Går du med en leder i maven, så opfordrer vi dig til at søge stillingen som pædagogisk leder i Børnehuset Vesterbo
23 hours ago
Drømmer du om at lede et hus fyldt med liv, leg og læring – midt i centrum af Aarhus og med Botanisk Have som nærmeste nabo? Så er det måske dig, vi leder efter som ny pædagogisk leder i Børnehuset Vesterbo.
Vesterbo er et stort, gammelt og charmerende hus med masser af historie i væggene og hjerte i hverdagen. Her møder du nysgerrige børn, engagerede medarbejdere og et stærkt fællesskab, hvor vi hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for børns trivsel og udvikling.
Et hus med liv og mangfoldighed
Vi er en integreret institution med 45 børnehavebørn og 37 vuggestuebørn fordelt på seks grupper. Børnegruppen er mangfoldig og farverig – og det elsker vi. Det giver os en hverdag fuld af perspektiver, hvor vi arbejder aktivt med deltagelsesmuligheder, fællesskab og trivsel for alle.
Vores hus på Poul Martin Møllers Vej står foran en spændende renovering af børnehaveafdelingen – en proces, du som leder får mulighed for at præge. Vi bruger hele huset til at skabe inspirerende læringsmiljøer, og vi elsker at tage på tur – både til fods og med bus – og udforske alt det, Aarhus har at byde på.
Vi har eget køkken, og det betyder, at børn og voksne hver dag nyder frisklavet mad i fællesskab.
Et stærkt team – og plads til dig
Du bliver en del af et hus med 26 engagerede medarbejdere, som glæder sig til at tage imod dig. Vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde, hvor arbejdsglæde og fællesskab er i centrum. Vi tror på, at gode dage skabes sammen – med nærvær, humor og et positivt mindset.
Vi arbejder ud fra et fælles børnesyn, hvor vi tror på, at børn altid gør det bedste, de kan. Nest-pædagogikken inspirerer os med fokus på struktur, forudsigelighed og inkluderende fællesskaber. Vi er fagligt nysgerrige og reflekterende – og vi søger en leder, der vil være tæt på den pædagogiske praksis og bidrage med faglig sparring og retning.
Forældresamarbejde med hjertet
Vores forældre er engagerede og interesserede i børnenes hverdag. De bakker op om aktiviteter og bidrager til det gode samarbejde. Vi tror på, at den bedste dag for børnene skabes i fællesskab med forældrene – og vi lægger stor vægt på åben og tydelig kommunikation.
Din rolle som pædagogisk leder
Som pædagogisk leder har du ansvaret for den pædagogiske praksis i Vesterbo. Du skaber rammerne for det faglige arbejde og understøtter medarbejderne med sparring, feedback og tydelig ledelse.
Du skal:
- Skabe sammenhæng mellem pædagogiske mål og daglig praksis.
- Lede medarbejderne gennem involverende processer og fælles udvikling.
- Sikre struktur og koordinering i hverdagen med blik for ressourcer og stabil drift.
- Være en tydelig og nærværende samarbejdspartner for forældre.
- Varetage drift, økonomi og vedligeholdelse i samarbejde med dagtilbudslederen.
Fokusområder for dig som ny leder
- Videreudvikling af arbejdet med Bredere børnefællesskaber og Dagtilbud for alle . Vi er lige nu i en forankringsproces og har afsluttet kompetenceudviklingen.
- Opfølgning på anbefalinger fra tilsynet i februar 2026.
- Ledelse af renoveringsprocessen med fokus på inddragelse og pædagogisk kvalitet.
Du bliver en del af et fagligt lederteam med en god psykologisk tryghed
I Møllevang Dagtilbud er vi 9 pædagogiske ledere og én dagtilbudsleder. Vi er forskellige, men fælles om nysgerrighed, faglighed og samarbejde til gavn for børnene.
Vi mødes ugentligt til lederteam- og sparringsmøder, og vi står sammen om udvikling og ressourceanvendelse på tværs. Fire gange årligt har vi ledelsesdage og et seminar, hvor vi bruger tiden på ledelse. Vi kalder det for God ledelse.
Dagtilbuddet har en god økonomi, og vi har inden for de sidste par år investeret en del i de fysiske læringsmiljøer, både inde og ude, i alle 9 afdelinger til gavn for børnegrupperne.
Du får en grundig onboarding med mentor og tæt sparring – både om pædagogik, drift og ledelsesdilemmaer.
Hvem er du
- Du har et tydeligt børnesyn og stærk pædagogisk faglighed.
- Du er involverende, lyttende og god til at bringe ressourcer i spil.
- Du arbejder relationelt og møder glad på job.
- Du er synlig og nærværende – og skaber tillid og følgeskab.
- Du kommunikerer klart og åbent – og tager dialogen, når noget skal udvikles.
- Du trives med forskellighed og tager beslutninger med ro og mod.
- Du er struktureret og har overblik – både i drift og i dine egne opgaver.
Krav til stillingen
Du er pædagogisk uddannet, er fagligt velfunderet og har erfaring med 0-6 års området.
Hvis du ikke allerede er leder, er du afklaret med, at du gerne vil være leder, du er måske stedfortræder, fagligt fyrtårn eller har erfaring med ledelse i andre sammenhænge, fx som TR/AMR. Hvis du endnu ikke har en lederuddannelse, får du mulighed for at starte på den hos os, når du er faldet godt til i rollen.
Du kender til eller kan nemt tilegne dig viden om digitale værktøjer og kan understøtte den digitale strategi, hvor medarbejderne skal arbejde med Aula, Samspil, SharePoint, Chromebook og Outlook.
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til 'Stærkere læringsfællesskaber', 'Dagtilbud for alle' og har arbejdet med 'Den styrkede pædagogiske læreplan'.
Læs mere
Om os: Børnehuset Vesterbo
Om Børne- og Ungepolitikken: Børne- og ungepolitik
Om Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber
Om Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber
Om at arbejde i Børn og Unge: Arbejde i Børn og Unge
Om ledelse i Børn og Unge: Ledelse
Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at besøge os, inden du sender din ansøgning. Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at aftale et besøg, kan du kontakte dagtilbudsleder i Møllevang Dagtilbud Eva Christensen på
Løn og ansættelse
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du er ansat uden højeste arbejdstid.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation. Årsløn er ca kr. ekskl. pension. Herudover er der jf. lokallønsaftalen kvalifikationstillæg for specifikke uddannelser.
Der indhentes børneattest samt straffeattest.
Vi håber, du kan starte den 1. januar 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig
Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 9. november 2025. Du får besked den 10. november, hvis du bliver inviteret ind i ansættelsesprocessen. Første samtalerunde afholdes den 12. november fra kl Der medvirker en HR-konsulent i ansættelsesprocessen, og der vil blive brugt færdighedstest samt personlighedstest. Anden samtalerunde afholdes den 21. november fra kl.08.30.
I Aarhus Kommune sætter vi børnene i centrum. Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet.
I Aarhus Kommune bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle får mulighed for at lære sammen af hinanden og med hinanden på tværs af professioner, medarbejdere og ledelsesniveauer. Vi tror på, at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke problemet, men de viser problemet. I Aarhus Kommune tager de voksne ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med
-
Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full timeOm jobbet:DEN INTEGREREDE INSTITUTION BØRNEHUSET JÆGERGÅRDSGADE, SØGER en PÆDAGOG TIL En fast STILLING I vuggestue. pr. 1. Januar 2026.Vi søger en pædagog på 37 timer til Børnehuset Jægergårdsgade, som er motiveret for at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel, i et højt fagligt miljø.Du træder ind i et stærkt kollegialt...
-
Børnehuset Ryhaven dig
23 hours ago
Aarhus V, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full timeSå er du måske vores nye kollega i Børnehuset Ryhaven, der skal være med til at skabe et trygt og stabilt miljø for vores skønne børn.Vi søger en pædagogmedhjælper på 37 t/ugentligt i vores skønne hus, fra d eller snarest muligt til vores skønne vuggestue.Om jobbet:Din hverdag kommer til at være i den integrerede institution Børnehuset Ryhaven...
-
Frivillig leder til eventteam i Aarhus
23 hours ago
Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Red Barnet Full time 35,000 - 45,000 per yearEr du vores nye eventleder?Vi søger en engageret og kreativ frivillig leder til at stå i spidsen for vores nye eventteam. Som eventleder vil du få en central rolle i at planlægge og afholde events, der tiltrækker og engagerer - både lokalområdet og frivillige.Med andre ord leder vi efter dig, der har de gode idéer og kompetencerne til at føre dem ud...
-
Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Kvindehuset i Århus Full time 450,000 - 550,000 per yearEr du socialfagligt funderet og brænder du for at gøre en forskel for kvinder og børn, der har levet med vold? Har du blik for både relationen, strukturen og det tværfaglige samarbejde? Så er du måske vores nye projektmedarbejder i Tryghed Videre – et toårigt efterværnsprojekt i samarbejde mellem Fonden Gaia, Kvindehuset i Aarhus og Red Barnet...
-
Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Molslinjen AS Full time 90,000 - 120,000 per yearKunne du tænke dig et job, hvor din vigtigste opgave er at lede og motivere dine medarbejdere? Og er du en udpræget servicehaj, som kan sikre topservice til vores knap 3 mio. gæster årligt?Vi tilbyder en spændende, alsidig og ansvarsfuld stilling som kræver stærke ledelseskompetencer i en afløser stilling uden garanteret timetal.En afvekslende...
-
pædagog til vikariat
23 hours ago
Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full timeBørnehuset Villekulla i midtbyen søger snarest en pædagog til et vikariat - minimum et år. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer/uge.Vi venter gerne på det rigtige – så er du i slutningen af dit studium, hører vi også gerne fra dig.Vi søger en engageret og faglig kompetent pædagog, som kan tage ansvar for hverdagen med børnene – i tæt...
-
Uddannet gourmetslagter i føtex
2 weeks ago
Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Salling Group Full time 450,000 - 550,000 per yearArbejdspladsBernhardt Jensens Boulevard 798000 Aarhus C DKUgentlige arbejdstimer37 TimerStartdatomarts 2026Job-ID191294Uddannet gourmetslagter i føtexEr du uddannet gourmetslagter, og brænder du for at levere kvalitet og skabe gode kundeoplevelser? Som slagtersvend i føtex bliver du en del af et stærkt team, hvor arbejdsglæde, udvikling og faglig...
-
Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time 100,000 - 150,000 per yearVi vægter det gode børneliv og derfor opjusterer vi antallet af pædagoger i vores børnehusDII Tumlehuset søger derfor to pædagoger – en til vores børnehaveafdeling og en til vores vuggestueafdelingOm jobbet:Begge stillinger er på 37 timer, og ønskes besat pr. 1. januar 2026 eller hurtigst muligt derefter.Tumlehuset er en integreret institution...
-
vuggestuen graven søger en pædagogmedhjælper
3 days ago
Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time 350,000 - 450,000 per yearEr du stabil og nærværende, så spring til og søg jobbet som pædagogmedhjælper i Vuggestuen Graven.Stillingen er på 37 timer med mulighed for justering efter dine livsomstændigheder - fra1. december 2025.Er du klar til samspil med børn, forældre og kolleger? Nysgerrig på, hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børnenes trivsel, læring og...
-
Aarhus V, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time 350,000 - 450,000 per yearOm jobbet:Vi søger en glad pædagog til vuggestuen i Børnehuset Bulderby,Børnehuset Bulderby, Jernaldervej 288, 8210 Århus V., søger snarest muligt en uddannet pædagog.Hvis du er uddannet pædagogiskassistent eller har en anden relevant uddannelse eller erfaring inden for området, så læser vi også gerne din ansøgningVi søger en dygtig voksen til...