Kreditkonsulent til afdelingen for Kreditjura

4 weeks ago


Tjele, Denmark Danske Andelskassers Bank Full time

Kreditkonsulent til afdelingen for Kreditjura & Inkasso i Andelskassen

Det er videnstungt, men det er spændende. Det kan være vanskeligt at gennemskue for vores kunder, men vi arbejder for at se muligheder og for at finde de bedste løsninger. Det er bankfaglighed, og det er jura. Lyder det som en kombination for dig? Så skal du søge denne stilling.

Bliv en vigtig spiller på et stærkt hold
I Kreditjura & Inkasso bliver du en del af en kvalitetsbevidst og stærk afdeling, der består af seks dedikerede medarbejdere. Vi har alle en lang historik med effektiv gældsinddrivelse hos bankens nødlidende privat- og erhvervsengagementer - og insolvenslovgivning generelt. Selvom opgaverne i afdelingen kan være i den tungere ende, husker vi altid at have det sjovt med hinanden i hverdagen. Godt humør og en positiv tilgang er en del af afdelingens DNA. Vi har et højt specialiseret vidensniveau i afdelingen, som vi gerne vil give videre til kollega nummer syv – ansættelsen af dig sker nemlig som et led i et glidende generationsskifte blandt afdelingens fire erhvervsfolk.

Som kreditkonsulent er dine arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • At du selvstændigt varetager erhvervsinkassosager, herunder realisation af pantsatte aktiver.
  • At inddrive bankens krav hos nødlidende kunder og håndtere al insolvensbehandling (herunder frivillige gældsordninger, turnarounds, rekonstruktioner, konkurser og gældssaneringer m.m.).
  • At have dialog og forhandlinger med kunder og deres rådgivere om den bedste løsning.
  • At have dialog med kuratorer, myndigheder og domstole i forbindelse med din håndtering af insolvenssager.
  • At du på sigt kan supplere kollegerne, der arbejder med private inkassosager, realkreditinkasso, underskudshandler, problemstillinger i relation til dødsbobehandling m.m.

Hvem er du som kollega?
For os har den ideelle kreditkonsulent en stærk bank- og kreditfaglig værktøjskasse fra en bank. Du har et godt humør, stort gå-på-mod og er god til at bevare overblikket i hverdagen. Du har stærke analytiske og kommunikative evner og formår at tage ”den vanskelige samtale” i en god tone – både på skrift og i tale. Du har interesse for - og viden om - reglerne for inkassobehandling og nødlidende engagementer. Du evner at spotte eventuelle juridiske og kreditmæssige udfordringer i sagsbehandlingen. Gennem et tæt samarbejde med vores jurister og dine kolleger i afdelingen sørger vi for, at du bliver oplært i systemer, sagsstyring, love og paragraffer, så du bliver specialist i at varetage bankens inkassosager fra start til slut.

Andelskassen som arbejdsplads
Du kommer til at arbejde i en bank, der tror på, at alle har brug for gode relationer. Som kolleger er vi hinandens vigtigste relationer i løbet af arbejdsdagen. Vi deler viden, spiller hinanden gode og sætter en ære i at være imødekommende over for hinanden. Det er vigtigt. For et job er ikke bare et job. Det er vigtige timer, som skal give energi og værdi. Vores organisation er opbygget med en flad struktur og korte beslutningsveje. Og så har vi i marts 2024 fået målt vores arbejdslyst. Vi ligger langt over danskernes arbejdslyst generelt – og det er vi faktisk ret stolte over.

Du kan se frem til en afvekslende arbejdsdag, som du selv har stor indflydelse på. Arbejdsstedet er Andelskassens hovedkontor i Hammershøj, Baneskellet 1, 8830 Tjele.

Vi glæder os til at høre fra dig
Skal vi være din næste arbejdsplads, så send din ansøgning afsted i dag, da vi holder samtaler løbende og ønsker tiltrædelse snarest muligt.

Vil du vide mere om banken eller stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef, advokat (L) Frank Stølting på tlf. 87 99 30 48 eller 51 31 30 48.



  • Tjele, Viborg Kommune, Denmark Danske Andelskassers Bank Full time

    Kreditkonsulent til afdelingen for Kreditjura & Inkasso i AndelskassenDet er videnstungt, men det er spændende. Det kan være vanskeligt at gennemskue for vores kunder, men vi arbejder for at se muligheder og for at finde de bedste løsninger. Det er bankfaglighed, og det er jura. Lyder det som en kombination for dig? Så skal du søge denne stilling.Bliv...


  • Tjele, Denmark Danske Andelskassers Bank Full time

    Kreditkonsulent med erhvervsvinkel til Andelskassens kreditafdelingHar du lyst til at arbejde i en bank i vækst, hvor din faglighed på kreditområdet kommer til sin ret, og hvor samarbejde, kvalitet og sammenhængskraft er vigtige værdier? Så er det netop dig, vi søger til Andelskassens kreditafdeling. KreditafdelingenI kreditafdelingen er vi i dag 11...


  • Tjele, Viborg Kommune, Denmark Danske Andelskassers Bank Full time

    Kreditkonsulent med erhvervsvinkel til Andelskassens kreditafdelingHar du lyst til at arbejde i en bank i vækst, hvor din faglighed på kreditområdet kommer til sin ret, og hvor samarbejde, kvalitet og sammenhængskraft er vigtige værdier? Så er det netop dig, vi søger til Andelskassens kreditafdeling. KreditafdelingenI kreditafdelingen er vi i dag 11...


  • Tjele, Viborg Kommune, Denmark Aarhus Universitet, Foulum Full time

    Har du altid nydt at lege med LEGO klodser, samt at forbinde motor- og elektronikdele til dit design? Er du klar til at sidde med en loddekolbe på værkstedet og lave nyt forsøgsudstyr? Er du klar til at montere/vedligholde avanceret måleustyr i felten? Er du den der kan holde mange bolde i luften, og samtidig have overskuddet til at hjælpe en kollega?...