Tavlemontør

7 days ago


Sønderborg, Sønderborg Kommune, Denmark Lumidron ApS Full time 450,000 - 600,000 per year

Tavlemontør

Har du hænderne skruet rigtigt på og vil du være en del af en spændende virksomhed, hvor vi arbejder professionelt og hvor humøret er højt, så har du muligheden nu

Lige nu søger vi flere dygtige tavlemontører til udførelse af montageopgaver og håndtering af teknisk dokumentation.

Om jobbet

Du vil både selvstændigt og sammen med dine kolleger skulle opbygge og montere styringstavler til vores kunder. Vi arbejder med alle typer af projekter dvs. både store og små, hvorfor opgaverne vil variere i omfang og kompleksitet. Arbejdet foregår primært fra vores lokaler i Sønderborg, hvorfor der vil være begrænset rejseaktivitet. Dine opgaver vil bl.a. være:

Opbygning og montering af styringstavler herunder

  • Læse og forstå el-diagrammer
  • Opsætte komponenter
  • Montere ledninger i tavler
  • Udføre kvalitetstest inden levering
  • Anlægsmontage i begrænset omfang

Teknisk sparring med såvel kolleger som kunder

Om dig

Du er struktureret og er vant til at arbejde selvstændigt med deadlines. Du er god til at samarbejde, har et godt humør og er nysgerrig efter at lære nye ting. Vi lægger vægt på, at du er:

  • el-faglært eller indenfor IT-infrastruktur, f.eks. automatiktekniker, elektriker, industri-elektriker, data tekniker eller har anden relevant erfaring
  • vant til at arbejde med tavlemontage (dog ikke et krav)
  • fortrolig med at læse og forstå tekniske tegninger og dokumentation
  • kvalitets- og ansvarsbevidst

Vi tilbyder

Et spændende job i en innovativ virksomhed, der udvikler kundespecifikke styringstavler.

Du vil indgå i et stærkt fagligt team, hvor dine kompetente kolleger vil give dig den nødvendige oplæring i vores løsninger og metoder. Der vil også være mulighed for relevant efteruddannelse.

Vi er teamorienteret, kvalitetsbevidste og arbejder med de nyeste værktøjer indenfor IT og digitalisering for at skabe effektive og målbare processer for det vi laver.

Vi har gode arbejdsforhold med løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring, frokostordning, bærbar computer og fri telefon. Arbejdsklimaet er uformelt med korte beslutningsveje.

Har du lyst til at være med på holdet

Så kontakt adm. direktør Morten Høgh på tlf eller på mail: for at høre mere om jobbet og processen.

Om os:

Lumidron er en virksomhed med base i Sønderborg. Vi beskæftiger os med konstruktion og montage af styringstavler. Teamet bag kommer med mange års erfaring indenfor branchen. Vi bruger vores viden og erfaring fra blandt andet IT-branchen med et mål om levere et bedre resultat og kundeoplevelse.

Hos Lumidron vægter vi et tæt partnerskab med kunden. Jo bedre vi forstår kundens behov og krav, jo bedre kan vi tilsikre leverancer, der matcher dette. Hver eneste opgave håndteres som et projekt, og vi giver fuld transparens via løbende dialog og tydelig kommunikation.