Motormekaniker til 2. Sanitetskompagni ved 1. Logistikbataljon

6 days ago


Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 435,000 - 675,000 per year

Vi søger en mekaniker til vores vedligeholdelsesgruppe. Vi er på udkig efter en uddannet motormekaniker med gode samarbejdsevner og en professionel indstilling til jobbet.

Er du konstabel med en faglig baggrund som lastvognsmekaniker, alternativt er du udlært mekaniker civilt og ønsker en karriere som mekaniker i forsvaret, hvor du gennemfører din værnepligt og efterfølgende uddannes som professionel soldat, så skal du søge denne stilling.

Vi tilbyder en spændende hverdag for dig ved vores vedligeholdelsesgruppe.

Om os

  1. Logistikbataljon er en operativ bataljon under Hærens 1. Brigade. Bataljonen er placeret på Aalborg kaserner. Bataljonens opgave gør at hverdagen for bataljonen er delt mellem en dagligdag på Aalborg kaserner og øvelsesaktiviteter i ind og udland. Der er fire kompagnier i bataljonen, 1. Forsyningskompagni, 2 Sanitetskompagni, 3. Vedligeholdelseskompagni og 4. Transportkompagni. Fælles for alle kompagnier er, at de udelukkende består af fastansatte soldater, og at det soldatermæssig håndværk er i højsædet. Dette er kendetegnet ved en professionel og initiativrig attitude, hvor selvstændighed, god fysisk form og faglig stolthed er en selvfølge.

  2. Sanitetskompagni består af i alt 8 delinger hvoraf den ene er vores kommandodeling, som vedligeholdelsesgruppen er en del af.

    Dagligdagen i vedligeholdelsesgruppen byder selvsagt på vedligeholdelse og reparation af kompagniets forskellige køretøjer (EAGLE 4, GD, PIRANHA V, MAN HX) og materiel samt fornyelse af viden og færdigheder indenfor eget speciale.

Vi er alle erfarne folk, og arbejder i et godt team. Dette giver en unik mulighed for at kunne sparre med og udfordre hinanden fagligt, også på tværs af tilhørsforhold og personelgrupper.

Vi har en god tone i gruppen og støtter hinanden med opgaver på tværs. Der er plads til det sociale i gruppen og som en del af kommandodelingen.

Vi har fysisk træning 1-2 gange om ugen for at vedligeholde vores fysiske form.

Vedligeholdelsesgruppen holder til i en stor garage med et tilstødende kontor. Vi har gode arbejdsforhold med plads til at kunne fokusere på vores kerneopgave. Den daglige arbejdstid er som udgangspunkt fra 07.45 til 15.15, med et antal øvelser samt skydeperioder fordelt over året, hvor man får mulighed for at udvikle sig som soldat.

Om stillingen

Dine primære opgaver som mekaniker vil være:

  • Diagnosticere, reparere og støtte i udformning af vedligeholdelsesmeddelelser.
  • Støtte KMP enheder i forbindelse med vedligeholdelse i forhold til uddannelse, råd og vejledning
  • Under øvelser at fungere som kører eller vognkommandør på vedligeholdelsesgruppens køretøjer
  • Diagnosticere, reparere og gennemføre eftersyn på forsvarets

køretøjer efter FØ anvisning, evt. som del af fremskudt reparationskapacitet.

  • Foretage brugereftersyn på udleverede køretøjer, herunder optælling/mønstring af køretøj og materiel.
  • Bemander og betjener endvidere evt. køretøjsmonteret våben.

Henset til kompagniets operative opgave vil du skulle løse ovenstående opgaver under både garnisons og feltforhold.

Om dig

Du har færdiggjort din uddannelse som lastvognsmekaniker – alternativt som personvognsmekaniker.

Det er ønskeligt at du er uddannet konstabel, alternativt har gennemført værnepligten.

Du kan arbejde selvstændigt og med en naturlig forudseenhed for på den måde at støtte op om kompagniets samlede opgaveløsning. Vi forventer, at du er i stand til at udnytte din arbejdstid fornuftigt, kan tage ansvar for tildelte opgaver og sikre at opgaverne bliver løst korrekt og til tiden. Du er en holdspiller og trives godt i et mindre team med andre mekanikere i et uformelt miljø.

Det er et krav at du har kørekort til kategori B, og ønskeligt at du har C og CE, alternativt erhverves det i løbet af din tjeneste hos os.

Det er ligeledes også ønskeligt at du har kran- og truckcertifikat, samt at du har ADR-bevis.

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dette er et åbent stillingsopslag, hvorfor ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende. Stillingerne er ledige, så ansættelsen kan ske efter aftale.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal kunne kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav, samt opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Nathalie Hjorth Karlborg på telefon , eller kigge forbi mit kontor til en snak og en kop kaffe.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Personelkommandoen på mail FPS-.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 31. december 2025, og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM Trænregimentet

Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.



  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 3,000,000 - 5,000,000 per year

    Er du soldat til fingerspidserne, fysisk og mental robust og har du evnerne og viljen til at tilegne dig et højt sanitetsfagligt niveau, som vil sætte dig i stand til at rede liv i komplekse situationer? Så kan det være, at du er den soldat vi mangler i 2. Sanitetskompagni.Om osVi er en del af 1 Logistikbataljon, der indgår i 1. Brigade. Bataljonen...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 480,000 - 720,000 per year

    Trives du ik at træffe beslutninger som kan have fatale konsekvenser for de sårede på kamppladsen?Kan du lide at arbejde selvstændigt i en mindre gruppe men samtidig være en del af en større sammenhæng i sanitetskæden i 1. Brigade? Så er det måske dig, vi leder efter.Om osSanitetskompagni er en del af 1. Logistikbataljon, der indgår i 1. Brigade....


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 450,000 - 550,000 per year

    Brænder du for logistik, har service som fokusområde, motiveres af udvikling, har du erfaring indenfor SAP, men samtidig en behandlerspecialist gemt i dig? Så det dig vi kan bruge som sanforsynerhjælper (SANFS) i vores behandlerdeling i 2. Sanitetskompagni.Om osVi er en del af 1 Logistikbataljon, der indgår i 1. Brigade. Bataljonen leverer logistik på...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 350,000 - 540,000 per year

    Er du oversergent med gode soldater- og førermæssige egenskaber, trives du med at holde overblik og håndtere store mængder af materiel og køretøjer?Har du stor interesse for sanitetstjenesten og ønsker at kombinere denne med et logistisk ansvar? Så er det måske dig, vi leder efter?Om osVi er en del af 1. Logistikbataljon, der indgår i 1. Brigade....


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 440,000 - 570,000 per year

    Som forsyningshjælper støtter du kompagniet og dets delinger ved at tilvejebringe logistisk støtte til daglig uddannelse og øvelser. Du vil også vedligeholde og tilrette kompagniets materielbeholdning i DeMars. Forsyningssektionen er kompagniets logistiske hjerte, og du vil være en vigtig del af at få hverdagen til at hænge sammen.Om...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 320,000 - 420,000 per year

    Kunne du tænke dig en udfordrende hverdag som afdelingslæge ved Forsvarets Sanitetskommando? Primært med fokus på sundhedsfaglig udvikling af Forsvarets mobile præhospitale akutte behandlings- enheder.Om det sundhedsfaglige element i HærenI Hæren findes det sundhedsfaglige element med læger, sygeplejersker og officerer. Vi er sammen med andre...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 325,000 - 525,000 per year

    Har du lysten til at være soldat og transportmand i én Tranport deling ved 4. Transportkompagni, så kan du blive kompagniets nye medarbejder.Om osTransportkompagni er et operativt kompagni under 1. Logistikbataljon. Kompagniet er placeret på Aalborg kaserne dog med to eksterne delinger i Holstebro og Kalbyris. Kompagniet består af 9 delinger,...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 600,000 - 840,000 per year

    Brænder du for forsyning og materiel? Trives du godt med struktur i din dagligdag? Så har vi i 1. Eskadre måske stillingen til dig 1. Eskadres søger en sagsbehandler til stabens tekniske afdeling.Om osEskadre stab er en arbejdsplads, hvor vi med opgaven i centrum søger tværfaglige løsninger. Vi har en uformel og fri omgangstone, men tager vores ansvar...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time

    Søger du et spændende job med en dynamisk hverdag? I så fald kan vi tilbyde en udfordrende stilling som stabsofficer ved 2. Eskadres våben- og elektronikafdeling. Et afvekslende arbejde hvor arbejdsdagene sjældent ligner hinanden, og hvor du i stor udstrækning vil få indflydelse på opgaver, der styrer din hverdag.Om os2. Eskadre stabs våben- og...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time

    Søger du et spændende job med en dynamisk hverdag? I så fald kan vi tilbyde en udfordrende stilling som stabsofficer ved 2. Eskadres våben- og elektronikafdeling. Et afvekslende arbejde hvor arbejdsdagene sjældent ligner hinanden, og hvor du i stor udstrækning vil få indflydelse på opgaver, der styrer din hverdag.Om os2. Eskadre stabs våben- og...