Afdelingschef til Caverions Marine, Industri og Energi-forretning
Gem dette job og hold din søgning organiseret
Opret en gratis konto for at gemme job, oprette underretninger og vende tilbage til denne fortegnelse fra dit dashboard.
Ved at fortsætte accepterer du vores Vilkår & Privatlivspolitik.
Hos Caverion arbejder vi bl.a. med komplekse tekniske løsninger inden for Marine, Industri og Energi – MIE. Vi leverer installation, service og idriftsættelse til nogle af Danmarks største industri- og energikunder, og spiller samtidig en aktiv rolle i den grønne omstilling.
Din rolle og afdelingen:
Som afdelingschef får du det overordnede ansvar for at opbygge, udvikle og lede serviceafdelingen med fokus på mennesker, kunder, drift og forretning. Du bliver en central del af ledelsen og får en vigtig rolle i at sikre, at afdelingen leverer høj kvalitet, skaber værdi for kunderne og samtidig udvikler sig i takt med virksomhedens strategiske mål.
Du skal stå i spidsen for et stærkt og kompetent team, hvor du skaber retning, engagement og gode rammer for, at medarbejderne kan lykkes. Du har blik for både den daglige drift og det længere perspektiv og formår at omsætte strategi til konkrete mål og resultater.
En vigtig del af rollen er den tætte dialog med vores medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Du er med til at udvikle relationerne, identificere nye muligheder og sikre, at vi fortsat er en attraktiv og professionel samarbejdspartner.
Vi leder efter dig der har:
- Erfaring med at opbygge og udvikle en serviceforretning
- Stærke kommercielle kompetencer og blik for vækstmuligheder
- Erfaring med kundeudvikling og opbygning af stærke, langsigtede relationer
- Forståelse for og erfaring med tekniske servicekontrakter
- Evnen til at omsætte strategi til konkrete initiativer og målbare resultater
- Erfaring med både drift og forretningsudvikling
- Erfaring med personaleledelse og evnen til at skabe følgeskab
- Høj grad af selvstændighed, handlekraft og initiativ
- En struktureret og resultatorienteret tilgang til opgaver og ansvar
- En stærk team orienteret tilgang og evnen til at skabe samarbejde på tværs
- Erfaring med personaleledelse
Dine ansvarsområder
Du kommer til at stå i spidsen for opbygningen og den strategiske udvikling af en serviceafdeling inden for forretningsområdet Marine, Industri og Energi med ansvar for at skabe vækst, stærke kunderelationer og en sund, skalerbar forretning gennem at:
- Udbygge eksisterende kunderelationer
- Identificere nye serviceaftaler
- Udvikle nye ydelser/servicekoncepter
- Bidrage aktivt til tilbudsarbejde og salgsaktiviteter
- Integrere de eksisterende serviceaktiviteter
- Opbygge de nødvendige processer
- Sikre lønsom drift
- Sikre kvalitet og kundetilfredshed
- Opbygge egen teknikerkapacitet over tid
- Sikre skalerbarhed og organisering i samarbejde med resten af MIE ledelsesteam
MIE teamet:
I forretningsenheden Marine, Industri og Energi, bliver du en del af et stærkt team med ca. 50 kollegaer. Vi holder primært til i Esbjerg, men har også kontorer i Fredericia og Odense, hvorfor din bopæl i nærheden heraf kan være en mulighed. Du skal være indstillet på - og særligt i starten er det vigtigt - at være synlig i Esbjerg.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med dygtige kolleger og en uformel og samarbejdsorienteret kultur. Vi arbejder med spændende og varierede projekter, hvor din indsats er med til at skabe værdi for vores kunder og understøtte den tekniske udvikling.
Kontakt:
Er du interesseret? Så ræk ud efter Head of Marine, Industry and Energy, Karsten Krogsøe, på mobil: 3053 3578.
Vi er kun interesseret i dit CV.
Vi glæder os til at høre fra dig.