Stabslæge til Kvalitetsafdelingen

7 days ago


Copenhagen, Copenhagen, Denmark Dagens Medicin Full time

Vil du være med til at skabe og vedligeholde høj kvalitet i behandlingen af vores patienter? Som stabslæge får du faglig indflydelse på udvikling af psykiatrien på Danmarks største psykiatriske hospital. Hvis du synes det lyder interessant så læs videre.

Om Kvalitetsafdelingen

I Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) arbejder vi kontinuerligt på at forbedre arbejdsgange, patientforløb og organisering med henblik på at tilbyde den bedst mulige behandling til de ca. 50.000 patienter, som vi har i behandling om året. Det er en kompleks opgave på et hospital med over 5.000 ansatte.

I Kvalitetsafdelingen understøtter vi hospitalets ledelse og medarbejdere med data og støtte til kapacitetsplanlægning og styring samt monitorering af kvalitet i bred forstand. Vi arbejder med at skabe og vedligeholde høj kvalitet i den kliniske praksis i et tæt samarbejde med ledere, medarbejdere, patienter og pårørende.

Vi er ca. 40 medarbejdere og 3 sektionschefer fordelt på tre sektioner for hhv. data, sundheds-it og kvalitet.

Din rolle og dine arbejdsopgaver

Du får en spændende og varieret hverdag, hvor opgaverne blandt andet består i planlægning, udvikling og implementering. Din rolle bliver at bidrage med din lægefaglige viden og ekspertise samt bidrage med ideer til, hvordan vi kan omsætte politiske beslutninger til praksis, sådan at det giver mening og værdi i det kliniske arbejde og samtidig er indenfor den givne forvaltningsramme.

Opgaverne er mangeartede og vil f.eks. indebære at:

  • yde faglig rådgivning til direktionen og hospitalsledelsen ved prioriteringer, beslutninger og strategier for arbejdet indenfor kvalitetsafdelingens ansvarsområde
  • kommentere dagsordner til direktionens møder, sagsbehandle høringer, besvare politikerspørgsmål, pressehenvendelser og andre forespørgsler, der vedrører de kliniske områder
  • udfærdige og kvalificere kliniske vejledninger
  • deltage i planlægning og implementering af nuværende som fremtidige udviklingsprojekter
  • være tovholder for arbejdet med de kliniske kvalitetsdatabaser og kvalitetsindsatser generelt
  • deltage i arbejdet med patientsikkerhed og bidrage ved udarbejdelse af patientsikkerhedsanalyser
  • deltage i arbejdet med udarbejdelse af patientforløbsbeskrivelser på regionalt og nationalt plan. Det kan fx være vores igangværende indsatsområde "Bedre Behandling Under Indlæggelse" og at understøtte vores lægefaglig vicedirektør i det tværregionale forum for lægefaglige psykiatri direktører.

Opgaverne udføres i et samarbejde med en bred kreds af kollegaer i administrationen, de psykiatriske centre, tværfaglige arbejdsgrupper og andre Regioner.

Bliv del af et fagligt stærkt tværfagligt miljø

Du bliver del af et fagligt stærkt tværfagligt miljø, hvor alle faggrupper byder ind med deres perspektiv, viden og ekspertise. Vi har et stort fokus på at tænke og handle ud fra helheden og indtænker hele patientens situation i arbejdet med behandling.

Du får faglig indflydelse og rig mulighed for at bringe alle dele af din faglige viden og erfaring i spil samt for at påvirke den faglige udvikling og kvalitet i RHP. Du får mulighed for at udvikle din organisatoriske forståelse og ledelsesmæssige kompetencer særligt i projektarbejde, hvor du vil skulle sidde for bordenden i flere arbejdsgrupper og være med til at drive udviklingsarbejdet.

Dine kompetencer og erfaring

Du er speciallæge i psykiatri eller er i slutningen af din speciallægeuddannelse.

Vi ser gerne, at du er psykiater med en bred erfaring indenfor psykiatriens forskellige tilbud. Det vil derfor blive vægtet højt, hvis du har erfaring både fra døgnafsnit og det ambulante. Du har relevant erfaring med kvalitetsarbejde og gerne erfaring med forskning.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • trives i en varieret hverdag. Vi har mange sideløbende processer, og dine opgaver kan derfor variere fra mindre ad hoc-opgaver med korte deadlines til større projekter, der strækker sig over en længere periode.
  • er en erfaren formidler. Du skal arbejde med skriftlig og mundtlig formidling til forskellige målgrupper, fx skrive og oversætte komplekse og faglige problemstillinger til alment forståelig information.
  • er god til at samarbejde. Opgaverne løses i tæt samarbejde med direktionen, vores øvrige afdelinger i administrationen og vores samarbejdspartnere på de psykiatriske centre.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi ønsker at du starter den 1. november 2024 eller efter nærmere aftale.

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte stabschef David Oehlenschlæger på tlf. 38 64 01 95 eller stabslæge Anne Mette Dons på tlf. 38 64 01 42.

Send din motiverede ansøgning og CV via linket senest søndag den 22. september 2024.

Vi forventer at afholde samtaler den 24. og 25. september 2024.

#J-18808-Ljbffr

  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Dagens Medicin Full time

    En Spændende Værld af MulighederDagens Medicin søger en erfaren psykiatrisk læge til at være med til at skabe og vedligeholde høj kvalitet i behandlingen af vores patienter. Som stabslæge på Dagens Medicin får du en unik chance for at deltage i udviklingen af psykiatrien og til at sikre høj kvalitet i behandlingen af vores patienter.Udvikling og...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Dagens Medicin Full time

    Tilknytning til FagmiljøetDagens Medicin søger en psykiatrisk læge til at være med til at opbygge og videreføre kvalitetsarbejdet på hospitalet. Som stabslæge på Dagens Medicin får du mulighed for at deltage i udviklingen af psykiatrien og til at sikre høj kvalitet i behandlingen af vores patienter.Kvalitetsarbejde og -indsatsSom stabslæge vil du...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Dagens Medicin Full time

    Omstillinger i KvalitetsarbejdetDagens Medicin søger en erfaren psykiatrisk læge til at være med til at skabe og vedligeholde høj kvalitet i behandlingen af vores patienter. Som stabslæge på Dagens Medicin får du faglig indflydelse på udvikling af psykiatrien på Danmarks største psykiatriske hospital.Faglig ledelseI Kvalitetsafdelingen...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Dagens Medicin Full time

    Kvalitetsarbejde i PsykiatrienDagens Medicin søger en psykiatrisk læge til at være med til at opbygge og videreføre kvalitetsarbejdet på hospitalet. Som stabslæge på Dagens Medicin får du mulighed for at bidrage til udviklingen af psykiatrien og til at sikre høj kvalitet i behandlingen af vores patienter.Opgaver og ansvarsområderSom stabslæge vil...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Semler Gruppen Full time

    Om stillingenSemler Gruppen søger en erfaren leder inden for Governance, Risk og Compliance, som kan sikre at virksomhedens interne politikker, risikostyring og kontrolsystemer er tilstrækkeligt dokumenterede. Det handler om at skabe et robust kontrolmiljø, der understøtter Semler Gruppens mål, værdier og risikoappetit.Til rollen skal du have erfaring...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Semler Gruppen Full time

    Det kræverSemler Gruppen søger en erfaren leder inden for Governance, Risk og Compliance, som har erfaring med at lede og udvikle teams med specialister. Det kræver, at du har en bred kontaktflade til hele organisationen for at afdække de specifikke behov. I rollen vil du arbejde tæt sammen med vores CFO og ledelsen i de enkelte divisioner samt...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Semler Gruppen Full time

    Job ID: 2741 Sted: Brøndby, DK, 2605Er du en erfaren og ambitiøs leder inden for Governance, Risk og Compliance? Ønsker du at drive vækst og optimering i en af Danmarks største bilkoncerner?Så søg stillingen som Head of Governance, Risk & Compliance hos Semler Gruppen A/S.Om stillingen Som Head of Governance, Risk & Compliance vil du lede og udvikle...