Sygeplejerske til affektivt sengeafsnit 6111 på Psykiatrisk Center København

5 hours ago


København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full time 540,000 - 720,000 per year

Sygeplejerske til affektivt sengeafsnit 6111 på Psykiatrisk Center København

Brænder du for sygeplejen til mennesker med affektive lidelser, høj faglighed og har du lyst til at arbejde i et fagligt udfordrende miljø med komplekse patientforløb? Så er det dig vi søger til vores team på C6111

Som vores nye sygeplejerske bliver du en del af et afsnit der prioriterer, både faglig udvikling og stærke patientforløb.

Det bliver du en del af

Afsnit 6111 er et akut modtageafsnit på Psykiatrisk Center København, Frederiksberg med speciale indenfor affektive lidelser. Dette speciale omfatter både maniske, depressive og bipolære patienter. Vi er et afsnit der er normeret til 15 døgnpatienter.

Du vil primært skulle arbejde i dagvagter, da vi både har faste aftenvagter, og nattevagter, samt arbejde enten hver anden eller tredje weekend. Vi lægger yderligere meget vægt på at arbejdslivet og privatlivet kan hænge sammen, så vagtønsker bliver imødekommet så vidt muligt.

Vi arbejder i et fagligt udfordrende miljø med komplekse plejeforløb i et tæt tværfagligt samarbejde med læger, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, recovery mentor og socialrådgiver. Vi lægger yderligere vægt på at inddrage pårørende i hele forløbet.

Vi har et tæt samarbejde med de ambulante tilbud som vores patienter udskrives til, herunder FACT, Ambulatorie for Affektive Lidelser og Psykoterapeutisk klinik. Derudover har vi et samarbejde med forskningsenheden på Psykiatrisk Center København i forbindelse med at rekruttere patienter til forskningsprojekter.

Vi modtager løbende både studerende og elever som vi ønsker at skabe et solidt læringsmiljø for og vi prioriterer at inddrage dem i behandlingsforløbene, med målet om at de får en positiv oplevelse. Såfremt at det vil være meningsfuldt for dig at fungere som vejleder for de studerende, så vil der på sigt også være mulighed dette.

Hvordan arbejder vi?

Vores sygepleje er baseret på et veludbygget kontaktpersonssystem. Vi arbejder med koordinerende og sekundære kontaktpersoner, som har et tæt samarbejde med vores læger og tværfaglige samarbejdspartnere. Derudover arbejder vi målrettet ud fra patientplaner, som er udarbejdet i samarbejde med patienten. Vi arbejder løbende med systematiske forbedringer i afsnittet – og vi arbejder målrettet på at effektivisere de dele, som skaber værdi for vores patienter. Vi prioriterer en høj bemanding i afsnittet og er 5 i fremmøde i DV og 3 i fremmøde i AV og 3 om natten.

Eksempler på konkrete opgaver kan være:

  • Koordinerende kontaktperson for 3 patienter.
  • Faste kontaktpersonssamtaler.
  • Faglig refleksion og supervision for at styrke fagligheden i afdelingen.
  • Deltagelse i og udvikling af miljøterapi i afdelingen.
  • Deltage og arrangere netværksmøder, pårørendesamtaler mv.
  • Deltage i psykoedukation med andet personale og læger.

Hvorfor skal du søge jobbet hos os?

Du bliver en del af et anerkendt specialafsnit. Du får både indflydelse på udviklingen i afsnittet og på dit eget arbejde.

Derudover tilbyder vi dig:

  • Grundig introduktion og oplæring i specialet og funktionen, understøttet ved hjælp af vores mentorordning.
  • Supervision ved specialpsykolog hver 14 dag.
  • Et spændende og udfordrende arbejdsmiljø, hvor faglighed prioriteres højt.
  • En fagligt engageret leder med høje ambitioner.
  • En afdeling hvor sikkerhed for patienterne og personale prioriteres højt.
  • En personalegruppe der har høj anciennitet og som trives rigtigt godt sammen.

Vi er et team på 25 medarbejdere fordelt på sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Hos os får du et arbejdsmiljø, hvor der både er plads til latter, tårer og vigtigst tid til faglig fordybelse.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du har lyst til at bidrage med din viden, erfaring og kompetencer, og ønsker at videreudvikle din faglighed. Du enten kan eller har et ønske om at arbejde recoveryorienteret og patientinddragende.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har autorisation som sygeplejerske i Danmark
  • Er en holdspiller.
  • Er nysgerrig og åben som menneske

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er til besættelse snarest muligt efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Ansøgningsprocedure

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Charlotte Giolbas på /47 eller for yderligere informationer.

Søg stillingen via link på siden senest den

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Fremtidens Psykiatri på Bispebjerg

Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur- Ny Psykiatri Bispebjerg.

I forbindelse med det nye byggeri på Bispebjerg, etableres en affektiv afdeling på Frederiksberg med nye afsnit, hvor vi forventes at flytte ind i 2. kvartal 2026. I forbindelse med flytningen på Frederiksberg vil du flytte med din leder til det nye affektive afsnit. Etableringen af den affektive afdeling er en spændende proces, som vi er meget optagede af, og vi vil rigtig gerne fortælle mere om dette til en eventuel jobsamtale.

Vil du vide mere om arbejdspladsen?

Psykiatrisk Center København er nu landets største psykiatriske center.

Vi arbejder målrettet med patient-og pårørendeinddragelse samt recovery-orienteret indsats i rammerne af en kognitiv miljøterapi.

Centrets 5-års strategi- og behandlingsplan har til hensigt at udvikle behandlings, uddannelses- og forskningsområderne samt arbejdsmiljøet.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center København 'her' eller om Region Hovedstadens Psykiatri, som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Fakta

Jobtype

Sygeplejerske

Arbejdssted

Region Hovedstadens Psykiatri

Afsnit 6111

Arbejdstid

Fuldtid

Jobnummer

265366

Ansøgningsfrist



  • København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full time 450,000 - 550,000 per year

    Sygeplejersker søges til åbent psykiatrisk afsnit på Psykiatrisk Center KøbenhavnHar du lyst til at arbejde med psykiatriske patienter i et fagligt ambitiøst og kollegialt velfungerende team, så søg ind på afsnit C 121, på Psykiatrisk Center København.Vi søger to kollegaer til vores team, en kollega til vores ledige faste stilling, og en kollega...


  • København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full time 550,000 - 750,000 per year

    Specialpsykolog søges til åbent affektivt afsnit 121 på Psykiatrisk Center KøbenhavnDin opgaveDu vil arbejde tæt sammen om behandling af patienterne med den afsnitsledende overlæge, oversygeplejersken, plejepersonalet, terapeuter og socialrådgiver samt de ambulante enheder.Vi vægter det tværfaglige samarbejde i afsnittet højt, og vi har fokus på...


  • København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full time 550,000 per year

    Speciallæge til nyt affektivt afsnit på Psykiatrisk Center København, FrederiksbergVil du være med til at forme fremtidens behandling af affektive lidelser?Psykiatrisk Center København, Frederiksberg søger en engageret speciallæge til vores nye affektive afsnit D1 – et intensivt døgnafsnit under udvikling, hvor faglighed, samarbejde og innovation...


  • København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full time 450,000 - 650,000 per year

    Vi søger en erfaren psykiatrisk sygeplejerske, som har lyst til at være med til at etablere et nyt affektivt afsnitBrænder du for faglige udfordringer og samarbejde i et stærkt team? Så kan denne stilling være noget for digHos os får du mulighed for at bringe hele din sygeplejefaglighed i spil. Du kommer til at arbejde helhedsorienteret med patienter,...


  • København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full time 320,000 - 480,000 per year

    Servicemedarbejder til delt stilling mellem to psykiatriske sengeafsnit på Psykiatrisk Center KøbenhavnDu er struktureret og trives med at skabe orden og struktur. Du har blik for hvad der skal til for at lette arbejdsgangene for dine sundhedsfaglige kollegaer. Du er udadvendt, nysgerrig og har nemt ved at skabe kontakt til dine kollegaer og til de...


  • København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full time 100,000 - 120,000 per year

    Tilsynsgående sygeplejerske til Psykiatrisk Center KøbenhavnVi søger pr. 1. januar 2026 en sygeplejerske som har lyst til at være bindeled mellem psykiatri og somatik på Bispebjerg Hospital.Vores kommende kollega skal være en del af den tilsynsgående enhed, der går tilsyn i somatikken døgnets 24 timer på BBH og RH. Vi mangler en sygeplejerske til...


  • København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full time 420,000 - 550,000 per year

    Er psykiatrien måske noget for dig? Sygeplejerske søges til affektivt afsnit D2 på Psykiatrisk Center AmagerMotiveres du af at hjælpe mennesker med psykiske lidelser til at få et så godt og velbehandlet liv som muligt? Og vil du være en del af en faglig stærk personalegruppe, som værdsætter faglig sparring og et fantastisk kollegaskab?Så læs med...


  • København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full time

    Social- og sundhedsassistent til åbent alment afsnit 6221 på Psykiatrisk Center KøbenhavnHar du lyst til at arbejde med psykiatriske patienter i et fagligt ambitiøst og kollegialt velfungerende team? Så er det lige dig, vi står og mangler på afsnit 6221.Hvad skal du lave?Sammen med dine kommende kolleger vil du modtage patienter, der har alle slags...


  • København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full time 400,000 - 600,000 per year

    Sygeplejerske til ældrepsykiatrisk team på Psykiatrisk Center Glostrup"Det er en fornøjelse at være på en arbejdsplads med engagerede kollegaer, som både prioriterer faglige snakke og socialt samvær. Her er altid plads til spørgsmål og gode grin". – Din kommende kollegaLyder det som en arbejdsplads for dig? Så læs videreVelkommen inden for hos...


  • København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full time 500,000 - 650,000 per year

    Akademisk konsulent til ledelsesbetjening på Psykiatrisk Center KøbenhavnVil du være med til at sikre drift og udvikling af Danmarks største psykiatriske center? Har du sundhedsfaglig forståelse og en skarp pen? Og trives du med en bred palet af store og små opgaver i en spændende reformtid? Så har vi jobbet til dig i Sekretariatet på Psykiatrisk...