Juridisk specialkonsulent til Rådmandssekretariatet i Kultur og Borgerservice
2 weeks ago
Har du stærke juridiske og analytiske evner, og er du god til at samarbejde og skabe relationer? Vil du bidrage til at løfte og udvikle byens idræts-, kultur- og fritidsliv og give borgerne den bedste service? Så er det måske dig, vi søger som juridisk specialkonsulent i Rådmandssekretariatet.
Om jobbet
Rådmandssekretariatet betjener rådmanden og direktøren i det politiske og administrative arbejde og fungerer dermed som et vigtigt bindeled mellem forvaltningerne og det politiske niveau. Vi deltager i udvikling og koordinering af opgaver i Kultur og Borgerservice samt på tværs af Aarhus Kommune. Derudover betjener Rådmandssekretariatet Kulturudvalget og øvrige byrådspolitikere, blandt andet ved at besvare spørgsmål og yde faglig sparring inden for vores ansvarsområde. Vi står også for strategisk kommunikation, herunder bl.a. kontakten til pressen.
Du får ni kolleger i to teams: et sekretariatsteam og et kommunikationsteam. Lige nu har vi et særligt fokus på at styrke samarbejdet på tværs af teams og fagområder.
Som jurist i Rådmandssekretariatet kommer du til at være tæt på det politiske niveau og den strategiske ledelse, og du får en central placering i organisationen med en stor berøringsflade og samarbejde indenfor Kultur og Borgerservices område. Vi søger en kollega, der trives i en dynamisk hverdag, hvor vi både løser faste sekretariats- og kommunikationsopgaver og udvikler nye måder at arbejde og samarbejde på.
Hvad kommer du til at lave
Som en væsentlig del af jobbet skal du levere juridisk sparring og rådgivning til den politiske og strategiske ledelse samt til forvaltningerne i Kultur og Borgerservice. Det kan være spørgsmål til enkle offentligretlige og privatretlige emner, men det vil også være større og mere komplekse juridiske spørgsmål og sager. Det kan fx være udarbejdelse eller gennemgang af kontrakter, procedurer ved kommunegaranterede lån, spørgsmål og forhold i relation til kommunalfuldmagtsreglerne, ophavsret, Kommunestyrelsesloven, Forvaltningsloven, Offentlighedsloven, Aarhus Kommunes styrelsesvedtægt, GDPR, vurdering af forskellige hjemmelsgrundlag og af lovligheden af nye initiativer og meget andet.
Du vil være tovholder og den, der varetager dialogen, når vi rådfører os med Jura i Borgmesterens Afdeling eller med eksterne jurister på udvalgte opgaver.
Du vil desuden blive koordinerende på Kultur og Borgerservices bidrag i tværgående aktindsigtssager, ligesom du skal opdatere og udvikle de nuværende sagsgange for besvarelse af aktindsigter i organisationen.
Derudover vil du komme til at bidrage til løsningen af de sagsbehandlingsopgaver, der er i et rådmandssekretariat.
Opgaverne er både politisk, juridisk og organisatorisk spændende – og kræver evne til at skabe fremdrift og samarbejde på tværs af både Kultur og Borgerservice og de øvrige magistratsafdelinger. I den sammenhæng skal du kunne skabe gensidig forståelse mellem Rådmandssekretariatet og de forskellige fagområder, når den rigtige balance skal findes mellem kompleksitet og klare budskaber, faglighed og politik, drift og udvikling.
Din profil og kvalifikationer
- Du er uddannet med et solidt fagligt niveau og med flere år erfaring med juridisk rådgivning inden for et bredt felt af offentlig og privatretlige emner. Du har måske baggrund som advokat eller har erfaring fra en større offentlig organisation, og meget gerne fra en kommune.
- Du har stærke juridiske og analytiske evner. Desuden har den ideelle kandidat også praktisk erfaring med at skrive afgørelser.
- Du har viden om og interesse for kommunale forhold og politik.
- Du er imødekommende, nysgerrig og løsningsorienteret.
- Du trives i en udadvendt rolle, hvor du skal samarbejde med mange forskellige såvel interne som eksterne parter, og du er er god til at skabe og vedligeholde relationer.
- Det er vigtigt, at du formår at omsætte også komplicerede juridiske problemstillinger til letforståeligt sprog, og du skal kunne kommunikere klart og tydeligt på tværs af faggrænser.
- Du kan arbejde selvstændigt og være ansvarlig for tilrettelæggelsen af din egen arbejdsdag, ligesom du kan prioritere din tid i en til tider travl og uforudsigelig hverdag med politisk og strategisk vigtige opgaver.
- Samtidigt skal du kunne indgå i et team, og vi vægter højt, at du aktivt vil indgå i at opretholde og udvikle det faglige miljø og bidrage til et godt arbejdsmiljø i Rådmandssekretariatet.
Det er vigtigt, at du trives med, at du selv skal være med til at udvikle og præge stillingens indhold.
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder et spændende og afvekslende job tæt på den øverste politiske og strategiske ledelse i Kultur og Borgerservice.
Du får mulighed for selv at sætte dit præg på stillingen og udvikle funktionen som juridisk specialkonsulent i Kultur og Borgerservice. Du har første arbejdsdag samtidig med, at en ny rådmand for Kultur og Borgerservice tiltræder, så du går sammen med resten af organisationen en spændende tid i møde med introduktionen af den ny rådmand og med at realisere de politiske visioner.
Du bliver en del af et team på ni fagligt stærke personer, hvor vi udvikler os sammen, og hvor vi har en uformel omgangstone med plads til humor og gode snakke om det, der rører sig omkring os.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt og med løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du indplaceres som specialkonsulent. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation med afsæt i dine kvalifikationer.
Vi vil gerne have, at du starter den 1. januar 2026
Hvis du vil vide mere:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Anne Steensgaard på telefon
Ansøgningsfrist: 9. november 2025. Vi udvælger ansøgere d. 11. november 2025. Første samtale afholdes den 17. november 2025. Anden samtale afholdes den 25. november 2025.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.
Om Kultur og Borgerservice – Vi bevæger Aarhus med SMIL
Kultur og Borgerservice skaber i samspil med Aarhus' borgere rammerne for en god by. Vi fokuserer på at gøre det gode kultur- og fritidsliv tilgængeligt og inkluderende for alle, og vi holder fast, når fundamentet for demokrati bygges. Det styrker fællesskabet og øger borgernes trivsel, dannelse og livskvalitet.
Vi bevæger Aarhus, og vi har givet hinanden et løfte om at gøre det med SMIL - Samspil, Mod, Inspiration og Livsglæde - vores fælles værdier.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med
-
Jurist med erfaring
17 hours ago
Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time 350,000 - 600,000 per yearHar du erfaring med juridisk rådgivning, stærke juridiske og analytiske evner, og er du god til at samarbejde og skabe relationer? Som jurist i Rådmandssekretariatet er du tæt på det politiske niveau og den strategiske ledelse. Du får en central rolle i organisationen med en bred kontaktflade og samarbejde på tværs af Kultur og Borgerservices...
-
Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time 250,000 - 400,000 per yearOm jobbetDine arbejdsopgaver vil bestå i at understøtte opgaverne i Udvikling og Demokrati med diverse opgaver. Du vil få et bredt indblik i de mange typer opgaver, vi løser i afdelingen, og få mulighed for at lære fra mange dygtige kolleger. Din arbejdsdag vil bære præget af omskiftelighed. Du vil skulle hjælpe med både praktisk logistik til...
-
Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time 30,000 - 50,000 per yearOm jobbet:Til undervisning af 1 hovedfagselev på MGK-Østjylland søger vi en lærer i klassisk kontrabas, tysk bue .Undervisningen skal være forberedende til videregående musikuddannelser som f.eks. Konservatoriet eller internationale kurser og musikuddannelser.Undervisningen vil skulle foregå i Aarhus C sidst på eftermiddagen (efter alm. skoletid).Din...
-
Studentermedhjælper
18 hours ago
Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time 250,000 - 400,000 per yearOm jobbetUdvikling & Demokrati i Borgerservice søger en studentermedhjælper til at arbejde med kommunikations- og udviklingsarbejde med fokus på internationale tilflyttere.Som studentermedhjælper vil du særligt arbejde med internationalisering, herunder:Være en aktiv medspiller i at holde Aarhus Kommunes hjemmeside for internationale tilflyttere, up...
-
Rengøringsassistent til Ungdomskulturhuset
3 days ago
Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time 90,000 - 120,000 per yearOm jobbet:Vil du være med til at holde et af Aarhus' mest levende ungdomshuse rent og pænt?Ungdomskulturhuset - UKH er et fristed for unge mellem 15-30 år i hjertet af Aarhus. Her huserer flere hundrede af Aarhus' unge mellem 15-30 år på ugentlig basis. Nogle er her næsten hver dag, nogle kun en gang imellem. Nogle for at udfolde sig kreativt, nogle...
-
Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time 400,000 - 800,000 per yearOm jobbetVil du bidrage til udviklingen af byens kunst- og kulturscene i de næste 4 år?Vil du rådgive politikerne i kunstfaglige spørgsmål?Vil du være med til at fordele 11 mio. kr. årligt til byens kunstmiljøer?Så har du nu mulighed for at søge om at blive kunstfaglig rådgiver i et af de tre kunstfaglige råd i Aarhus Kommune.Fra den 1. januar...
-
Kommunikationsmedarbejder
3 days ago
Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time 50,000 - 70,000 per yearOm jobbetVil du være med til at fortælle historien om de kreative erhverv inden for film, tv, computerspil og animation i Aarhus og Vestdanmark?Filmby Aarhus søger en erfaren kommunikationsmedarbejder, der kan skabe sammenhæng og synlighed i fortællingen om både Filmby Aarhus og Den Vestdanske Filmpulje.Om stillingenSom kommunikationsmedarbejder bliver...
-
Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time 650,000 - 1,200,000 per yearVi søger to jurister til cybersikkerhed og databeskyttelse – en erfaren og en juniorprofilBrænder du for at bruge din juridiske faglighed til at beskytte borgernes data og sikre ansvarlig brug af teknologi? Motiveres du af at arbejde i et felt, hvor jura, digital udvikling og organisation mødes — og hvor dine beslutninger har stor betydning for...
-
Aarhus N, Aarhus Kommune, Denmark Fødevarestyrelsen Århus Full time 250,000 - 400,000 per yearHar du lyst til at prøve kræfter med juraen i den virkelige verden til gavn for dyrevelfærd og fødevaresikkerhed? Så er du måske vores nye juridiske studentermedhjælper. OpgaverVi søger en til at hjælpe med den daglige sagsbehandling og juridiske opgaver i afdelingen for Forvaltning og Sanktionering. Dine opgaver vil være fordelt mellem to...
-
Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark VIA University College Full time 350,000 - 550,000 per yearSom studiekoordinator bliver du en del af et team af studiekoordinatorer, som varetager opgaver på tværs af uddannelsen til Sundhedsadministrativ koordinator og Administrationsbacheloruddannelsen. Der er tale om en deltidsstilling på 15 timer pr. uge.Dine nøgleopgaverDine nøgleopgaver som studiekoordinator vil værejuridisk sagsbehandling af...