Afdelingslæge eller overlæge i infektionsmedicin søges til Sjællands Universitetshospital Roskilde

5 days ago


Slagelse, Slagelse Kommune, Denmark Region Sjælland Full time 1,300,000 - 1,700,000 per year

Afdelingslæge eller overlæge i infektionsmedicin søges til Sjællands Universitetshospital Roskilde.

Afdelingslæge eller overlæge i infektionsmedicin, Sjællands Universitetshospital Roskilde.

Vi søger yderligere en speciallæge til vores nuværende hold af infektionsmedicinere ved Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Du vil blive en del af det infektionsmedicinske team, som varetager udredning og behandling af komplicerede infektioner ambulant samt under indlæggelse.

Stillingen kan besættes fra den 1. februar 2026 eller snarest muligt derefter. Der er ingen udetjeneste forbundet med stillingen.

Det infektionsmedicinske speciale i afdelingen

Aktuelt er ansat 8 speciallæger hvoraf en har primær funktion i Diagnostisk Center. Afdelingen har endvidere årligt to hoveduddannelsesforløb i Infektionsmedicin for læger som er midtvejs i deres speciallægeuddannelse og et forløb i sidste del.

Det ene af afdelingens sengeafsnit har primært specialiserede infektions - og lungemedicinske patienter, som er overflyttet til specialistbehandling fra regionens øvrige sygehuse eller via Akutmodtagelse og ambulatorium. Akutmodtagelsen på Sjællands Universitetshospital Roskilde modtager kun patienter indlagt via 112 fra Roskilde kommune.

Afdelingen har regionsfunktion og dækker hele det infektionsmedicinske spektrum, hvorfor overlægen vil kunne fastholde specialistkompetencer indenfor udredning og behandling af den komplekse infektionsmedicinske patient.

De ambulante funktioner omfatter en hepatitis-enhed, som drives i samarbejde med gastroenterologerne på Sjællands Universitetshospital Køge, samt enhed for mykobakterier, som varetages i fællesskab med afdelingens lungemedicinere.

Der er et stort og velfungerende hiv ambulatorium. Desuden er der ambulant opfølgning af alle patienter der har været indlagt med infektioner i fx hjerne og rygsøjle.

I det infektionsmedicinske team lægger vi vægt på godt samarbejde, både internt i lægegruppen, tværfagligt med de andre faggrupper, samt udadtil på sygehuset og i regionen. Afdelingen prioriterer det højt, at den enkelte speciallæge har mulighed for at dyrke specialinteresser og efteruddannelse, og fortsætte med sine forskningsinteresser.

Lægefagligt

Du vil indgå i det eksisterende speciallægeteam inden for infektionsmedicin. Din kliniske funktion vil være i specialets ambulatorier og sengeafsnit.

Du vil som udgangspunkt indgå i den intern medicinske og i den infektionsmedicinske specialevagt. Vagthyppigheden kan forhandles, og kan udgøre op til ca. 5 vagter per måned. Vagterne er tilrettelagt som beredskabsvagt.

Medicinsk Afdeling

Afdelingen har regionsfunktion indenfor lungemedicin, infektionsmedicin og nefrologi og modtager akutte og elektive patienter i disse specialer samt akutte patienter inden for det intern-medicinske hovedområde. Afdelingen varetager primært specialiserede funktioner inden for de tre grenspecialer, mens indlagte patienter med almene, ikke – specialiserede lidelser overvejende håndteres på regionens øvrige sygehuse. I Medicinsk Afdeling har vi normering til 3 sengeafsnit med i alt 56 senge og en omfattende ambulant produktion med ca årlige konsultationer.

Under Medicinsk Afdeling hører også Medicinsk Diagnostisk Center og dialyseafsnittene i Roskilde, Køge og Nykøbing Falster.

Specialerne har et godt samarbejde og en du vil opleve en inkluderende stemning i personalegruppen, hvor der er et behageligt lægefagligt og tværfagligt samarbejde.

Forskning

I Medicinsk Afdeling har du mulighed for at blive involveret i et veletableret forskningsmiljø med en klinisk professor/klinisk forskningslektor indenfor hvert af de tre grenspecialer, 6 projektsygeplejersker og flere Ph.d.-studerende.

Den infektionsmedicinske forskning på afdelingen har udviklet sig hastigt de seneste år med oprettelse af et klinisk professorat, og herudover er 2 infektionsmedicinske speciallæger delvist frikøbt til forskning. Der er initieret original forskning i blandt andet CNS-infektioner, HIV-patienters knoglemetabolisme, og omfattende deltagelse i nationale Covid-studier. Afdelingen har en velfungerende Klinisk Forskningsenhed, hvor den infektionsmedicinske forskning udgør en betydelig andel.

Undervisning

Sjællands Universitetshospital har samarbejde med Københavns Universitet. Medicinsk Afdeling varetager klinisk undervisning af lægestuderende for 3. semester bachelor og 3. semester kandidat iht. aftale med Københavns Universitet. Afdelingen har, udover forskningslektoraterne, fem kliniske lektorater – herunder to i infektionsmedicin.

Den lægelige videreuddannelse er et højt prioriteret område og omfatter uddannelse for læger i

  • Introduktionsstillinger
  • Hoveduddannelse i almen medicin
  • Hoveduddannelse i fem medicinske specialer, herunder lungemedicin

Afdelingens lægelige stab

I Roskilde er der aktuelt 34 speciallæger, overlæger og ledende overlæger indenfor de tre grenspecialer infektionsmedicin, lungemedicin og nefrologi samt almen medicin. Afdelingen har herudover 15-18 yngre læger i introduktions- eller hoveduddannelsesstilling.

I Næstved er der aktuelt 6 speciallæger og overlæger samt 7 yngre læger i hoveduddannelse eller uklassificeret stilling.

Kvalifikationer

Vi søger en speciallæge i infektionsmedicin, som har interesse for og evne til at videreudvikle specialet. Foruden faglige kompetencer søger vi en speciallæge med gode personlige egenskaber med evne til at samarbejde og kommunikere konstruktivt; både med kolleger og på tværs af faggrænser. Det vil være en fordel, hvis du har interesse for forskning og ønske om at bidrage til udvidelse af afdelingens forskningsprofil.

Ved ansættelse som overlæge forventer vi at dine kliniske kompetencer er fuldt udviklede, at du er med til at tage ansvar for at skabe en motiverende arbejdskultur på afdelingen, og at du varetager ledelsen af et nærmere defineret ansvarsområde i afdelingen.

Sjællands Universitetshospital anvender en vurdering af de syv lægeroller i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret og systematisk til de syv lægeroller.

Ansættelse som overlæge kræver godkendelse, både jf. den faglige bedømmelse, og efter Danske Regioners krav om 5 års anciennitet som speciallæge.

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kolleger allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn

Bue Fogh Juvik

Email

Stilling

Cheflæge

Telefon

ARBEJDSSTED

Sjællands Universitetshospital, Roskilde

QUICKNR.

047720

SPECIALE

Intern medicin: Infektionsmedicin

JOBTYPE

Fuld tid

OPSLÅET

  1. december 2025

ANSØGNINGSFRIST

  1. december 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO

  1. februar 2026


  • Slagelse, Slagelse Kommune, Denmark Region Sjælland Full time 1,000,000 - 1,200,000 per year

    Overlæge søges til det invasive iskæmiteam, Kardiologisk Afdeling, Sjællands UniversitetshospitalKardiologisk Afdeling søger en erfaren og engageret overlæge til det invasive iskæmiteam med specialisering i perkutan koronar intervention til vores kardiologiske laboratorium. Ansøger forventes at have en solid klinisk erfaring indenfor invasiv...


  • Slagelse, Slagelse Kommune, Denmark Region Sjælland Full time 435,000 - 545,000 per year

    Yngre læge søges til Børne- og Ungeafdelingen på Sjællands Universitetshospital, RoskildeVed Børne- og Ungeafdelingen på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing Falster, er der to uklassificerede 1-årige reservelægestillinger ledige til besættelse fra 1. februar 2026.Vi er ved at opnormere forvagtslaget på Børne- og Ungeafdeling og søger...


  • Slagelse, Slagelse Kommune, Denmark Region Sjælland Full time 350,000 - 450,000 per year

    Social- og sundhedsassistenter søges til Lunge- og Infektionsmedicinsk afsnit RoskildeSocial- og sundhedsassistenter søges til Lunge- og Infektionsmedicinsk afsnit RoskildeLunge- og Infektionsmedicinsk afsnit er blevet opnormeret, og vi søger derfor 2 engagerede social- og sundhedsassistenter (SSA) med lyst til læring og udvikling.Vi tilbyder:Stor...


  • Slagelse, Slagelse Kommune, Denmark Region Sjælland Full time 450,000 - 550,000 per year

    Teknisk Designer elev søges til Teknisk afsnit på Sjællands Universitetshospital, Køge.Vi tilbyderEn spændende elevplads som Teknisk Designer til dig som er nysgerrig og har lyst til udfordringer personligt og teknisk. Du kommer til at tegne i Autocad 2D og Revit. Du lærer at arbejde og vedligeholde oplysninger i vores opgavestyringssystem Dalux. Du...


  • Slagelse, Slagelse Kommune, Denmark Region Sjælland Full time 350,000 - 500,000 per year

    Serviceassistenter til Servicevagten SUH RoskildeServiceafsnittet på Sjællands Universitetshospital, Roskilde søger 2 faglærte eller ufaglærte serviceassistent til servicevagten.Stillingerne er på 37 timer pr. uge med skiftende arbejdstid - weekend- aften- og nattevagter vil forekomme.Ansættelse hurtigst muligt, dog senest 1. februar 2026, der...


  • Slagelse, Slagelse Kommune, Denmark Region Sjælland Full time 380,000 - 480,000 per year

    Social- og sundhedsassistent med specialfunktion til Anæstesiologisk Afdeling, SUH, RoskildeSocial- og sundhedsassistent med specialfunktion til Centraloperation/Dagkirurgisk Afsnit, Roskilde SygehusHar du lyst til at arbejde i et spændende, højtspecialiseret og tværfagligt miljø – og brænder du for kvalitet, samarbejde og god...


  • Slagelse, Slagelse Kommune, Denmark Region Sjælland Full time 50,000 - 70,000 per year

    Sygeplejerske til Onkologisk ambulatorieEr du frisk på nye udfordringer i dit arbejdsliv, så er det dig vi har brug for.Onkologisk ambulatorium Roskilde er en del af Onkologisk Afdeling og palliative enheder på Sjællands Universitetshospital.Ambulatoriet er for nu placeret i Roskilde, men hele Onkologisk afdeling, flytter til Køge 4/ Ambulatoriet...


  • Slagelse, Slagelse Kommune, Denmark Region Sjælland Full time 350,000 - 450,000 per year

    Sygeplejerske til Tand- Mund- og Kæbekirurgisk AfdelingSygeplejerske til et spændende specialeHar du lyst til en hverdag med fokus på korttidssygepleje, tværfagligt samarbejde og et godt kollegaskab så er tilbuddet her.Tand-Mund- og Kæbekirurgisk afdeling modtager patienter med kæbekirurgiske sygdomme til ambulant udredning, behandlingsplanlægning og...


  • Slagelse, Slagelse Kommune, Denmark Region Sjælland Full time 600,000 - 800,000 per year

    Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk sengeafsnit 1 KøgeSygeplejersker søges til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit 1 på SUH KøgeEr du vores nye knoglehelt?Har du en skarp sans for humor og en endnu skarpere sans for sygepleje? Så er det dig, vi leder efterHvem er vi?Vi er Ortopædkirurgisk Sengeafsnit 1 Sjællands Universitetshospital i Køge – stedet hvor...


  • Slagelse, Slagelse Kommune, Denmark Region Sjælland Full time 350,000 - 550,000 per year

    Sygeplejersker til Øjenafdelingen – SUH NæstvedVi opnormerer i øjeblikket - Vi har fået tildelt midler for budget 2026 til at etablere en Anti-VEGF klinik som kommer til at bestå af 2 injektionsstuer og 2 screeningsklinikker. Dette for at sikre at vi kan imødekomme den stigende efterspørgsel på behandling af patienter med bl.a. våd AMD, diabetisk...