Controller til AC Horsens

4 weeks ago


Tilst, Denmark Humantrust AS Full time

Har du styr på den økonomiske værktøjskasse? Er du en udpræget holdspiller? Og vil du bringe begge dele i spil i en fodboldklub med store ambitioner og stærke værdier? Så kig nærmere på stillingen som Controller hos AC Horsens

Sammen er vi gule

AC Horsens blev grundlagt i 1994. I dag bygger fodboldklubben fortsat på de samme værdier som stolthed, sammenhold og hårdt arbejde, hvilket er en ”gul” tråd igennem alle led – sportsligt såvel som organisatorisk.

Netop nu er AC Horsens på udkig efter en Controller til en nyoprettet stilling, hvor man i samarbejde med administrationschefen får ansvaret for virksomhedens økonomistyring. Hvis det er dig, vi leder efter, vil du få ansvaret for følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

Bogholderi samt registrering i finans, debitor og kreditbogholderi Assistere i forbindelse med lønkørsel Controlling og dataanalyse Afstemning Rapportering og budgetopfølgning

Du refererer til administrationschef, Line Læsøe, hvis ledelsesstil er tillidsfuld, motiverende og dialogbaseret.

Holdspiller med struktureret tilgang og digital forståelse

For at lykkes i rollen som Controller hos AC Horsens, er det afgørende, at du er en imødekommende, ambitiøs og initiativrig teamplayer, som har lyst til at bidrage til klubbens udvikling Holdånd er nemlig en vigtig del af klubbens DNA, og det er vigtigt, at du har lyst til at tage del i det.

Din arbejdstilgang er præget af selvstændighed og struktur, og du er proaktiv og opsøgende, når det kommer til nye opgaver. Samtidig evner du at spotte, hvor der kan optimeres og bidrager derfor eksempelvis til den digitale udvikling.

Du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for økonomi, og hvis du ikke allerede har en HD, vil du få mulighed for at videreuddanne dig sideløbende.

Du er ferm i diverse økonomisystemer samt i Excel, og det er en fordel, hvis du har kendskab til e-conomic og Clubtimiser. Det samme er erfaring med lønkørsel, men det er ikke et krav. Sprogligt behersker du dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.

Mangfoldig klub med ambitioner og fokus på talentudvikling

I AC Horsens er værdierne rundet af kulturen i Horsens, hvor det bærende erhvervsliv og sponsormiljø traditionelt set har bestået af hårdtarbejdende industrivirksomheder, og i klubben tror man på, at ”den der træner bedst, bliver bedst”. Derfor er der et stort fokus på at understøtte talentudviklingen, så den enkelte spiller – med udgangspunkt i hårdt arbejde – bliver den absolut bedste udgave af sig selv. Klubben er desuden til stede i bybilledet i samarbejde med vores sponsorer, samarbejdspartnere og samarbejdsklubber, hvor der er mulighed for at komme tæt på klubben og spillerne.

Som den nye controller vil du opleve en stor fælles passion blandt dine kommende kolleger, der alle arbejder dedikeret for at udvikle klubben. Målet er, at AC Horsens skal være blandt de allerbedste inden for scouting, og så sigter man desuden intensivt efter at rykke op i Superligaen og fortsat spille i den bedste række på alle ungdomsniveauer i Danmark. I denne sæson spiller førsteholdet i den næstbedste række, NordicBet Ligaen.

Du bliver desuden en del af en mangfoldig klub, hvor man løfter i flok, og der er plads til alle uanset religion, etnicitet eller kulturel baggrund – både på banen, i staben og på tilskuerpladserne.

Den samlede stab består af 16 personer i administrationen og ca. 100 spillere.

Din interesse for fodbold er måske ikke den største endnu, men vær forberedt på at blive gul i blodet, for AC Horsens skaber oplevelser og relationer, der vækker store følelser.

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.



  • Tilst, Århus Kommune, Denmark Humantrust AS Full time

    Er du en ambitiøs, resultatorienteret og sportsinteresseret sælger – og ikke mindst en tillidsvækkende relationsopbygger, leder og holdspiller? Så kig nærmere på stillingen som salgschef hos fodboldklubben AC Horsens Sammen er vi guleAC Horsens blev grundlagt i 1994. I dag bygger fodboldklubben fortsat på de samme værdier om stolthed, sammenhold og...


  • Tilst, Århus Kommune, Denmark Humantrust AS Full time

    Er du en forretningsdrevet controller med mod på og erfaring med at sikre både produktions- og finansiel controlling? Vi leder efter en selvstændig og empatisk controller til AVK GUMMI i Låsby, som kan se frem til at få en bred kontaktflade i hele organisationen.Gummikomponenter til kundens behovAVK GUMMI udvikler, producerer og sælger high performance...


  • Tilst, Århus Kommune, Denmark Humantrust AS Full time

    Har du evnerne og lysten til at sikre finansiel excellence? Og kribler det i dine fingre for at være med til at udvikle og sætte dit præg på systemer og processer for controlling? Så leder vi efter dig til at være en del af økonomifunktionen i den Risskov-baserede virksomhed Covidence. Miniature overvågningsudstyr af højeste kvalitetCovidence har...


  • Tilst, Århus Kommune, Denmark Humantrust AS Full time

    Er du ekspert i kortlægning og opmåling af grunde og arealer? Og stortrives du i et ungt og energisk miljø, hvor der er fart på i dagligdagen og en uformel tone blandt kollegerne? Så skal du helt sikkert kigge nærmere på stillingen som landmåler, hvor du bliver ansvarlig for dine egne sager i det matrikulære og tekniske område hos HM Entreprenør i...


  • Tilst, Århus Kommune, Denmark Humantrust AS Full time

    Er du proaktiv, energisk og selvstændig? Og kunne du tænke dig at blive en del af tilbudsafdelingen hos en velkonsolideret entreprenørvirksomhed med base i Horsens? Så står der måske tilbudsberegner hos HM Entreprenør på dit næste visitkortSpecialiseret og professionel entreprenørvirksomhedHM Entreprenør A/S har 50 års erfaring med...


  • Tilst, Århus Kommune, Denmark Humantrust AS Full time

    Er dine HR-værktøjer lige ved hånden, og har du helt styr på processerne? Så har du mulighed for at blive ansvarlig for Atria Danmarks HR-indsats, hvor du kommer til at udvikle funktionen, implementere Group HR-strategien og i det hele taget gøre en forskel for dine kollegers trivsel og arbejdsglædeKvalitetsbevidst koncern med velkendte brandsHos...


  • Tilst, Århus Kommune, Denmark Midsona Danmark (Tilst) Full time

    Du brænder for økologi og brænder igennem, når du formidler URTEKRAMVi søger en Key Account Manager, som selvstændig kan drive og udvikle salget af Urtekrams økologisk certificerede beauty produkter på udvalgte Europæiske markeder. Du sælger varen med dit drive, din kommercielle tilgang samt evne til at relationsopbygge og skabe tillid. Dit...