Universitetspraktikant
6 days ago
Analyse & Tal søger universitetspraktikanter til foråret 2026
Vil du bruge din faglighed i praksis og være med i et tværfagligt analysefællesskab? Og har du lyst til at arbejde med samfundsanalyser, data og mennesker, og samtidig få indsigt i, hvordan en demokratisk arbejdsplads fungerer? Så læs med.
Hvad vi tilbyder dig
I din praktik hos Analyse & Tal bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor du får mulighed for at bruge dine kompetencer i praksis, lære noget nyt og bidrage til vores projekter sammen med kollegaer, der gerne deler ud af deres erfaring. Hos os kan du:
- Afprøve og udvikle metodekompetencer på konkrete projekter - både kvantitative, kvalitative, digitale og alt det indimellem
- Indgå i et kollektivt fællesskab, hvor vi deler viden, sparrer og udvikler virksomheden sammen
- Få indblik i vores måde at organisere os på, hvor ledelse og beslutninger deles på tværs, og alle bidrager til retningen
Du bliver en del af et tværfagligt miljø med analytikere, udviklere og projektledere, som arbejder med alt fra digitale fællesskaber, sociale problemer, hadtale og desinformation til evalueringsarbejde med civilsamfundsorganisationer og offentlige myndigheder, der afprøver, udvikler og skalerer forskellige indsatser til fordel for bestemte grupper eller samfundet som helhed.
Dine opgaver kan fx være
- Opsætning og analyse af spørgeskemaundersøgelser
- Kodning og analyse af interviews
- Data scraping og behandling af digitale datakilder
- Bidrag til projektarbejde, rapportskrivning og vidensdeling
Opgaverne afhænger af, hvilke projekter vi har til foråret. Vi sørger for, at du bliver inddraget på en måde, hvor både ansvar og sparring passer til, hvor du er.
Hvem vi søger
Vi søger praktikanter, der:
- Er i gang med en videregående uddannelse
- Har erfaring med – eller stor lyst til at lære - at arbejde med data og empiri i praksis
- Har interesse for sociale problemstillinger, demokrati, deltagelse eller teknologiske forandringer
- Har lyst til at indgå i både faglige opgaver og fællesskabet omkring at få en lille virksomhed til at fungere
- Er nysgerrige på at arbejde i en flad, demokratisk struktur, hvor alle har noget at skulle have sagt
Og selvom du ikke lige kan sætte kryds ved alt det ovenstående, men alligevel brænder for at arbejde i et kooperativt fællesskab og har andre relevante kompetencer (fx inden for design, formidling, systemudvikling) så hører vi meget gerne fra dig.
Velkommen til et kooperativt fællesskab
Analyse & Tal er et kooperativt analysebureau med base i Københavns nordvestkvarter. Vi arbejder med sociale problemstillinger, demokrati, civilsamfund og digitale fænomener – og vi brænder for metoder, data og formidling. Vi er organiseret som et medarbejderstyret fællesskab med flad struktur, lige løn og delt ansvar.
Læs mere om os og se vores projekter på
Praktiske rammer
- Varighed
: Ca. 1. februar – 31. juni - Omfang
: Fuldtid, 37 timer/ugen - Lokation
: Thoravej 29, 2400 København NV - Krav
: Praktikken skal være en del af dit studie
Ansøgning
Hos Analyse & Tal arbejder vi aktivt for ligestilling og mangfoldighed. For at undgå bias beder vi dig
udelade navn, alder og lignende i selve ansøgningsteksten
(det kan stå i et vedlagt CV). Byg din ansøgning op omkring disse tre spørgsmål (max 1 side):
- Hvilken uddannelse går du på, og hvilke kompetencer bringer du med dig?
- Hvilke erhvervs- eller studieerfaringer er relevante for praktikken?
- Hvem er du, og hvad brænder du for?
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send os dit CV og en ansøgning hurtigst muligt til
Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at tage kontakt. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til
at kontakte Øyvind Winton på eller tlf indenfor normal arbejdstid).
-
SEO-praktikant på
6 days ago
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Bonnier Publications Full time 250,000 per yearKøbenhavnOn-siteJobbeskrivelseVed du, hvordan du får artikler til tops i Googles søgeresultater?Hvis ja – vil du så blive endnu skarpere til det?Hvis nej – kunne du tænke dig at lære det?På søger vi lige nu en universitetspraktikant, der har lyst til at blive skarp til SEO (søgemaskineoptimering) ved at lære i praksis.Du bliver en del af...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark CFPL -Center for Psykoedukation og Læring Full time 400,000 - 500,000 per yearHar du lyst til at arbejde medkommunikation, marketing og projektledelsei et meningsfuldt felt, hvor du kan være med til at gøre en forskel for børn og unge i mistrivsel – og de voksne omkring dem?Så håber vi, at du vil søge stillingen som universitretspraktikant hos os.Som praktikant hosCenter for Psykoedukation og Læringbliver du en del af et...