Instruktorer og undervisningsassistenter til videnskabsteori på Institut for Naturfagenes Didaktik

4 days ago


Copenhagen, Copenhagen, Denmark Københavns Universitet Full time 254,470 - 283,490 per year

Institut for Naturfagenes Didaktik søger instruktorer og undervisningsassistenter på kurserne i fagets videnskabstori, som udbydes på bacheloruddannelserne på SCIENCE. Ansættelse pr. 1. februar 2026 eller snarest muligt derefter. Kurserne er tilpasset hver enkelt uddannelse og fordeler sig således over årets fire undervisningsblokke:

Blok 1:

  • Videnskabsteori og etik for de kemiske fag (VtKem)

Blok 2:

  • Geografiens Videnskabsteori (VtGeogr)

Blok 3:

  • Geologiens Videnskabsteori (VT Geol)
  • Videnskabsteori for matematiske fag (VtMat)
  • Biologisk Videnskabsteori (VtBio)
  • Videnskabsteori for Datalogi-Økonomi (Vt-DatØk)

Blok 4:

  • Datalogiens videnskabsteori (VtDat)
  • Videnskabsteori og etik for de fysiske fag (VtFys)
  • Idrætsfagets Videnskabsteori (VtIdr)
  • Videnskabsteori og etik for de kemiske fag (VtKem)

Kursusbeskrivelser for de enkelte kurser er offentliggjort på

Antallet af instruktorater afhænger af antallet af tilmeldte studerende til kurset.

Arbejdsopgaver

Instruktorer og undervisningsassistenter er begge deltidsstillinger. Arbejdsopgaverne for begge varierer fra kursus til kursus, men omfatter normalt:

  • Forberedelse og afholdelse af ugentlige øvelsestimer

  • Deltagelse i ugentlige instruktormøder

  • Feedback og evaluering af skriftlige opgaver

  • Tilstedeværelse ved forelæsningerne

Kvalifikationer for stillingen som INSTRUKTOR

Stillingerne kan søges af studerende, der har bestået 120 ECTS på en relevant bacheloruddannelse, har en faglig kompetence svarende til minimum et års fuldtidsstudier i det fag, kurset hører til, og derudover har kompetencer i videnskabsteori eller videnskabsstudier som minimum svarer til at have bestået det pågældende kursus med et godt resultat. Endvidere skal du tale flydende dansk, og du skal være studerende i den periode, hvor din(e) undervisningsblok(ke) foreligger.

Kvalifikationskrav for stillingen som UNDERVISNINGSASSISTENT

Stillingen som undervisningsassistent kræver en relevant kandidatgrad. For at komme i betragtning skal du enten have faglig kompetence i videnskabsteori, videnskabsstudier eller filosofi på kandidatniveau kombineret med dokumenterede faglige kompetencer på universitetsniveau inden for naturvidenskab, eller du skal have faglig kompetence på kandidatniveau i et naturvidenskabeligt fag, og derudover kompetencer i videnskabsteori/videnskabsstudier som minimum svarer til at have bestået et kursus i et fags videnskabsteori med et godt resultat. Endvidere skal du tale flydende dansk.

Løn og ansættelsesforhold for stilling som INSTRUKTOR

Ansættelsen er omfattet af overenskomsten mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund. Læs Cirkulære om overenskomst for Studenterundervisere ved universiteter mv. Ansættelsen som instruktor er tidsubegrænset, men ophører uden yderligere varsel ved ophør af din indskrivning som studerende. Dine timer aftales individuelt for hver blok. Du er ikke garanteret timer i alle blokke, men skal søge om instruktorater for hvert semester, hvorefter det endelige timetal aftales. Lønnen udgør 254,47 pr. time (1. november 2025-niveau).

Løn og ansættelsesforhold for stillingen som UNDERVISNINGSASSISTENT

Ansættelsen sker i henhold til reglerne i Cirkulære om aftale om eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og forskningsministeriet samt bestemmelserne for undervisningsassistent-stillingen som er beskrevet i Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter. Det konkrete timetal fastsættes pr kursus forud for hvert semester. Lønnen udgør 283,49 pr. time (1. november 2025-niveau).

Ansøgning

Er du interesseret beder vi dig sende en ansøgning ved at klikke på linket "Søg Stilling" nedenfor, så det er os i hænde senest d. 30. november 2025, GMT+1)

Ansøgningen skal indeholde følgende:

  • Motiveret ansøgning
  • CV, herunder relevant undervisnings- og formidlingserfaring
  • En prioriteret liste over de kurser du er interesseret i at undervise i
  • Kandidatbevis (for stillingen som undervisningsassistent)
  • Karakterudskrift
  • Indskrivningsbekræftelse (for stillingen som instruktor)

I ansøgningen bør du gøre rede for dine kompetencer inden for både videnskabsteori og naturvidenskab, andre forhold der kan dokumentere din interesse i kombinationen af videnskabsteori og naturvidenskab, eventuelle erfaringer med undervisning eller formidling.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset baggrund til at søge stillingen.

Rekrutteringsproces

Efter ansøgningsfristens udløb, vil et udvalg af ansøgere blive shortlistet, og hermed udvalgt til faglig bedømmelse. Du vil i nogle tilfælde blive inviteret til en ansættelsessamtale med den kursusansvarlige underviser. Det er derfor vigtigt at e-mail adresse og telefonnummer fremgår af din ansøgning.

Yderligere oplysning om stillingerne:

Spørgsmål til stillingerne kan fås ved henvendelse til sektionsleder Hanne Andersen på eller ved henvendelse til de enkelte kursusansvarlige (se )

Om os

Institut for Naturfagenes Didaktik ) er et af 12 institutter under Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Vi er pt. ca. 100 ansatte, der er fordelt i fire sektioner. Du vil blive tilknyttet Sektionen for videnskabsteori og videnskabshistorie , hvor vi arbejder med erkendelsesteoretiske, etiske, sociale og historiske aspekter af naturvidenskaberne og matematik.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med cirka 4.500 ansatte og 9.500 bachelor- og kandidatstuderende. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr. Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på

Københavns Universitet giver sine knap medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt

Hanne Andersen

E-mail:

Info

Ansøgningsfrist:

Ansættelsesdato:

Arbejdstid: Deltid

Afdeling/Sted: Department of Science Education



  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Københavns Universitet Full time 123,456 per year

    Institut for Naturfagenes Didaktik søger eksterne lektorer til undervisning i kurserne i fagets videnskabstori, som udbydes på bacheloruddannelserne på SCIENCE. Ansættelse pr. 1. februar 2026 eller snarest muligt derefter. Kurserne er tilpasset hver enkelt uddannelse og fordeler sig således over årets fire undervisningsblokke:Blok 1:Videnskabsteori og...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Københavns Universitet Full time 10,080 per year

    Institut for Kommunikation (KOMM) søger 3 instruktorer til kurset Kommunikation i kontekst, 1 instruktor til Empiriske Undersøgelsesmetoder og 1 instruktor til Designprojekt på bacheloruddannelsen i Kommunikation og IT i forårssemesteret 2026Instruktorernes opgaver omfatter hovedsagelig deltagelse og vejledning i forbindelse med øvelsestimer, gennemsyn...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Københavns Universitet Full time 450,000 - 650,000 per year

    Er du dygtig til at understøtte kompetence- og pædagogisk udvikling på universitetsniveau? Vil du være med til at styrke og udvikle den pædagogiske praksis på SCIENCE? Og vil du være med til at understøtte SCIENCE fagmiljøer i at udvikle nye kandidatuddannelser? Så er du måske vores nye kollega.Vi søger en erfaren og ambitiøs læringskonsulent,...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Københavns Universitet Full time 420,000 per year

    Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet søger et antal hjælpelærere med tiltrædelse 1. februar 2026 eller snarest derefter.Om osInstitut for Fødevare- og Ressourceøkonomi har omkring 160 medarbejdere, og forsker blandt andet i brugen af og beskyttelsen af miljø og...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Københavns Universitet Full time 6,044 - 13,531 per year

    ArbejdsopgaverStillingen som undervisningsassistent i makroskopisk anatomi/klinisk anatomi er en deltidsstilling med henblik på at bistå ved undervisningen på Københavns Universitet inden for makroskopisk anatomi og beslægtede fagområder.KvalifikationskravAnsættelse som undervisningsassistent/dissektionsvejleder forudsætter, at du vurderes til at...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Aalborg University Full time 370,000 - 550,000 per year

    Ledig stillingLaboratorietekniker i byggeteknisk laboratorium på Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD)KøbenhavnAnsøgningsfrist: Afdeling: Institut for ByggeriRef. nummer: 2025/791Ansættelsestype:: FuldtidKøbenhavnAnsøgningsfrist: Afdeling: Institut for ByggeriRef. nummer: 2025/791Ansættelsestype:: FuldtidLedig stillingLaboratorietekniker i...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Københavns Universitet Full time 420,000 - 550,000 per year

    To AC-medarbejdere søges til Institut for Statskundskab, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns UniversitetHar du lyst til at arbejde med ledelsessupport, sekretariatsbetjening og understøttelse af varierende administrative opgaver på Institut for Statskundskab (IFS) på Københavns Universitet?Vi har to stillinger; en AC-generalist og en PA til...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Københavns Universitet Full time 450,000 - 550,000 per year

    The SPINE project (Strengthening Pathways and Infrastructures for Navigating Interdisciplinary Collaboration in Existing Academic Structures), funded by the Lundbeck Foundation, invites applications for two 3-year full time postdoctoral positions.We are looking for highly motivated and independent researchers to join a collaborative team consisting of the...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Københavns Universitet Full time 540,000 per year

    Vil du bidrage til afviklingen af videnskabelige arrangementer og understøtte instituttets forskningsaktiviteter gennem professionel administrativ support?Vi søger en kompetent og engageret medarbejder med tiltrædelse den 1. marts 2026 eller snarest derefter til en stilling med fokus på arrangementskoordinering og øvrige stabsopgaver.Om...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Aalborg Universitet Full time 55,000 - 85,000 per year

    Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Institut for Byggeri, By og Miljø, Byggeteknik, Processor & Indeklima, TAP, DVIP, DTAP (BPI), Kbh Ved Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet Campus København, søger vi en engageret laboratorietekniker til vores byggetekniske laboratorium.Stillingen er på 37 timer pr. uge og er til...