Vil du gøre en forskel for unge ledige i og hjælpe dem nærmere arbejdsmarkedet

6 hours ago


Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time

Vil du gøre en forskel for unge ledige i Aarhus Kommune og hjælpe dem nærmere arbejdsmarkedet? Og vil du have dygtige engagerede kolleger, som altid står klar med hjælp og sparring?

Vi har de seneste fire år haft et investeringsprojekt kaldet "Ung I Fokus" med gode resultater, der nu forankres og udvides. Det betyder, at vi har tre faste stillinger i afdeling 1 og 2, som vi ønsker at få besat med tiltrædelse pr. 1. marts 2026.

Du vil blive en del af en afdeling med fagligt dygtige og engagerede kolleger, for hvem det også vil være nyt at varetage rollen som koordinerende sagsbehandler, virksomhedskonsulent og mentor samtidigt.

Vi arbejder hver dag for at hjælpe unge i kommunen med at komme tættere på uddannelse eller job. Vi holder til på Kalkværksvej i hjertet af Aarhus, hvor vi arbejder med den beskæftigelsesrettede indsats for unge, der har udfordringer udover ledighed, og som har behov for en helhedsorienteret indsats. Det kunne fx være unge med diagnoser, hjemløshed, manglende netværk, lav eller ingen arbejdsidentitet/tilknytning til arbejdsmarkedet, som tidligere har haft udfordringer med skolen, forældre eller været på kant med loven.

Om jobbet

Du vil indgå i en afdeling med cirka 23 kollegaer, hvor i alle varetager rollen som koordinerende sagsbehandler, virksomhedskonsulent og mentor for den unge, så hver enkelt ung kun har én kontaktperson ift. beskæftigelsesindsatsen. Ligeledes vil de unge blive tilbudt brobygningsforløb, når den unge er påbegyndt uddannelse eller arbejde. Arbejdet inkluderer at etablere og iværksætte virksomhedspraktikker, tilbud og indsatser og løbende udarbejde uddannelses- eller jobplaner.

Du vil typisk samarbejde med virksomheder, psykiatrien, opholdssteder, misbrugskonsulenter, ungerådgiver, der arbejder ud fra Serviceloven, og andre relevante samarbejdspartnere. Overordnet har du fokus på at skabe en god og individuel plan for den enkelte, hvor du kan trække på din kreativitet og fleksibilitet i opgaveløsningen. Det hele foregår i samarbejde med gode samarbejdspartnere – og løbende sparring med kollegaer, faglig koordinator og afdelingsleder.

Målgruppen er aktivitetsparate unge i alderen 18-30 år, der er kendetegnet ved at have komplekse udfordringer og du vil have en sagsstamme på omkring 25 unge.

Din profil:

Du er sandsynligvis uddannet socialrådgiver, har erfaring med målgruppen, virksomhedsrettede indsatser eller baggrund inden for beskæftigelsesområdet. Du har kendskab til VITAS og fasit. Du er god i mødet med unge mennesker og har fokus på at inddrage og involvere de unge og på at høre om deres ønsker for fremtiden. Det er samtidig godt, hvis du er i stand til at opmuntre, motivere og skabe fremdrift og har lyst til at udvikle praksis i samarbejde med dine kolleger.

Det er derudover vigtigt, at du ikke er bange for at begå fejl i forsøget på at gøre tingene anderledes. Vi håber, at du kan være med til nytænke og udvikle vores praksis på området.

Derfor skal du vælge os:

I Ungecenter Uddannelse og Aktivitet, Unge Job og Uddannelse får du en unik mulighed for at gøre en forskel for unge på deres vej ind på arbejdsmarkedet. Vi arbejder tillidsbaseret med troen på hinanden og de unge, og vi forventer, du har lyst til løbende at udvikle dig og lære nyt i en afdeling, hvor alle svar ikke nødvendigvis er givet på forhånd, og hvor der er stort fokus på videndeling. Der vil være et onboardingprogram ifm. opstart. Vi er åbne og ærlige, også når opgaverne kan være svære, og vi handler ud fra et tillidsbaseret mindset, hvor troen på hinanden og især de unge er afgørende. Alle medarbejdere hos os tilbydes supervision og flekstidsordning.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingerne er på 37 timer. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokale aftaler mellem HK/DS og KL. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal:

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder på telefon eller afdelingsleder Lene Harkes på telefon

Ansøgningsfrist 22. januar 2026. Vi forventer, at udvælge ansøgere den 23. januar 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. januar 2026.

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med



  • Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Frivilligcenter Aarhus Full time

    Har du lyst til at hjælpe andre med at finde fællesskaber, der giver livsglæde og mening? Vil du bringe dine erfaringer og kompetencer i spil for at gøre en reel forskel for mennesker, der har brug for det? Så er det måske dig vi leder efterHvad går rollen som fællesskabsguide ud på?Som fællesskabsguide bliver du en vigtig del af et frivilligteam,...


  • Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time

    Brænder du for at hjælpe ledige borgere med forskellige udfordringer i job gennem en konkret individuel tilrettelagt indsats? Motiveres du af at se muligheder, skabe relationer og åbne døre ind i virksomhederne? Så er du måske vores nye kollegaI Center for Særlig jobrettet Indsats søger vi en engageret virksomhedskonsulent til et barselsvikariat på...


  • Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time

    Brænder du for at hjælpe ledige borgere med forskellige udfordringer i job gennem en konkret individuel tilrettelagt indsats? Motiveres du af at se muligheder, skabe relationer og åbne døre ind i virksomhederne? Så er du måske vores nye kollegaI Center for Særlig jobrettet Indsats søger vi en engageret virksomhedskonsulent til et barselsvikariat på...


  • Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time

    Brænder du for at skabe bæredygtige løsninger, der styrker unge og deres netværk? Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab med høj faglighed, udviklingslyst og engagerede kolleger?Så er dette din mulighed.Om osUngecenter Rådgivning og Visitation oplever både økonomisk og relationel succes med investeringsmodellen Tættere på de Unge ,...


  • Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Foreningen Fundamentet Full time

    Som studiementor vil du være med til at skabe struktur, stabilitet og en god studiehverdag for et ungt menneske. Vigtigst af alt, vil du bidrage til, at den unge genvinder troen på sig selv.Fundamentet er en frivillig organisation, som hver dag arbejder for at kunne tilbyde gratis hjælp til sårbare unge mellem 18-30 år.I samarbejde med Aarhus HF & VUC...


  • Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time

    Vil du gerne arbejde tæt på den politiske ledelse som rådmandssekretær og er du god til at sikre struktur i en omskiftelig hverdag? Så har vi en spændende stilling i Børn og Unge Vi søger en rådmandssekretær, der får en central rolle for rådmanden i Børn og Unge. Din vigtigste opgave er at understøtte rådmanden i det daglige arbejde – fra...


  • Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time

    Vil du gerne arbejde tæt på den politiske ledelse som rådmandssekretær og er du god til at sikre struktur i en omskiftelig hverdag? Så har vi en spændende stilling i Børn og Unge Vi søger en rådmandssekretær, der får en central rolle for rådmanden i Børn og Unge. Din vigtigste opgave er at understøtte rådmanden i det daglige arbejde – fra...


  • Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time

    Om jobbet:I Ungecenter Uddannelse og Aktivitet søger vi en uddannelseskonsulent med tiltrædelse pr. 1. marts 2026 til en fast stilling på fuld tid.Vi arbejder hver dag for at hjælpe unge i kommunen med at komme tættere på uddannelse eller job. Vi holder til på Kalkværksvej i hjertet af Aarhus, hvor vi arbejder med den beskæftigelsesrettede indsats...


  • Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time

    Vi søger en virksomhedskonsulent til en fast fuldtidsstilling fra 1. marts 2026 til arbejdet med uddannelsesparate unge. Vi søger dig, der har erfaring med beskæftigelsesindsatsen og med at tilrettelægge virksomhedsrettede forløb.Du kan se dig selv have individuelle såvel som gruppeforløb med de unge og ikke mindst, så har du en ukuelig tro på, at...


  • Aarhus C, Aarhus Kommune, Denmark Aarhus Kommune Full time

    -Vi implementerer den relationelle og helhedsorienterede tilgang "Tættere på de Unge" på myndighedsområdet -Er du en passioneret og visionær koordinator med dybdegående viden og erfaring inden for udsatte unge? Ønsker du at være en nøgleperson i udviklingen af en myndighedsafdeling, der arbejder med unge i alderen 15-29 år med sociale udfordringer...