Stabshjælper til Jægerkorpset S1

2 days ago


Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 350,000 - 550,000 per year

Stabshjælper til Jægerkorpset S1

Er du serviceminded, klar til en travl hverdag med mangeartede opgaver og udfordringer og kontakt med mange mennesker, så er stillingen som stabshjælper i Jægerkorpsets (JGK) S1 sektion lige jobbet for dig.

Om os

Jægerkorpset er den ene af Danmarks to specialoperationsstyrker, der begge indgår som selvstændige myndigheder i Forsvarets specialoperationskommando.

Jægerkorpset løser krævende militære opgaver for den danske stat i både ind- og udland – i samarbejde med bl.a. andre specialoperationsstyrker fra NATO, FN eller anden sammensat koalition.

Jægerkorpsets personel er særligt uddannet og udrustet til at kunne indsættes til lands, til vands og fra luften i en bred vifte af terræn og klimatiske forhold - lige fra arktisk kulde til ørkenens gloende hede.

Jægerkorpset har base på Flyvestation Aalborg, hvor hverdagen er kendetegnet ved et meget højt aktivitetsniveau - spændende fra alsidige uddannelses- og øvelsesaktiviteter i ind- og udland til operative deployeringer og indsættelser i nogle af verdens brændpunkter.

Har du modet og viljen, vil tjeneste ved Jægerkorpset give dig mulighed for at erhverve kvalifikationer og kompetencer, der hjælper dig til at realisere dine 'drømme' - uanset i hvilken retning disse end måtte gå.

Jægerkorpset er som specialenhed kendt for at levere en stor effekt med et lille fodaftryk - derfor mottoet: Plus Esse Quam Simultatur - 'Mere at være end at synes'.

Om stillingen

S1 i Jægerkorpset er omdrejningspunktet for personeladministration i Jægerkorpset, lige fra ansættelser, arbejdstid, flytning af personel, tastning af Q'er til meget andet.

S1 består af en chefsergent, en seniorsergent, to korporaler og to overassistenter.

Stillingen berører en bred vifte af administration. Du vil komme til at arbejde med følgende områder:

  • Administration af reservepersonel
  • Arbejdstid
  • WorkZone
  • Personaleadministration
  • Trækning af diverse lister i DeMars
  • Diverse Ad Hoc opgaver

Du vil blive primær administrator af Jægerkorpsets reservepersonel med ansvar for vartning, indkommandering og afregning.

Endvidere vil der komme opgaver i.f.m. øvelser, hvor du vil komme til at indgå som operativ stabshjælper i S1, hvor mange af opgaverne fra det daglige miljø indgår, men også andre opgaver som udfærdigelse af passager manifester, bestilling af forplejning o.s.v. vil skulle løses.

Ligeledes vil din funktion under udsendelser indeholde mange af de daglige opgaver, men opgaver som personelrapportering, til- og afgang af personel, bestilling af rejser, kontakt til eksterne enheder, post- og pengetjeneste + meget mere, være opgaver der skal løses

Om dig

Du er konstabel og har flere års tilfredsstillende militær tjeneste bag dig. Det er ønskeligt, at din militærfaglige baggrund danner grundlag for, at du allerede er uddannet inden for det administrative område. Men kemi og interesse for området er også fokusområder

Du er fagligt velfunderet, og kan ved yderligere uddannelse løfte dit niveau.

Du er initiativrig, energisk og handlekraftig, og tager selvstændigt fat på kendte opgaver.

Du evner at have gang i flere opgaver af gangen, og fortsat have fokus på at alle opgaverne løses.

Og så skal du være servicemindedJ

Du skal beherske/have kendskab til følgende programmer:

  • Office pakken, som minimum Word og Excel, på et grundlæggende solidt niveau,
  • DeMars personaleadministration
  • ESS
  • WorkZone

Det er desuden et krav, at du er i besiddelse af gyldigt kørekort til kategori B, mens det er ønskeligt, at du har gyldigt kørekort til kategori C.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefsergent Henrik Hviid, Jægerkorpset, på telefon eller via mail JGK-.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Personelkommandoen på telefon eller mail FPS-.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 26. november 2025 og samtaler forventes afholdt uge xx/løbende. Stillingen er til besættelse 1. januar 2026 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JÆGERKORPSET

Jægerkorpset er Danmarks landmilitære specialoperationsstyrke og indgår som selvstændig myndighed i Specialoperationskommandoen.

Jægerkorpset løser krævende militære opgaver for den danske stat i både ind- og udland - i samarbejde med bl.a. andre specialoperationsstyrker fra NATO, FN eller anden sammensat koalition.

Jægerkorpsets personel er særligt uddannet og udrustet til at kunne indsættes til lands, til vands og fra luften i en bred vifte af terræn og klimatiske forhold - lige fra arktisk kulde til ørkenens gloende hede. Opgaveløsningerne er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber og overraskende styrkeanvendelse.

Jægerkorpset har hjemsted på Flyvestation Aalborg, hvor hverdagen er kendetegnet ved et meget højt aktivitetsniveau - spændende fra alsidige uddannelses- og øvelsesaktiviteter i ind- og udland til operative deployeringer og indsættelser i verdens brændpunkter.

Jægerkorpset er som specialenhed kendt for at levere en stor effekt med et lille fodaftryk - derfor mottoet: Plus Esse Quam Simultator - 'Mere at være end at synes'.



  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 800,000 - 1,000,000 per year

    Kommandobefalingsmand til Jægerkorpsets S1.Kan du se dig selv som centrum for administrationen ved Jægerkorpset. Har du lysten til at arbejde med mennesker og have en dagligdag med masser af bolde i luften. Brænder du for personeladministration og forvaltning, så er stillingen som kommandobefalingsmand til Jægerkorpsets S1 lige noget for dig.Om...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 800,000 - 1,000,000 per year

    Patruljefører til Jægerkorpsets Combat Squadron.Du kommer til at være i fronten som operativ Jægersoldat og føre og lede de bedste soldater. Samtidig skal du være i stand til at trække dig tilbage og reflektere over patruljens bedste på længere sigt. Du skal efterleve Squadron Commanderens (SQN COM) intent og omsætte denne til relevant operativ...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 700,000 - 890,000 per year

    Reservedelsekspedient ved Jægerkorpset (JGK)Har du sans for logistik og orden og har interesse for materiel og lagerstyring? Så er du et skridt på vejen til at blive Jægerkorpsets reservedelsekspedient.Om osJægerkorpset er den ene af Danmarks to specialoperationsstyrker, der begge indgår som selvstændige myndigheder under Forsvarets...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 450,000 - 750,000 per year

    Geospatial analytiker til Jægerkorpsets efterretningssektionEfterretninger spiller en stadig mere central rolle i moderne operationer. Vi kan ikke længere bero os på andres efterretninger. Derfor arbejder vi i Jægerkorpset målrettet på at styrke evnen til informationsindhentning og -analyse, hvilket kræver yderligere kompetencer og ekspertise.Vi...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 350,000 - 550,000 per year

    Faldskærmsreparatør – Rigger ved Jægerkorpset (JGK).Som Faldskærmsreparatør (Rigger) ved Jægerkorpsets Faldskærmssektion indgår du i en specialiseret enhed, hvor præcision og kvalitet er livsnødvendigt. Du får ansvar for pakning og vedligeholdelse af korpsets faldskærmsmateriel og sikrer, at Jægerkorpsets luftbårne kapacitet altid er på...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 650,000 - 850,000 per year

    Jægerkorpset søger en seniorsergent eller en oversergent der kan udnævnes, som skal arbejde med sanitetsuddannelse af korpsets operative enheder, staben og støtteelementer, samt vejlede staben under planlægning af opgaver og støtte under operative indsættelser.Om Jægerkorpset.Jægerkorpset er den ene af Danmarks to specialoperationsstyrker, der begge...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 450,000 - 550,000 per year

    Sektionsfører til Jægerkorpsets ForsyningssektionHar du lyst til en afvekslende, spændende og indholdsrig hverdag med fokus på forsyningstjeneste? Betragter du dig selv som serviceminded, og kunne du godt tænke dig, at blive en del af et særligt fællesskab? Så er den ledige stilling som sektionsfører i Jægerkorpsets forsyningssektion (JGK FS)...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 50,000 - 70,000 per year

    Hundefører til Jægerkorpsets Combat Support SquadronEr du 'tosset' med dyr - og i særdelshed med hunde? Trives du godt med meget varierende og ind imellem krævende operative arbejdsopgaver? Så er stillingen som Hundefører, i Jægerkorpsets Combat Assault Dog (CAD) sektionen, lige drømmejobbet for dig.Om osJægerkorpset er den ene af Danmarks to...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 450,000 - 550,000 per year

    Taktisk IT teknikker til Jægerkorpsets CIS DELBrænder du for de operative tekniske løsninger, har en høj teknisk forståelse og en interesse for taktiske IT kommunikationsløsninger? Så er du måske vores nye taktiske IT-teknikker.Om osJægerkorpset er den ene af Danmarks to specialoperationsstyrker, der begge indgår som selvstændige myndigheder i...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 600,000 - 800,000 per year

    Sektionsfører for CBRN SEK ved JægerkorpsetJægerkorpset søger en sektionsfører til CBRN-sektionen i Combat Support Squadron, der skal have ansvaret for udvikling af JGK CBRN-koncept, forestå intern uddannelse og vejlede staben under planlægning af opgaver og støtte under operative indsættelser.Om Jægerkorpset.Jægerkorpset er den ene af Danmarks to...