Læger (uklassificeret stilling), psykologer eller sygeplejersker (.) til 2 delte stillinger mellem forskning og klinik med fokus på funktionelle lidelser ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center,
5 hours ago
Læger (uklassificeret stilling), psykologer eller sygeplejersker ) til 2 delte stillinger mellem forskning og klinik med fokus på funktionelle lidelser ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
Er du læge, psykolog eller sygeplejerske med interesse for funktionelle lidelser hos unge – og ønsker du at kombinere klinisk arbejde med forskning i et spændende og tværfagligt miljø? Så er det måske dig, vi søger til en af de 2 delte stillinger mellem hhv. Forskningsenheden BFOR og Ambulatorium for unge (B295) eller Forskningsenheden BFOR og Ambulatorium for større børn (B294) på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC), Region Hovedstaden.
Om stillingerne
Stillingerne er begge fuldtidsstillinger delt mellem forskning og klinik med fokus på udvikling og afprøvning af evidensbaseret psykoedukation for unge med funktionelle lidelser.
Formålet er at bidrage til etableringen af et forskningsprogram, der udvikler, afprøver og fremadrettet evaluerer en manualiseret psykoedukativ intervention – som grundlag for differentieret og evidensbaseret behandling af funktionelle lidelser.
Den kliniske del i den ene stilling varetages i Ambulatorium for unge (B295), som modtager unge i alderen 14-17 år med blandt andet depression, angst, OCD, ADHD, autisme og funktionelle lidelser.
Den kliniske del i den anden stilling varetages i Ambulatorium for større børn (B294), som modtager børn i alderen 8–13 år med blandt andet følelsesmæssige vanskeligheder, ADHD, autisme og funktionelle lidelser.
Du vil i begge ambulatorier blive en integreret del af et tværfagligt team bestående af læger, psykologer, sygeplejersker og andre faggrupper, hvor samarbejde, faglig sparring og supervision er en naturlig del af hverdagen.
Forskningsdelen indebærer et tæt samarbejde med forskningsenheden, det kliniske ambulatorium, hvor du bliver ansat og med den kandidat, der ansættes i den anden delte stilling.
Dine arbejdsopgaver
I forskningsdelen omfatter blandt andet:
Udarbejdelse af en videnskabelig oversigtsartikel om psykoedukation ved funktionelle lidelser hos børn og unge.
Behovsafdækning og tilpasning af manualiserede psykoedukative forløb til klinisk praksis i BUC.
Arrangere en workshop for klinikere om manualiseret psykoedukation, faciliteret af eksperter indenfor området.
Gennemføre et feasibility-studie med fokus på anvendelighed, tilfredshed og oplevet effekt af psykoedukationen hos patienter, forældre og personale.
Forberede fremtidige effektstudier, hvor psykoedukation undersøges alene og i kombination med andre behandlingsformer.
I samarbejde med forskningsafdelingen, medvirke til at definere og udarbejde forsøgsprotokoller og gennemføre forskningsprojekter indenfor feltet.
Bidrage til dataindsamling, analyse og formidling af forskningsresultaterne.
Medvirke til implementering af forskningsresultater i den kliniske praksis.
I den kliniske del vil du blandt andet:
Udføre psykopatologisk screening og udredning af børn og unge.
Afholde forældresamtaler og deltage i tværfaglige konferencer.
Udføre kognitive test (for psykologer) eller somatiske vurderinger (for læger).
Deltage i planlægning og gennemførelse af behandlingsforløb for børn og unge med funktionelle lidelser.
Bidrage til tværfaglig koordinering mellem forskning og klinik.
Vi tilbyder en unik mulighed for at:
Kombinere forskning og klinisk praksis i et område i vækst og med stor samfundsmæssig betydning.
Blive en del af et engageret forskningsmiljø i BFOR, hvor du får supervision af erfarne forskere og mulighed for at opbygge egen forskningsprofil.
Indgå i et klinisk team, hvor der er fokus på oplæring, faglig sparring og tværfagligt samarbejde.
Skabe en direkte kobling mellem forskning og klinisk praksis i BUC.
Ambulatorium for unge (B295) er beliggende på Sydvestvej 104 i Glostrup og består af speciallæger, læger, specialpsykolog, psykologer, sygeplejersker og andre fagprofessionelle, der arbejder tæt sammen i et tværfagligt og udviklingsorienteret miljø.
Ambulatorium for større børn (B294) er beliggende på Sydvestvej i 102 Glostrup og består af speciallæger, psykologer, sygeplejersker og andre fagprofessionelle, der arbejder tæt sammen i et tværfagligt og udviklingsorienteret miljø.
Forskningsenheden BFOR har til huse på Gentofte Hospital, men samarbejder på tværs af alle matrikler i BUC (hhv. Glostrup, Bispebjerg og Hillerød). Enheden rummer ca. 80 medarbejdere og har et stærkt fokus på klinisk anvendelig forskning.
Vi forventer, at du
Er læge, psykolog eller sygeplejerske ) med erfaring fra børne- og ungdomspsykiatri, voksenpsykiatri eller anden relevant klinisk praksis.
Har interesse for (eller erfaring med) funktionelle lidelser hos børn og unge.
Kan arbejde selvstændigt og struktureret, men trives i tværfagligt samarbejde.
Har gode formidlingsevner og lyst til at bidrage til forskningsaktiviteter.
Har basale IT-kompetencer (kendskab til Sundhedsplatformen er en fordel).
Forskningserfaring er en fordel, men ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en 3-årig deltids forskningsstilling kombineret med klinisk arbejde (37 timer samlet pr. uge), med mulighed for forlængelse af den kliniske del og for at søge midler til videre forskning.
Tiltrædelse er den 1. februar 2026 eller snarest derefter.
Som læge bliver du ansat i en uklassificeret 1-årig stilling på 37 timer med mulighed for forlængelse inden for gældende overenskomst. Som læge, ansættes du i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Hvis du er psykolog, ansættes du i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Hvis du er sygeplejerske, ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Du vil blive ansat i Ambulatorium for unge (B295), Sydvestvej 104, Glostrup, eller Ambulatorium for større børn (B294), Sydvestvej 102, Glostrup.
Ambulatoriet har pt. åben mandag til fredag i dagtimerne.
Forskningsaktiviteter foregår i tæt samarbejde med forskningsenheden BFOR, Gentofte Hospital.
Der skal ved ansættelse forevises ren børneattest (indhentes med samtykke).
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Afsnitsledende overlæge for B295 Lis Raabæk Olsen, tlf
Afsnitsledende overlæge for B294 Charlotte Greisen, tlf. tlf
Professor ved forskningsenheden Birgitte Fagerlund, tlf
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.
Søg stillingen
Synes du, at ovenstående lyder spændende, så vil vi glæde os til at læse din ansøgning.
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser via linket senest den 26. november 2025.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i starten af uge 49.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to større kliniske afdelinger - Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn - fordelt på flere matrikler i regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner samt en stor forskningsenhed. Samlet er vi omkring 1000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC's hjemmeside
FaktaJobtype
Sygeplejerske, Læge, Psykolog
Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri
B294 Ambulatorium for børn, GLO
Arbejdstid
Fuldtid
Jobnummer
265368
Ansøgningsfrist
-
København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full time 450,000 - 600,000 per yearVi søger en psykolog til Ambulatorium for småbørn, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, GlostrupVil du være med til at hjælpe småbørn med psykiske vanskeligheder og deres forældre?Vil du være en del af et velfungerende ambulatorium med høj faglighed og godt kollegaskab?Så se herJobbetVi undersøger og behandler børn i alderen 4-8 år med et...
-
København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full time 1,200,000 per yearSMAG PÅ "SPIS". Speciallæge til Ambulatorium for spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på BispebjergDa mange ikke får erfaring med spiseforstyrrelser i uddannelsesforløbet, tilbydes en speciallægestilling med fokus på udredning og behandling af spiseforstyrrelse og på terapeutisk arbejde, både familieterapi og individuel...
-
København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full timeSpeciallæge til team for børn med oligofreni og psykisk lidelsesøges til Ambulatoriet for Større børn B294, GlostrupVi udreder og behandler psykisk lidelse hos børn med mentalretardering af middelsvær grad og derunder, som ofte har somatiske komplikationer, og vi har brug for en speciallæge, der vil udfordres, have ansvar og bidrage til et godt...
-
København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full time 550,000 - 750,000 per yearSpecialpsykolog (eller erfaren psykolog) søges til højtspecialiseret dag- og døgnafsnit for børn og unge med spiseforstyrrelser, BUC BispebjergDenne stilling er til dig, der brænder forintensivt behandlingsarbejde med børn og unge og deres familier.at arbejde i et tværfagligt behandlingsmiljø.at være med til at sætte dit præg på afsnittets...
-
København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full time 550,000 - 630,000 per yearPædagog, ergoterapeut eller sygeplejerske til åbent psykiatrisk døgnafsnit for unge B206Vil du være med til at gøre en forskel for unge i mistrivsel? På afsnit B206 får du muligheden for at arbejde i et engageret og tværfagligt miljø, hvor vi kombinerer høj faglighed med nærvær og omsorg – både for de unge og deres familier.Lidt om os og...
-
København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full timePsykolog til Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center KøbenhavnKunne du tænke dig at arbejde psykoterapeutisk med patienter med PTSD og samtidig blive en del af en stor psykoterapeutisk klinik tæt på forskning?Vi har brug for en psykolog, som har erfaring med både psykiatrisk udredning, men især traumebehandling af mennesker med PTSD. Behandlingen...
-
København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full time 450,000 - 600,000 per yearAssisterende afsnitsleder til døgnafsnit B201 i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i GlostrupHar du lyst til at udleve dine ledelsesmæssige kompetencer og blive assisterende afsnitsleder på et dagafsnit. Så har vi muligheden herVelkommen hos B201Vores målgruppe er børn imellem 7-13 år. Vi udreder og behandler børn under dagindlæggelse i ca. 8...
-
København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full time 400,000 - 600,000 per yearDen bedste vej til at blive en god psykiater er at prøve en reservelægestilling i et af vore ambulatorierVore dygtige reservelæger har alle fået Hoveduddannelsesstillinger og vi har derfor brug for nye reservelæger i Klinik for psykoterapi, i Psykiatrisk ambulatorium (FACT)og i Ambulatoriet for affektiv Lidelse.Så har du interesse for psykiatri, og...
-
København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full time 540,000 - 720,000 per yearSygeplejerske eller specialsygeplejerske til OPUS YOUNG – en del af nyt ambulatorium med regionsfunktion og højt specialiseret funktion for skizofreni hos børn og ungeVi søger en engageret og fagligt stærk sygeplejerske eller specialsygeplejerske til vores OPUS YOUNG-team i det nyoprettede ambulatorium for psykose hos børn og unge i Region...
-
København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full timePsykolog til 1-årigt vikariat på Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center KøbenhavnKunne du tænke dig at arbejde psykoterapeutisk med patienter med PTSD og samtidig blive en del af en stor psykoterapeutisk klinik tæt på forskning?Vi har brug for en psykolog til et 1-årigt vikariat, som har erfaring med både psykiatrisk udredning, men især...