Ny kollega til finanslovsarbejde i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
5 days ago
Ny kollega til finanslovsarbejde i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Har du flair for tal, er du god til at formidle, og kan du lide at samarbejde på tværs? Vil du være en del af et dynamisk økonomikontor, som holder styr på både driftsøkonomien og styrelsens tilskud til forskning og innovation i tæt samarbejde med styrelsens fagkontorer? Og har du lyst til at udvikle dig både fagligt og personligt? Så er det måske dig, vi leder efter i Kontor for Økonomistyring.
Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.
Din hverdag i Kontoret for Økonomistyrings budgetteam
Vi mangler en kollega, der kan hjælpe os med at koordinere kontorets finanslovsarbejde. Kontoret for Økonomistyring tæller i alt 31 medarbejdere. Kontoret består af en enhed for tilskudsregnskab, en enhed for driftsregnskab og rejser, en enhed for koncernindkøb og bygningsdrift, og endelig en enhed, der arbejder tværgående med budget og styring, som du vil blive en del af.
Vi har ansvar for både styrelsens egen driftsøkonomi og for tilskudsbevillinger til forskning, uddannelse og innovation. Vores kerneopgave er at arbejde med finanslov, budgetter og god økonomistyring, samt at sikre en pålidelig regnskabsaflæggelse.
Vi stræber altid efter at forbedre vores styring og gøre vores processer mere effektive og digitale, så vi kan levere økonomidata og rådgivning på et højt niveau. Opgaverne løses i et tæt samarbejde med fagkontorerne i styrelsen og departementet, og vi har derfor en bred kontaktflade i organisationen.
Som medarbejder i kontorets budget- og styringsteam får du 11 dedikerede kollegaer, som beskæftiger sig med følgende områder:
- Bevilling og budget: Udarbejdelse af finanslovsbidrag, rådgivning til fagkontorer om budgetvejledning og hjemmelsspørgsmål, budgetlægning og bidrag til de løbende udgiftsopfølgninger.
- Økonomistyring og analyser: Udvikling af bedre datagrundlag og ledelsesinformation og oplæg til direktionen om økonomistatus og prioriteringer, deltagelse i it-styregrupper og dataunderstøttelse af it-projektøkonomistyringen i styrelsen.
- Tværgående opgaver: Implementering af nye regler og vejledninger om økonomistyring i staten, intern finansiel kontrol, implementering af nye økonomisystemer mv.
Du vil få ansvar for at koordinere samt selv bidrage til styrelsens løbende indspil til finanslovsarbejdet i departementet, særligt vedrørende styrelsens mange finanslovsbevillinger til forskning og innovation. Det indebærer f.eks. indspil til finanslovsforslaget i første halvår, oplæg til forskningsreserveforhandlinger og løbende bidrag til tekniske og politiske ændringsforslag i årets løb. Du holder styr på styrelsens finanslovsbevillinger og på finanslovsårshjulet, sørger for at få indhentet relevante bidrag fra styrelsens fagkontorer, og står for den løbende koordinering med departementet. Du rådgiver desuden fagkontorerne om anvendelsen af styrelsens finanslovsbevillinger, primært på tilskudsområdet med afsæt i de statslige budget- og bevillingsregler, og understøtter dermed en god og effektiv forvaltning. Ud over finanslovsarbejdet bidrager du til de løbende budgetrevisioner og udgiftsopfølgninger vedrørende styrelsens tilskudsordninger gennem året i tæt samarbejde med kolleger og budgetansvarlige chefer i styrelsen.
Er du vores nye kollega?
Du har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund inden for samfundsfag eller økonomi, og gerne erfaring fra en anden statslig virksomhed, hvor du har arbejdet med finanslovsområdet. Vi forestiller os desuden at du:
- har mod på et udfordrende job, hvor der ofte skal løses flere opgaver på samme tid med høj kvalitet
- har stærke faglige og analytiske kompetencer
- er hjemme i Excel og har mod på at arbejde i statens økonomisystemer (Statens Bevillings- og Regnskabsløsning, SBRL)
- er god til at formulere dig enkelt, kort og præcist
- er nysgerrig og god til at tænke i nye løsninger, som kan udvikle vores økonomistyring
- arbejder selvstændigt og struktureret, og har mod på at koordinere større opgaver på tværs af organisation og faggrupper
- er åben, god til at samarbejde og har et godt humør
En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside . Vi skal have din ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis senest mandag den 10. januar 2025 kl. 12.00.
Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 3 og anden samtalerunde i uge 4. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige Adgang.
Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.
#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 10-01-2025
Arbejdssted:
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø
-
København Ø, Copenhagen, Denmark Uddannelses- og Forskningsministeriet Full timeVil du stå i spidsen for en organisatorisk transformation og implementering af et nyt akkrediteringskoncept?Akkrediteringssystemet er en vigtig del af kvalitetssikringen, der skal understøtte kvalitet og relevans af de videregående uddannelser i Danmark til gavn for både studerende, uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet.Akkrediteringssystemet...
-
København, Denmark PARETO SECURITIES AS Full timeVil du være med til at forme fremtidens uddannelsespolitiske løsninger i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen? Brænder du for at forme fremtidens uddannelser, og vil du være med til at udvikle og implementere reformer af de videregående uddannelser? Er du nytænkende, processtærk – og en god kollega, der trives i et ambitiøst og meningsfuldt arbejde?...
-
København, Denmark PARETO SECURITIES AS Full timeOmrådeleder til udvikling og arkitektur i Center for IT Er du dygtig til at lede it-specialister? Og er du 100-meter-mester i arkitektur- og udviklingsprincipper? Så søger vi netop dig! Vi er i fuld gang med at standardisere og ensrette på tværs af centret. I området Udvikling og arkitektur skal vi dyrke arkitektur- og udviklingsprincipper, arbejde...
-
Områdeleder til IT-drift i Center for IT
5 days ago
København, Denmark PARETO SECURITIES AS Full timeOmrådeleder til IT-drift i Center for IT Er du dygtig til at lede it-specialister? Brænder du for at udvikle og implementere strukturer, processer og sikre en sikker og stabil drift? Så søger vi netop dig! Vi er i fuld gang med at standardisere og ensrette på tværs af centeret. I området for IT-drift skal vi modernisere, optimere samt udvikle nye...
-
København, Denmark PARETO SECURITIES AS Full timePorteføljemanager søges til styring af it-projektportefølje samt ledelsesbetjening Er du struktureret og samarbejdsstærk? Er du god til at skabe gode processer og formidle kompliceret stof? Husker du detaljerne og følger sagerne til dørs? Og har du lyst til at holde styr på vores it-projektportefølje med både styrelsens egne projekter og eksterne...
-
København, Denmark PARETO SECURITIES AS Full timeKonsulent søges til tilsyn med store statslige it-projekter Er du stærk i de særlige krav, der gælder for it-projekter i staten? Er du god til at kommunikere diplomatiske løsninger, når regler og frister skal overholdes? Og trives du med at arbejde detaljeret og systematisk for at sikre, at intet bliver overset? Så er stillingen i Center for It’s...
-
Christianias Økonomikontor søger en ny kollega
2 weeks ago
København K, Denmark Fristaden Christiania Full timeBrænder du for økonomi, fællesskab og en meningsfuld hverdag? Christianias Økonomikontor søger en ny, engageret kollega, der har lyst til at være en del af et unikt arbejdsfællesskab på en alternativ arbejdsplads med flad struktur, stor indflydelse og et stærkt sammenhold. Hos os får du mulighed for at arbejde i et dynamisk miljø, hvor du har en...
-
København, Denmark PARETO SECURITIES AS Full timeAmbitiøs presserådgiver til Uddannelses- og Forskningsministeriet Vil du være med helt inde i centrum, når Danmarks uddannelses- og forskningspolitik bliver udformet og diskuteret? Som presserådgiver i Uddannelses- og Forskningsministeriet får du en nøglerolle i ministeriets pressearbejde. Vi skaber fundamentet for fremtiden Viden former fremtiden....
-
København, Denmark PARETO SECURITIES AS Full timeUddannelses- og Forskningsministeriet søger student til analysekontoret Har du en veludviklet analytisk sans, og vil du være med til at etablere et stærkere videngrundlag for politikudviklingen i Uddannelses- og Forskningsministeriet? Vil du bidrage til større analyseprojekter og analyser til ministeriets mange projekter? Og kan du i et klart og præcist...
-
København, Denmark Forbundet Arkitekter og Designere Full timeErfarne sagsbehandlere til matrikelsager til Område for Bygninger i Teknik- og Miljøforvaltningen Vi tilbyder et antal spændende stillinger til sagsbehandling af matrikelsager i Teknik- og Miljøforvaltningen. Som sagsbehandler i Område for Bygninger får du en unik chance til at forvalte rammerne for den fysiske udvikling af København. Hos os vil du...