Studentervejleder
6 months ago
Kunne du tænke dig at være studentervejleder på Bioanalytikeruddannelsen?
Bioanalytikeruddannelsen søger tre studentervejledere til vores team af studentervejledere.
Hvad er en studentervejleder?
En studentervejleder er en studerende, der deltager aktivt i PR og rekrutteringsaktiviteter, men som også fungerer som en ressource ift. til sine medstuderende. Hensigten er bl.a., at du med din indsats skal bidrage til dine medstuderenes gennemførelse af og fastholdelse i studiet.
Studentervejledernes opgaver, ansvars- og kompetenceområde
Studentervejlederne ved UCL fungerer som en juridisk enhed, som er underlagt tavsheds- og oplysningspligt.
Din opgaver og forpligtigelser vil omfatte at:
Samarbejde med de andre studerevejledere og relevant koordinatorer/ansvarlige om opgaverne. Bidrage til medstuderendes trivsel og gennemførsel både på uddannelses, hold, gruppe og individuelt niveau, herunder: Afholde individuelle samtaler om studiemæssige, faglige, sociale og karrieremæssige forhold. Facilitere holdmøder. Fungere som vejviser gennem studiet. Afvikle rundvisning på OUH, Odense for 1. semester studerende. Bidrage til et godt studiemiljø, herunder styrke de faglige og sociale relationer gennem studiet, herunder: Afholde trivselstimer på 1. semester. Planlægge og afholde Spot on arrangementer. Koordinere og varetage ansvaret for udvalgte PR og rekrutterings aktiviteter som fx: studiepraktik, brobygningsaktiviteter studerende for en dag, åbent hus og uddannelsesmesser mm. Vejlede kommende studerende om det at være studerende på en professionsuddannelse herunder uddannelsesforløb, krav, forventninger og muligheder på uddannelsen. Deltage i dialog og BSR møder.Vi ønsker en studentervejleder som har/er:
Som minimum har gennemført 1. semester på bioanalytikeruddannelsen, UCL, ved tiltrædelsen. Engageret og motiveret. Udadvendt og imødekommende. Evne til at lytte og kommunikere. Viden om uddannelsens opbygning. Villig til at sætte sig ind i uddannelsens lovgrundlag og retningslinjer, her under: Studie-ordning, eksamen, orlovsregler, regler for studieskift og ophør samt SU/SPS-støtte. Interesse for vejledning i uddannelsessystemet. Interesse for at udvikle uddannelsen og dens aktiviteter. Aflønning og tiltrædelse
Du vil blive ansat og aflønnet som studentermedhjælper i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Om-råde (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.
Du vil blive ansat fra 15. august 2024 og ansættelsen er tidsbegrænset til og med 6. semester.
Studentervejlederne på bioanalytikeruddannelsen ansættes som timelønnet. Timerne registreres og udbetales månedligt. Timeløn er statens takst for studentermedhjælpere, som pt. er på 134,35 kr.
Studentervejlederne referer til studiekoordinator, Ida Dreier.
Uddannelse af studentervejlederne
UCL udbyder med jævne mellemrum intern uddannelse, der løber over 3 dage. Studentervejlederne vil blive tilbud dette kursus, og det forventes, at de deltager (det er aflønnet for de antal timer, som man deltager). Det afholdes næste gang 19.-21. august 2024.