technical project manager

4 days ago


Thisted, Denmark Kompetent Full time 900,000 - 1,200,000 per year
Vil du bruge din tekniske indsigt til at sikre, at fremtidens energiprojekter hviler på et solidt teknisk fundament? Så er det måske dig, vi leder efter

Energrid søger en Technical Project Manager, der fungerer som teknisk sparringspartner og vidensperson i gennemførelsen af komplekse højspændingsprojekter. Her bliver du den faglige garant, som projektledere, kunder og samarbejdspartnere kan læne sig op ad.

Som Technical Project Manager er du den, der træder til, når projektering og design er afsluttet – og sikrer, at løsningerne holder hele vejen gennem udførelse og implementering. Du fungerer som rådgiver og sparringspartner for projektlederne, og du tilfører den nødvendige faglige ballast, når der skal træffes tekniske beslutninger.

Din rolle handler ikke kun om at kvalitetssikre og validere løsninger, men også om at skabe tryghed, fremdrift og fælles forståelse på tværs af projekterne. Du deltager aktivt i møder og workshops, oversætter tekniske problemstillinger til klare anbefalinger og bidrager til risikovurderinger og prioriteringer. Samtidig er du tæt på processerne, når projekterne testes, idriftsættes og overleveres til kunderne.

I praksis betyder det, at du blandt andet:

  • Sparrer med projektledere og kvalificerer tekniske beslutninger
  • Kvalitetssikrer design og leverancer og sikrer overensstemmelse med standarder og krav
  • Understøtter kundedialogen med teknisk viden og troværdighed
  • Identificerer risici og konsekvenser og foreslår alternative løsninger.

Du har en uddannelse som diplom- eller civilingeniør inden for elektroteknik, stærkstrøm eller energiteknologi – og du har solid erfaring med højspændingsprojekter. Du trives i rollen som den, der omsætter komplekse tekniske analyser til klare beslutningsgrundlag og sikrer, at projekterne står på et robust teknisk fundament.

Du er struktureret, analytisk og har øje for detaljen, men uden at miste helhedsperspektivet. Du evner at skabe systematik og kvalitet i arbejdet, og du motiveres af at være den, der stiller de svære spørgsmål og sikrer, at løsningerne er gennemarbejdede og fremtidssikrede. Du er desuden god til at formidle din viden, så både projektledere, kunder og kolleger kan træffe trygge beslutninger.

Vi forestiller os derudover, at du:

  • Har en stærk teknisk baggrund og dyb forståelse for højspændingsteknik og el-infrastruktur (10–400 kV)
  • Har erfaring med el-tekniske analyser, kvalitetssikring og tekniske reviews
  • Er vant til at samarbejde tæt med projektledere, kunder og samarbejdspartnere
  • Er proaktiv og beslutningsdygtig og tager ansvar for at sikre den tekniske del af projekterne.

Du bor gerne i køreafstand til Energrids kontor i Thisted – alternativt i Midtjylland. Energrid tilbyder fleksible rammer, herunder mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen og Energrid, er du meget velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved Partner Karsten Romby på telefon Alle henvendelser behandles fortroligt.

Energrid, der er et selvstændigt forretningsområde og datterselskab under Thy-Mors Energi, er en teknisk stærk organisation, hvor du ikke står alene. Virksomheden har ca. 37 medarbejdere og arbejder med energiinfrastruktur – særligt tilkobling af sol- og vindparker, gadebelysning og komplekse højspændingsløsninger. Hos Energrid møder du kolleger med mange års erfaring, og du får samtidig gode muligheder for at få dine idéer i spil og præge løsningerne. Her er der ikke langt fra tanke til handling, og man bliver lyttet til, hvis man ser en smartere måde at gøre tingene på. Du skal trives med at være en del af et team, hvor man hjælper hinanden, siger tingene som de er, og har et klart fokus på kvalitet, sikkerhed og professionelle leverance.

Samtidig er Energrid i vækst og arbejder aktivt med nye teknologier som Power-to-X og batterianlæg. Det giver dig mulighed for at udvikle dig fagligt og være med til at forme fremtidens løsninger – ikke kun følge standarderne, men også være med til at hæve dem.

Læs mere om Energrid på


  • project manager

    4 days ago


    Thisted, Denmark Kompetent Full time 70,000 - 150,000 per year

    Vil du være med til at drive komplekse energiprojekter og sikre, at fremtidens el-infrastruktur realiseres? Så er det måske dig, vi leder efter Som Project Manager hos Energrid er du en nøgleperson i gennemførelsen af projekter, der forbinder vedvarende energikilder som vind, sol og batterianlæg til det danske elnet. Du omsætter kontrakter og aftaler...


  • Tilstedvej Thisted, Denmark, Denmark Cepheo Full time 100,000 - 120,000 per year

    Er du klar til at tage din karriere til næste niveau? Hos Cepheo udvikler vi os hele tiden og søger passionerede konsulenter til vores teamEr du en passioneret Dynamics 365 Consultant med erfaring inden for finans, salg, indkøb, logistik, MasterPlanning B2B og retail? Hos Cepheo får du mulighed for at arbejde på spændende projekter, udvikle dine...