Materielsagsbehandler til Jægerkorpset
1 week ago
Materielsagsbehandler til Jægerkorpset
En stilling som logistikbefalingsmand og sagsbehandler i Jægerkorpsets logistiksektion (S4) er åben og kan blive din.
Du skal have baggrund som logistiker og det er ikke et krav at være jægeruddannet – hvis det er dig, kan du blive en del af specialoperationsstyrkerne og levere afgørende logistisk støtte, hvor det gælder
Dette stillingsopslag er til besættelse af en seniorsergent eller oversergent, som er egnet til udnævnelse.
Stillingen er også slået op til besættelse som civil materielforvalter med samme overskrift.
Om os
Jægerkorpset er den ene af Danmarks to specialoperationsstyrker, der begge indgår som selvstændige myndigheder i Forsvarets Specialoperationskommando.
Jægerkorpset løser krævende militære opgaver for den danske stat i både ind- og udland i samarbejde med bl.a. andre specialoperationsstyrker fra NATO, FN eller anden sammensat koalition.
Jægerkorpset har base på Flyvestation Aalborg, hvor hverdagen er kendetegnet ved et meget højt aktivitetsniveau med alt fra spændende alsidige uddannelses- og øvelsesaktiviteter i ind- og udland til operative deployeringer og indsættelser i nogle af verdens brændpunkter.
Jægerkorpset er som specialenhed, kendt for at levere en stor effekt med et lille fodaftryk, hvilket logistiksøjlen skal hjælpe med at understøtte.
Om stillingen
Fagligheden i S4 er logistik og – for at understrege det; du skal ikke være jægeruddannet for at bestride funktionen. Men du skal have et stort ønske om at forstå hvordan en specialenhed opererer og hvordan den kan understøttes bedst muligt.
Du vil komme til at fungere som logistikbefalingsmand, hvor dine daglige opgaver vil være generel sagsbehandling inden for myndighedslogistikken ved Jægerkorpset. Du vil skulle strukturere nye materielimplementeringer og tilsikre, at det sker jf. trufne beslutninger. Hertil skal du også sikre sanering af materiel inden for myndighedsområdet. Indkøbsrekvisitioner er også en opgave der skal håndteres. Du har daglig og ugentlig koordination med Jægerkorpsets forsynings- og vedligeholdelsessektion, Specialoperationskommandoen og Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse. Du er garant for og skal sikre god, praktisk og smidig forvaltning jf. gældende bestemmelser.
I forbindelse med internationale operationer forventes det, at du vil kunne fungere som logistikbefalingsmand/-chef eller fører for Combat Service Support i en Special Operation Task Group. Dette medfører også deltagelse i øvelsesvirksomhed i forskelligt omfang.
Sagsbehandler peger på kontorarbejde, mens logistikbefalingsmand indeholder flere udadrettede opgaver i ind- og udland. Dit job vil således være en kombi-løsning af de to områder, hvor hovedopgaven som udgangspunkt vil være på kontoret. Vi er i en reorganisering så der kan også være mulighed for at arbejdet kan blive mere udadrettet.
Afhængig af den enkeltes og JGK behov forsøger vi at strukturere arbejdet, så der også gives mulighed for en hjemmearbejdsdag, når der er plads til det. Omvendt er struktur en svær størrelse, da vi er meget styret af opdukkende opgaver og nødvendige retningsskrift.
Lettere omskrevet: Vi tager hensyn til dine private behov, men du må ikke forvente at der er en fast ugestruktur der overholdes til punkt og prikke.
Vi kan ikke lokke med bedre forhold end andre steder i Forsvaret, men vi kan tilbyde en stilling i en enhed hvor rammerne er brede, opgaverne giver mening og der ikke er langt fra tanke til handling… og en løsning.
Om dig
Vi har alle forskellige baggrunde, så om du er fra det ene eller andet værn er ikke vigtigt.
Men det er vigtigt at du er fleksibel i forhold til dine opgaver og kan prioritere det der kommer ind (Vi hjælper naturligvis med prioriteringen). Vi har behov for at deadlines overholdes, men omvendt skal du kunne gå hjem uden at opgaverne hænger (helt) fast i dine tanker/sind.
Du bør have meget erfaring inden for det logistiske fagområde og brænder (naturligvis) for sagsbehandling af materiel, myndighedsbeholdning og god faglig forvaltning.
Du bør fremstå fagligt stærkt og har en faglig indgangsvinkel til problemstillinger, hvor du evner at nedbryde logistiske opgaver, identificere relevante aktører og strukturere sagsbehandlingen med opgaven for øje og forvaltningsbestemmelserne i baghovedet.
Det vil være en fordel hvis du kommer med et solidt netværk og kendskab til forsvarets logistiske struktur samt at du kan koordinere sagsbehandling med både Specialoperationskommandoen, Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse, andre myndigheder i forsvaret og måske internationale samarbejdspartnere.
Du trives i et miljø, der er i konstant forandring og fornyelse, hvor du øjner muligheder og alternative løsninger med opgaven i fokus.
Som person er det ikke skidt hvis du er struktureret, initiativrig, nytænkende og iderig, men det er vigtigt at du ønsker at forstå og understøtte de opgaver som Jægerkorpset udfører.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en erfaren oversergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau, og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale med henblik på gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.
Dit faste tjenestested vil være Jægerkorpset placeret på Flyvestation Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele ansættelsesperioden.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignede operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til henholdsvis Blåt Bevis samt udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CSG Henrik Hviid på telefon eller via mail JGK-.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Personelkommandoen på mail FPS-.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 4. december 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 50/2025.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
-
Korpsbefalingsmand til Jægerkorpset
1 week ago
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full timeKorpsbefalingsmand til JægerkorpsetHar du evnerne og viljen til at gå forrest og lede medarbejdere i svære situationer, og kan du stå på mål som Jægerkorpsets holdningsmæssige drivkraft? Om os Jægerkorpset er den ene af Forsvarets to specialoperationsstyrker, der indgår som en selvstændig enhed under Specialoperationskommandoen. Ved...
-
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full timeInformationssikkerhedsofficer til JægerkorpsetVil du være med til at sikre vores kritiske informationer og systemer i en af Danmarks mest avancerede militære enheder og har du stor interesse for Cybersikkerhed? Så er du måske vores nye InformationssikkerhedsofficerOm osJægerkorpset er den ene af Danmarks to specialoperationsstyrker, der begge indgår...
-
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full timeEfterretninger spiller en stadig mere central rolle i moderne operationer. Vi kan ikke længere bero os på andres efterretninger. Derfor arbejder vi i Jægerkorpset målrettet på at styrke evnen til informationsindhentning og -analyse, hvilket kræver yderligere kompetencer og ekspertise.Vi søger derfor en kvalificeret profil, der kan bidrage til vores...
-
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full timeForsyningshjælper til støtte for primært værnepligtsuddannelsen ved Jægerkorpset.Patruljedelingen (PTRDEL) er tilbage ved Jægerkorpset (JGK)Det er forventningen at værnepligtsuddannelsen ved JGK skal levere personel til et patruljekompagni (PTRKMP), som kan mobiliseres og indsættes i primært kollektivt og nationalt forsvar med fokus på...
-
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 1,000,000 - 1,200,000 per yearVil du bidrage til præcision og succes i komplekse operationer? Har du erfaring med Joint Terminal Attack Controller (JTAC) - træning, evaluering og ledelse? Så er du måske vores nye JTAC Evaluator.Om osJægerkorpset er den ene af Danmarks to specialoperationsstyrker, der begge indgår som selvstændige myndigheder i Forsvarets...
-
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full timeVærnepligt ved JægerkorpsetPatruljedelingen (PTRDEL) er tilbage ved JægerkorpsetDet er forventningen at værnepligtsuddannelsen ved JGK skal levere personel til et Patrulje kompagni (PTRKMP), som kan mobiliseres og indsættes i primært kollektivt forsvar og nationalt forsvar med fokus på informationsindhentning.Samtidig ser JGK denne uddannelse som en...
-
Faldskærmsinstruktør – NK/FALD
1 week ago
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full timeFaldskærmsinstruktør – NK/FALD - Jægerkorpset (JGK).Som Instruktør i Jægerkorpsets Faldskærmssektion fungerer du som næstkommanderende og er en central drivkraft i uddannelse, kontrol og udvikling af Forsvarets faldskærmskapaciteter. Stillingen kombinerer operativ indsigt, pædagogiske færdigheder og kvalitetssikring i et miljø, hvor sikkerhed og...
-
Sektionschef til Administrationssektionen
7 days ago
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full timeVil du være med til at løse både operative og myndighedsrelaterede opgaver for Specialoperationskommandoen?Så søger vi lige nu en sektionschef til Specialoperationskommandoens J1 sektion i Aalborg.Om osSpecialoperationskommandoen (SOKOM) bidrager med specialoperationskapaciteter til Forsvarets operative opgaveløsning. Specialoperationskommandoen...
-
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full timeEfterretningsspecialist til Specialoperationskommandoen i AalborgSpecialoperationskommandoen er i en rivende udvikling, og alle afdelinger vækster. Har du evnen, viljen og motivationen til at blive en del af holdet? Så vil vi meget gerne høre fra dig.Om osSpecialoperationskommandoen opstiller specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser...
-
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full timeSpecialoperationskommandoen er i en rivende udvikling og alle afdelinger vækster. Hvis du har evnen, viljen og motivationen til at blive en del af holdet, vil vi meget gerne høre fra dig.Om os Specialoperationskommandoen består af en kommandostab, Frømandskorpset, Jægerkorpset – med slædepatruljen Sirius samt Forsvarets Dronecenter....