Pædagoger til Dagtilbud Område Midt
3 days ago
Vil du sammen med os være med til at skabe det gode børneliv? Bliv en del af fællesskabet i Dagtilbud Område Midt
Vi søger to engagerede pædagoger til Simmerbølle Børnehave.
Drømmer du om at gøre en forskel for børns hverdag, trivsel og udvikling? Så har du nu chancen for at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor leg, nærvær og pædagogisk faglighed går hånd i hånd.
I Dagtilbud Midt arbejder vi målrettet for at skabe det gode børneliv, og vi søger to dygtige og engagerede pædagoger til faste stillinger i Simmerbølle Børnehave, som er normeret til 60 børn.
Om Os
Dagtilbud Område Midt består af den kommunale dagpleje, vuggestuen Pyramiden samt to børnehaver Vejlen og Simmerbølle.
Pågældende stillinger er i Simmerbølle Børnehave, hvor vi er vi optaget af at skabe trygge, genkendelige rammer, hvor børn trives, leger og udvikler sig - både inde og ude.
Vi er i en spændende proces med at styrke kontinuiteten for vores kommende førskolebørn, som skal starte i Forårs-SFO den 1. april 2026. Derfor søger vi pædagoger, der har lyst til at være med til at forme og udvikle den pædagogiske indsats i tæt samarbejde med kollegaer, skole og ledelse.
Stillingerne
- Fokus på førskolebørn:
I denne stilling bliver du en nøgleperson i arbejdet omkring overgang til skole og Forårs-SFO. Du vil følge børnene i deres overgang, skabe trygge rammer og være en vigtig samarbejdspartner for både forældre, kollegaer og skole.
- Pædagog i børnegruppen:
Her får du en alsidig og spændende hverdag som pædagog i en børnegruppe. Du bliver en vigtig del af teamet omkring børnene, hvor du sammen med kollegaer arbejder med fuld inklusion og udviklingsarbejdet omkring hvert barn tager sit udgangspunkt i vores børnefællesskab, hvorfor ressourcerne tildeles børnefællesskabet.
Gældende begge stillinger er fælles fokus på at arbejde narrativt og med en refleksiv tilgang, da vi er i en vedvarende proces herom i dagtilbuddet. På samme måde er det væsentligt at fremhæve, at du vil indgå i arbejdet i eksisterende medarbejderteams og de opgaver der er knyttet hertil.
I hverdagen vil du kunne trække på sparring med pædagogisk leder.
Hvad Vi Tror På
- At alle børn hører til - og at inkluderende fællesskaber styrker udvikling og trivsel
- At pædagogik lykkes bedst i et tæt og respektfuldt samarbejde mellem børn, forældre og fagpersoner
- At pædagogisk arbejde skal tage udgangspunkt i anerkendelse, relationer og barnets perspektiv
- At faglighed og nysgerrighed er afgørende, når vi udvikler vores praksis
Vi Søger Dig, Der
- Har erfaring med eller interesse for social inklusion i pædagogisk arbejde
- Kan skabe et trygt, omsorgsfuldt og udviklende miljø for børnene
- Trives med teamsamarbejde og fleksibilitet
- Tager barnets perspektiv og støtter børn i deres nærmeste udviklingszone
- Er dialogorienteret og har et anerkendende menneskesyn
- Har lyst til at bidrage aktivt til den fælles pædagogiske udvikling
Vi Tilbyder
- En arbejdsplads i udvikling med faglige ambitioner
- En engageret personalegruppe med gåpåmod og hjerte for arbejdet
- Indflydelse på egne arbejdsopgaver og plads til fagligt initiativ
- Et tæt samarbejde med forældre, kollegaer, koordinator og ledelse
- Mulighed for at være med til at forme fremtidens pædagogiske praksis
- Massere af fantastiske børn i alderen 0-6 år
Praktisk Info
- Tiltrædelse: 1. december 2025 eller snarest derefter
- Ansættelsessamtaler: Uge 48
- Dokumentation: Vi arbejder digitalt i Hjernen & Hjertet samt KIDS.
- Arbejdssted: Dagtilbud Område Midt med arbejdssted i Simmerbølle Børnehave
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende straffe- og børneattest.
Har du spørgsmål?
Kontakt
- Pædagogisk leder Anne Meyer Hansen, på telefon
- Områdeleder Sisse Salomon Dohrmann, på telefon
Læs mere på dagtilbud-
Vil du være med til at skabe trygge overgange, stærke fællesskaber og meningsfulde hverdage for børnene i Simmerbølle?
Så glæder vi os til at læse din ansøgning
Send ansøgning vedlagt relevante bilag senest den 13. november 2025.
*Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.*
-
Rudkøbing, Langeland Kommune, Denmark Hj Midt Full time 300,000 - 450,000 per yearDa to af vores gode kolleger har valgt at tage næste planlagte skridt i livet –en til efterløn og en til et planlagt højskoleophold - søger vi nye kolleger Er du frisk og klar til udfordringer?Har du lyst til at arbejde ud fra en rehabiliterende tankegang, hvor vi tagerudgangspunkt i borgerens ressourcer og er du fleksibel? så er det lige dig vi...
-
Rudkøbing, Langeland Kommune, Denmark Langeland Kommune Full time 450,000 - 550,000 per yearVi udvider medarbejdergruppen - og leder efter digHar du styr på din faglighed, hjertet på rette sted, og brænder du for at gøre en forskel for 9 anbragte børn og unge? Så er det måske dig, vi søger til vores medarbejderteam i Møllehuset.Møllehuset har fået mulighed for at opnormere vores medarbejdergruppe for at sikre endnu bedre dækning af...
-
Pædagog til Skrøbelev Skole
5 days ago
Rudkøbing, Langeland Kommune, Denmark Langeland Kommune Full time 350,000 per year"I morgen skal blive bedre end i dag" -Citat fra en af vores elever.Dette citat beskriver meget rammende hverdagen på Skrøbelev skole, hvor 13 fantastiske børn går i skole. De har bopæl på hele Langeland og mødes hver dag på Skrøbelev Skole med håb for en ny dag. Sammen med os skal du forsøge at gøre en forskel for alle vores børn, så de med...
-
Social- og Arbejdsmarkedschef til
5 days ago
Rudkøbing, Langeland Kommune, Denmark Langeland Kommune Full time 930,000 - 1,160,000 per yearVil du stå i spidsen for et område med stor samfundsmæssig betydning - og har du strategisk tæft, stærke ledelseskompetencer og lyst til at gøre en reel forskel for borgere i komplekse livssituationer?Langeland Kommune er en kommune i udvikling - med ø-kulturens nærhed, stærke fællesskaber og et aktivt civilsamfund som en naturlig del af hverdagen....
-
Social- og arbejdsmarkedschef
5 days ago
Fredensvej, , , Rudkøbing, Denmark Egen hjemmeside Full time 600,000 - 850,000 per yearVil du stå i spidsen for et område med stor samfundsmæssig betydning – og har du strategisk tæft, stærke ledelseskompetencer og lyst til at gøre en reel forskel for borgere i komplekse livssituationer? Langeland Kommune er en kommune i udvikling – med ø-kulturens nærhed, stærke fællesskaber og et aktivt civilsamfund som en naturlig del af...