Data Scientist

22 timer siden

Kolding, Danmark GLS Fuldtid

IT-afdelingen i GLS består af over 75 passionerede kolleger, som alle er eksperter inden for deres område. Du bliver en del af Data & AI Engineering-afdelingen i GLS’ IT-organisation, hvor du arbejder tæt sammen med 5 Data Engineers, 1 Data Scientist og 1 Lead AI Engineer. 
Vi har en IT-afdeling, hvor lysten til vores arbejde betyder mere end dresscodes og titler. Der er også plads til individualister, som på hver deres måde bidrager til fællesskabet og det gode arbejdsmiljø. 

Dine primære arbejdsopgaver
Som Data Scientist er dine opgave mange og alsidige, og du vil opleve en stor grad af medindflydelse på dine opgaver. 

Du vil oftest beskæftige dig med følgende:

  • Drive ML-projekter fra idé til trænet, produktionsklar model, i tæt samarbejde med Data Engineers, AI Engineer og forretningen
  • Udvikle, teste og validere ML-modeller
  • Overvåge og vedligeholde modeller i drift, herunder vurdere behov for retræning eller justering
  • Levere modeller og output til AI Engineer, Data Analysts og softwareudviklere, der bygger det videre ind i AI-løsninger og Power BI-rapportering
  • Analysere forretningens behov og rådgive om mulige ML-løsninger
  • Sparre fagligt med vores anden Data Scientist om metoder og modeller
  • Videreudvikle GLS' processer og best practices inden for ML


Din baggrund
Vi har en forventning om, at du kommer med en solid baggrund indenfor dette fagområde. 

Dit CV bør indeholde følgende:

  • 1-5 års erfaring med udvikling af ML-modeller 
  • Erfaring med at udvikle ML-modeller i et cloud-miljø 
  • Erfaring med MLOps 
  • Solidt fundament i statistik og matematik bag ML-metoder 
  • Stærke Python-kundskaber


Og vi smiler endnu mere, hvis du har erfaring med:

  • Data-processing biblioteker (Pandas, Polars)
  • ML-frameworks (Scikit-learn, XGBoost, LightGBM, PyTorch, TensorFlow)
  • CI/CD og arbejde på tværs af udviklingsmiljøer (Dev, Test, Prod)
  • Github og Github Actions
  • Azure services og komponenter, som ML workspace, Datafactory og Keyvault
  • Containerisering, herunder Docker og Kubernetes
  • Experiment tracking/model-registrering (fx MLflow)


Er det vigtigt for dig, er det vigtigt for os
Hos GLS tror vi på, at mennesker gør forskellen. Vi sætter mennesket først – både når det gælder vores medarbejdere og vores kunder. Derfor stræber vi efter at skabe en hverdag, hvor du føler dig tryg, hørt og som en vigtig del af fællesskabet.

Du kan bl.a. forvente:

  • Et grundigt introduktionsforløb
  • Aktiviteter og fællesskab via vores personaleforening – også for din familie
  • En omfattende sundhedsforsikring for dig og dine børn
  • Mulighed for kompetenceudvikling gennem GLS Academy
  • Arrangementer som fx vores gaming-day, hvor IT-afdelingen internt dyster i forskellige spil – både på konsol og rigtige brætter

Vil du vide mere om hvordan GLS er og hvordan vores IT-afdeling arbejder, kan du læse mere her.

Klar til næste skridt?
Send os dit CV og besvar ansøgningsspørgsmålene senest 06. oktober 2026. Vi indkalder løbende til samtale og ansætter, når vi har fundet den rette.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Andreas Benthin-Bruun, Head of Data and AI, via Andreas.Benthin-Bruun@gls-denmark.com. Det er også Andreas, som du vil referere til i hverdagen.