Kommunikationsfaglig studentermedhjælper til Health Studier

1 month ago


Aarhus, Denmark Aarhus Universitet, Bygning 1610-1614 Full time
Vil du være med til at designe, bygge og revidere websider til over 4000 studerende på Health? Er du god til at skrive tekster og har du lyst til at lave indhold til SoMe? Så er det nu, du har muligheden. Vi søger nemlig en kommunikationsfaglig studentermedhjælper til vores kommunikationsteam i Health Studier, Aarhus Universitet.

Om Health Studier

I Health Studier understøtter vi gode studieforløb for alle studerende på Health. Det gør vi gennem planlægning, vejledning, sagsbehandling og uddannelsestilrettelæggelse. Samtidig understøtter vi faglige og ledelsesmæssige beslutninger på uddannelsesområdet.

Vi er en afdeling præget af stærk faglighed, fleksibilitet, nysgerrighed, og vi har et tæt samarbejde både med hinanden og med de faglige miljøer på fakultetet.

Vi er cirka 40 faste medarbejdere og 15 studenterstudievejledere og –medhjælpere, og du kan se frem til en arbejdsdag med højt humør, gode kollegaer og udfordrende opgaver, som du selv er med til at præge og udvikle.

Få mere info om Health Studier her.
Læs mere om fakultetet Health her.

Dine arbejdsopgaver

Du bliver en del af arbejdet med at re-designe og omstrukturere hele vores online studieunivers for alle studerende på Health. Meget af din tid vil derfor gå med at bygge nye web-sider og skrive gode web-tekster. Du vil også få andre kommunikationsopgaver. Du skal bl.a. bidrage til at planlægge og producere indhold til vores sociale medier. En gang imellem vil også kunne komme opgaver af mere administrativ karakter.

Vi kan tilbyde dig

Et fleksibelt studiejob, hvor du selv er med til at tilrettelægge dine timerEt relevant studiejob i en faglig, politisk ledet organisationGode kollegaer og en uformel omgangstoneSjove og hyggelige sociale arrangementer på arbejdspladsenGrundig oplæring og løbende sparring.

Dine kompetencer

Vi forventer, at du er i fuld gang med en kommunikationsuddannelse, har flair for at skrive og er god til at formulere dig. Du er vild med web og har måske også lidt erfaring med at arbejde i CMS-systemer samt frisk på at lave SoMe-indhold og evt. har erfaring med videoproduktion.

Som person er du fuld af gå-på-mod og i stand til at arbejde selvstændigt, pligtopfyldende og stabil samt fleksibel og villig til at løse andre forefaldende opgaver.

Arbejdstid

Stillingen er på minimum 8 timer om ugen. Derudover forventer vi der vil være ekstra timer fordelt efter sæsonbaserede peak-perioder.

Praktisk info

Har du lyst til at byde ind på jobbet, skal vi have din ansøgning senest d. 15. april.

Vi forventer at holde samtaler i uge 17 og håber, du kan starte i jobbet d. 15. maj.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Willer på jwi@au.dk eller 20801452.

Arbejdsstedet er Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansættelsesgrundlag

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).


Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:
AnsøgningCurriculum VitaeAngivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk


  • Aarhus, Denmark EG Norge AS Full time

    Har du interesse for IT-, teknologi- og persondataret og ønsker du at udvikle dig i en spændende international IT-organisation? Vil du have ansvar for egne opgaver og praktisk erfaring med juridisk sagsbehandling og compliance? Så er det måske dig, som er vores nye studentermedhjælper! Vi er inde i en rivende udvikling, der forventes at fortsætte,...


  • Aarhus, Denmark Region Midtjylland Full time

    Vil du være en del af et aktivt forskningsmiljø og være med til at udbrede eHealth behandling til patienter med længerevarende symptomer og kropslig stress i almen praksis? Så er du måske vores nye studentermedhjælp på forskningsprogrammet eASY (se ). eASY udgår fra Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital. Afdelingen er en...

  • Student Worker

    4 days ago


    Aarhus, Denmark Aon Full time

    Studentermedhjælper Ønsker du et studiejob i en succesfuld virksomhed, hvor du har mulighed for faglig og personlig udvikling samt en høj grad af frihed under ansvar, har vi jobbet til dig. Vi søger nu en studentermedhjælper med interesse for databehandling og udvikling til vores Risk Management-afdeling i Risskov, hvor vores spidskompetence er...


  • Aarhus, Denmark CGI Full time

    Position Description: Hvad er det vi laver I Health divisionen hos CGI har vi gennem flere årtier leveret, udviklet, driftet og supporteret løsninger til det danske sundhedsvæsen. Vi er førende på laboratorie systemer til både biokemi og patologi, har et af de bærende systemer til hospitalernes indkøb og logistik samt understøtter en lang...

  • Account Executive

    2 weeks ago


    Aarhus, Denmark Beefit Full time

    Velkommen til Beefit 🚀Her er en unik mulighed for at komme helt ind bag kulissen i en hurtigt voksende startup og få en afgørende rolle for firmaets fortsatte rejse imod at blive en førende health tech platform på globalt plan.Din Rolle:Som Account Executive på vores hovedkontor i Aarhus bliver du en fast del af vores core team, og dine indsatser...


  • Aarhus, Denmark Beefit Full time

    Velkommen til Beefit 🚀Her er en unik mulighed for at komme helt ind bag kulissen i en hurtigt voksende startup og få en afgørende rolle for firmaets fortsatte rejse imod at blive en førende health tech platform på globalt plan.Din Rolle:Som Executive Assistant for vores CEO vil du være afgørende i styringen af vores strategiske initiativer og...


  • Aarhus, Denmark Region Midtjylland Full time

    Kan du få en fængende nyhed ud af et kompliceret forskningsprojekt eller etableringen af et nyt nationalt, tværfagligt forskningsnetværk for ernæring ved kræftsygdomme? Kan du skrive, så DCCC's målgruppe, der består af forskere, klinikere, patientforeninger og beslutningstagere på kræftområdet, føler sig set og hørt? Har du samtidig lyst til...