Kundeservicemedarbejder

5 months ago


Vejen, Denmark Solar Danmark AS Full time

Vi søger vi en kollega til vores kundeserviceteam. Er du vild med et stort ansvar, en masse udfordringer og en hel del afveksling i hverdagen? Så kan det være dig, vi søger.

Der er tale om en fuldtidsstilling placeret på vores hovedkontor i Vejen. Vores team sidder fysisk sammen, og vi er et hold med 20 kolleger. 

Om stillingen
I Kundeservice håndterer vi alle after-sales opgaver. Alt omkring leveringsafvigelser, retur- og reklamationsforespørgsler, oprettelse af kunder, spørgsmål til fakturaer, leveringstider og meget mere er hverdag for dig.

Du er på hold med dedikerede kolleger, som sammen med dig sørger for, at Solars kunder altid får den bedste serviceoplevelse, uanset om det er over telefon eller mail, eller om kunden er en mindre el-installatør, en stor industrikunde, eller det er interne kolleger i huset.

Ergo, din berøringsflade er stor og opgaverne spænder bredt. Vi lover dig, at det ikke bliver kedeligt, og at du får nok at se til på telefonen, på mailen og i de mange forskellige systemer, vi arbejder i, hvor vi også har tæt kontakt til vores transportører på alle leveringsafvigelser.

Hvis du er vild med at vide, præcis hvad din dag kommer til at gå med, så er det nok ikke den rigtige stilling for dig. Bliver du derimod motiveret af forskelligartede opgaver i spandevis i et hektisk miljø og i et team med et rigtig godt sammenhold, så er der ingen tvivl om, at du vil trives hos os.

Din profil og din baggrund
Du har smil i stemmen og er serviceminded. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste. Vigtigt er det, at du har erfaring fra en lignende stilling i en kundeservicefunktion, har et godt overblik og kan håndtere at arbejde med mange systemer samtidig med, at du har kunden i røret og mails, som tikker ind.

Du kender godt klichéen ”du skal kunne holde mange bolde i luften”, ikke? Hos os er det ikke kun en kliché, det er helt essentielt, for hvis du ikke kan det, så kan du risikere ikke at lykkes i stillingen. De fleste bolde griber du hurtigt – men nogle bolde kastes op flere gange, og hver gang skal du gribe dem og ikke tabe pusten på vejen.

Hvis du desuden har kendskab til SAP ordremodulet er det en klar fordel, men det er ikke et krav.

Er du blevet nysgerrig?
Så kontakt kundeservicechef Mette Hegnby på mehe@solar.dk

Hvad tilbyder vi
I Solar ønsker vi altid at udvikle kompetencer, så hvis du har den rette indstilling, ser vi på sigt hvilke udviklingsmuligheder, der er for dig.

Derudover vil der være:

Sundhedsforsikring Kantineordning Overskudsdeling Solar Family - et uddelingsinitiativ for medarbejdere i svære livssituationer Interne coaches

Ansøg hurtigst muligt og senest den 7. juli
Vi gør opmærksom på, at vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Send derfor dit CV m.v. hurtigst muligt og gerne allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig. 

I Solar ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.

Lad os gøre en forskel sammen.



  • Vejen, Vejen Kommune, Denmark Solar Danmark AS Full time

    Vi søger en kollega til vores kundeserviceteam, hvor du bliver en del af et dynamisk og motiveret hold.I rollen som kundeservicemedarbejder vil du være ansvarlig for at håndtere alle efterfølgende opgaver, herunder leveringsafvigelser, retur- og reklamationsforspørgsler, oprettelse af kunder og meget mere.Vi søger en kundeserviceekspert med stor...


  • Vejen, Vejen Kommune, Denmark Solar Danmark AS Full time

    Om stillingenSolars kundeservice søger en kollega til at håndtere efter-salgsopgaver. I denne stilling vil du være ansvarlig for at håndtere kundeserviceopgaver, herunder leveringsafvigelser, retur- og reklamationsforespørgsler, oprettelse af kunder, spørgsmål til fakturaer, leveringstider og meget mere.Din profil og din baggrundVi søger en person...