Cinemateket søger løbende studentermedhjælpere til butiks- og billetskranken

14 timer siden

Copenhagen, Danmark DFI Fuldtid

Er du aktiv studerende på en videregående uddannelse, og er du servicemindet og passioneret omkring film, så kunne et job i Cinematekets butik- og billetsalg være noget for dig.   
 
Om jobbet
Jobbet består bl.a. i at servicere Cinematekets gæster og holde publikumsområderne ryddelige og indbydende. Herudover er der ad hoc opgaver i forbindelse med Cinematekets mange arrangementer. 
 
Cinemateket – Det Danske Filminstituts biografer – viser hver måned mere end 70 film: Klassikere. Prisbelønnede film. Festival-perler. Kult og kitsch for kenderen og den nysgerrige. Dokumentarer i alle afskygninger. Desuden har vi løbende en stribe events og særarrangementer på plakaten.

I perioder vil en væsentlig del af jobbet bestå i at sikre gæster et positivt møde med vores udendørsbiograf og filmiske installationer på Filmtaget.
 
Som studentermedhjælper vil du indgå i Cinematekets driftsteam, der består af ca. 12 fastansatte og 10-14 studentermedhjælpere. Du skal bl.a. være med til at: 

  • servicere stedets gæster i form af salg af billetter og butiksvarer 
  • holde stedet rent og indbydende 
  • stå for digitale filmkørsler, når dette kræves 
  • sikre at butikken fremstår ren og imødekommende
  • formidle og sikre et godt værtskab i forhold til vores tilbud på Filmtaget  
  • betjene Cinematekets bar ved særarrangementer

Om dig
Vi lægger vægt på, at du:  

  • arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt  
  • er imødekommende og samarbejdsvillig
  • har god ordenssans
  • taler og skriver dansk og engelsk 
  • har erfaring med butikssalg 
  • er god til at bevare overblikket ved travlhed 
  • er fleksibel i forhold til vagtplanlægning 
  • er interesseret og nysgerrig omkring filmmediet. 

Ansættelsesvilkår
Du ansættes som timelønnet studentermedhjælp efter overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT. Timelønnen udgør pr. 1. april 2026 144,98 kr. Derudover ydes tillæg for aften- og weekendvagter.

Ansøgning
Vi tager løbende imod ansøgninger via knappen ’søg stillingen’ nedenfor. Vedhæft ansøgning, CV og dokumentation på at du er aktiv studerende på en længerevarende videregående uddannelse.

Bemærk at vi ikke sender løbende afslag, men indkalder til samtaler når der opstår en ledig studenterstilling. Din ansøgning gemmes i 6 måneder.