre analyse, fremskrivning og planlægning af bemandingsområdet? Kan du sætte retning, tænke ud af boksen og skabe overblik og enkelthed i komplekse problemstillinger gennem god og tydelig ledelse og stærkt ejerskab?Hvis det lyder interessant, så er du måske den...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full timeDen digitale og operative transformation i Forsvaret er i gang – skal du med på chefholdet? Har du både stabs og operativ erfaring, så du kan sikre, at Forsvarets Digitale og Operative Transformation er forankret i operative behov? Så kan du blive vores nye kollega. Vi søger lige nu en chef til Multi-Domain Operations- og NATO-afdelingen i Digital og...