To akademiske medarbejdere til energiteamet i klimaområdet i

4 days ago


København, Denmark Københavns Kommune Full time 60,000 - 120,000 per year

Område:

Politik og administration

Ansøgningsfrist:

Arbejdstid:

Fuldtid

Jobtype:

Fastansættelse

Vil du være med til at gennemføre Københavns energistrategi og Klimastrategi 2035?

Har du stærke kompetencer indenfor energiplanlægning, elnet, energi i bygninger, solceller eller mobilitet?

Kan du skabe resultater gennem samarbejde med andre, og trives du med opgaver i en politisk kontekst?

Så kan det være, en af vores ledige stillinger er noget for dig.

Københavns Kommune har lavet en ny energistrategi sammen med de væsentligste energioperatører i København. Strategien fastlægger 19 grundprincipper, som giver retningen for udviklingen og samarbejdet på energiområdet i København med det overordnede mål at blive klimapositiv i 2035. Energistrategien for København er en del af den samlede Klimastrategi for 2035 og Klimahandleplan

Vi søger to faste akademiske medarbejdere, der kan være med til at realisere ambitionerne og gennemføre energistrategien og klimastrategien.

Om stillingerne

Du vil blive ansat i Område for Klima i Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor vi er ca. 50 medarbejdere, heraf syv teamledere og tre enhedschefer. Området er præget af stor faglighed, højt engagement, og lyst til at skabe resultater sammen på et område med stor opmærksomhed og hastig udvikling. Området er organiseret i tre enheder med klimamæssigt fokus på emner indenfor energi, byggeri og forbrugsbasserede emissioner. Stillingerne er i enheden Energi og internationalt, hvor vi har tre teams: Energiteamet, Internationalt team og Stormflodsteamet.

Stillingerne er i Energiteamet, som arbejder med den nuværende klimaplan, som udløber i 2025, og den nye Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan I teamet vil I være ni medarbejdere.

Opgaver og kompetencer

Energiteamet arbejder med omstilling af energisystemet. Der skal ske en elektrificering af både varme- og transportsektoren og brugen af biomasse som energikilde skal reduceres. Som et led i omstillingen skal temperaturen i fjernvarmenettet sænkes, og det kræver, at bygningerne er klar til det. Der er i det hele taget fokus på at skabe fleksibilitet og sammenhæng mellem energiproduktion og energiforbrug. Der er også fokus på, hvordan København kan have energiproduktion tæt på byen. Det kan både være varmepumper, solceller på byens tage og vindmøller uden for kommunen. Mange af disse opgaver skal løses i tæt samarbejde med eksterne aktører, andre afdelinger og forvaltninger samt kommunens selskaber.

Vores to nye medarbejder skal på nuværende tidspunkt særligt løse opgaver i relation til

  • udbygning af solceller i København og energiforbedringer af bygninger og

  • elektrificering, CCS og klimarelevante mobilitetsindsatser. Opgaveporteføljen vil udvikle sig over tid

Vi forventer, at vores nye medarbejdere særligt kan bidrage til opgaverne med viden om

  • klimapolitik og energiplanlægning
  • Københavns mål på klima- og energiområdet
  • regler og praksis i forhold til solceller og energifællesskaber
  • etablering af flere solceller i København
  • energiproduktion og CO2-fangst
  • forudsætninger for elektrificering af varme og mobilitet i hovedstaden
  • aktørerne på energiområdet i København

Vi arbejder løbende med at udvikle vores opgaveløsning og nye initiativer for at realisere de ambitiøse mål for både energisystemet og energiforbrug. Vi betjener løbende det politiske niveau med besvarelser og indstillinger. Derfor lægger vi også vægt på, at du har følgende kompetencer

  • er initiativrig og har lyst til at samarbejde på tværs
  • er god til at kommunikere og skabe tillid til samarbejdspartnere internt og eksternt
  • er struktureret og god til at planlægge og gennemføre opgaver og aktiviteter
  • har forståelse for den politiske kontekst og gerne erfaring med politisk betjening
  • trives med at arbejde indenfor rammerne af et politisk system
  • kan formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig måde
  • følger med i nationale og internationale tendenser, rammevilkår og den teknologiske udvikling på energiområdet

Vi forestiller os, at du har et par års erfaring fra en lignende stilling.

Baggrund

Energistrategien, klimastrategien og klimahandleplanen bygger ovenpå Københavns nuværende Klimaplan KBH2025 med et mål om CO2-neutralitet i 2025. CO2-udledningen i København er på nuværende tidspunkt reduceret med næsten 80 % siden 2010.

Den nye Klimastrategi 2035 har som mål at gøre København klimapositiv og at reducere forbrugsbaserede emissioner med 50%. Energiteamet arbejder med målet vedrørende klimapositivitet, som vedrører udledninger indenfor Københavns Kommues geografi.

Klimastrategien 2035 skal udmøntes i tre handleplaner, som kommer ca. hvert tredje år frem mod 2035. Den første handleplan er besluttet sammen med klimastrategien og varer fra 2026 til og med 2028.

Vi tilbyder

Du bliver ansat i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Du bliver en del af afdelingen Klima og Byudvikling, der med helhedssyn, nysgerrighed og høj faglighed løser opgaver indenfor affald og ressourcer, jorddeponi, klimaindsatser, byplanlægning, almene boliger, udsat by og analyser. Afdelingen har cirka 400 ansatte fordelt på 14 faglige enheder og et sekretariat, der alle brænder for at gøre København til en endnu bedre og mere bæredygtig by at leve, bo og bygge i.

Vi mener, at de gode løsninger bliver stærkere og mere effektfulde, når vi løser dem sammen - koordineret og på tværs af fag, enheder og myndighedsområder. Vi har desuden som norm at gøre det ordentligt – og vi gør det for København.

Ansættelsesvilkår

Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt for dig at få balance mellem arbejds- og privatliv, idet du får en arbejdsuge på gennemsnitlig 37 timer, inklusive frokostpause samt flekstid. Der er mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen efter hensyn til arbejdsopgaver, dog med forventning om fuldt fremmøde i opstartsperioden. Vores kontor ligger centralt placeret i Njalsgade, Islands Brygge. Stillingen er med tiltrædelse den 1. januar 2026.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Pil Damgaard Hasselager på eller enhedschef Charlotte Korsgaard på

Søg via linket senest mandag den 27. oktober 2025

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 6. november.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Intern side

Mangfoldighed

I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.

Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.



  • København, Denmark Københavns Kommune Full time 650,000 - 850,000 per year

    Område:Politik og administrationAnsøgningsfrist: Arbejdstid:FuldtidJobtype:FastansættelseHar du interesse for kriminalpræventivt arbejde, og vil du bruge dine analytiske evner helt tæt på praksis?Vil du bidrage til at gøre en forskel for borgere, der ønsker at forlade kriminalitet?Vil du være en del af en politisk styret organisation, hvor din...


  • København, Denmark Rigsarkivet, København (Kalvebod Brygge) Full time 450,000 - 550,000 per year

    Vil du være med til at gøre data fra Rigsarkivets samlinger tilgængelige for borgerne? Kan du tænke dig at arbejde med udfordrende og kompleks sagsbehandling sammen med dygtige kolleger med et højt fagligt niveau? I Adgangsteamet arbejder Rigsarkivet med at behandle ansøgninger om tilladelse til at se arkivmateriale efter princippet om størst mulig...


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time 100,000 - 120,000 per year

    Område:Drift og serviceØvrigeAnsøgningsfrist: Arbejdstid:FuldtidJobtype:FastansættelseEr du optaget af at arbejde med teknisk drift, energioptimering og bæredygtighed?Og har du lyst til at være med til at optimere energiforbruget i Københavns Kommune?Børne- og Ungdomsforvaltningens (BUF) afdeling for bygningsdrift søger en dygtig og engageret...


  • København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full time 400,000 - 600,000 per year

    Akademisk personlig assistent (PA) for forskningschefInstitut for Biologisk Psykiatri på Psykiatrisk Center Sct. Hans og en del af Københavns Universitetshospital, søger en energisk og akademisk Personlig assistent (PA) til forskningschef, professor Thomas Werge.BaggrundInstitut for Biologisk Psykiatri er en verdensledende institution inden for...


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time 450,000 - 550,000 per year

    Område:Politik og administrationAnsøgningsfrist: Arbejdstid:Deltid - alt under 37 timerJobtype:FastansættelseVil du være en central del af Strandparkskolens hverdag og være med til at skabe de bedste rammer for børn, forældre og medarbejdere?Så vil vi meget gerne høre fra dig.Strandparkskolen søger en administrativ medarbejder eller en akademiske...


  • København S, Copenhagen, Denmark Statens Serum Institut Full time 600,000 - 900,000 per year

    Har du lyst til at arbejde som epidemiolog i en afdeling, hvor vi forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme, sammen med engagerede kolleger i et tværfagligt og internationalt miljø? Om jobbetAfdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse søger en akademisk medarbejder med erfaring indenfor overvågning og forskning af smittesomme sygdomme med...


  • København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full time 500,000 - 650,000 per year

    Akademisk konsulent til ledelsesbetjening på Psykiatrisk Center KøbenhavnVil du være med til at sikre drift og udvikling af Danmarks største psykiatriske center? Har du sundhedsfaglig forståelse og en skarp pen? Og trives du med en bred palet af store og små opgaver i en spændende reformtid? Så har vi jobbet til dig i Sekretariatet på Psykiatrisk...


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time 90,000 - 120,000 per year

    Område:ØvrigePolitik og administrationKommunikationAnsøgningsfrist: Arbejdstid:FuldtidJobtype:FastansættelseSæt din akademiske ekspertise i spil: Vi søger en stabsmedarbejder med interesse for ledelsesbetjening og kommunikation.Vil du spille en central rolle i at understøtte vores samarbejdsorganisation (CenterMED) og centrets ledelse i et center,...


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time

    Område:Politik og administrationAnsøgningsfrist: Arbejdstid:FuldtidJobtype:Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)Vil du være med til at implementere Københavns Kommunes nye Klimastrategi 2035 gennem fortætning og optimeret anvendelse af den eksisterende by?Har du kendskab til byggeri og de klimakrav, byggebranchen står overfor de...


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time

    Område:Politik og administrationAnsøgningsfrist: Arbejdstid:FuldtidJobtype:FastansættelseBrænder du for at fremme en mere cirkulær økonomi indenfor byggeriet med fokus på mere genbrug og genanvendelse af byggematerialer i København?Og vil du spille en central rolle i udrulningen af en ny indsats på området?Så kan du blive vores nye kollega i Team...