Forstander Hasle Plejehjem

1 day ago


Aarhus, Denmark Aarhus Kommune Full time

Drømmer du om at stå i spidsen for et mangfoldigt plejehjem og sammen med din viceforstander og en tværfaglig medarbejdergruppe at skabe meningsfulde liv sammen med og for beboerne? Har du gejsten og viljen til at fastholde en kulturudviklingsproces, hvor vi har fokus på den personcentrede omsorg og arbejder målrettet med beboerens trivsel, psykologiske og relationelle behov? Her arbejder vi insisterende med at videreudvikle en høj faglig kvalitet, gode relationer og et godt samarbejde med beboerne, deres familier og venner.

Vi har brug for dine kommunikative og relationelle kompetencer til som forstander at skabe et trygt og fagligt miljø med plads til læring og udvikling, og hvor medarbejderne kan træffe de faglige relevante beslutninger i en dagligdag med høj kompleksitet og mange samarbejdsrelationer, både internt og eksternt.

På Hasle plejehjem bor der 36 beboere i 1 rums lejligheder fordelt på 3 etager. Plejehjemmet er præget af mangfoldighed, hvilket afspejler det omkringliggende lokalsamfund og giver en god dynamik i hverdagen.

Som forstander leder du sammen med en viceforstander plejehjemmet med en medarbejdergruppe på 35-40 medarbejdere. De ansatte er sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, ernæringsassistenter samt social- og sundhedshjælpere, husassistenter og ufaglærte medarbejdere. Desuden er der tilknyttet en fast plejehjemslæge ligesom plejehjemmet har et tæt samarbejde med bl.a. kvalitetsudvikler, demenskoordinator og diverse andre interne og eksterne samarbejdspartnere.

Den personcentrede omsorg er omdrejningspunktet for vores tilgang, ligesom vi arbejder systematisk med forbedringstiltag og triagering. Det skal du være med til at videreføre samtidigt med, at du fortsat er nysgerrig på sammen med din viceforstander og medarbejderne at afsøge nye veje til at skabe det gode liv for den enkelte.

Du refererer til plejehjemschefen i Distrikt MidtVest og indgår i et tæt ledelsesfællesskab med forstandere og viceforstandere fra andre plejehjem.

Vi er vilde med vores ledelsesfag og fungerer som hinandens sparringspartnere på tværs af lokationer, fagligheder og opgaver. Samtidigt bliver du en del af Ældre og Omsorg, der har det overordnede og strategiske ansvar for kommunens plejehjem. Vi står overfor en spændende tid med implementering af den nye ældrereform, hvor fokus i endnu større grad bliver på selvbestemmelse, frisættelse og samarbejde med det omkringliggende samfund.

Samlet er din hverdag som forstander alsidig og præget af mange forskellige opgaver. Lad os give dig et lille kig indenfor dørene.

Det er mandag morgen, og du møder dagholdet, der er en del af godt 35 medarbejdere. I er alle klar til at tage fat i dagens mange forskellige opgaver. Du understøtter retningen, og sammen drøfter I de vigtigste opgaver. Med en anerkendende bemærkning ud ad døren går alle i gang.

Du går videre til et møde med en af forvaltningens kvalitetsudviklere. I skal sammen drøfte næste skridt i forhold til plejehjemmets arbejde med flere forskellige forbedringstiltag, der er søsat. En repræsentant fra det lokale forbedringsteam deltager ligeledes.

Dit næste møde er med viceforstanderen. I skal samarbejde om at planlægge personalemøde for sammen at kunne sætte retning for medarbejdernes trivsel, faglige udvikling i forhold til plejehjemmets arbejde med triagering og personcentreret omsorg.

Senere faciliterer du et etagemøde, hvor I drøfter beboernes sundhed og ønsker ud fra Tom Kitwoods ”blomsten”.

Sådan fortsætter dagen med spændende opgaver også afbrudt af akutte ledelsesmæssige opgaver, telefonopkald samt tilstedeværelse sammen med beboere og medarbejdere, som vægtes højt.

Vi lægger vægt på, at du:

Som forstander skal være med til at skabe rammerne for et hjem med gode fællesskaber og en attraktiv arbejdsplads. Stillingen kræver en erfaren leder, som har gode resultater med sig, og som står stærkt i sin lederidentitet. En rygsæk fyldt med ledererfaring, en lederuddannelse og sundhedsfaglig baggrund vil være et plus.

Vi har brug for en forstander:

  • der gennem egen adfærd er med til at skabe en kultur, hvor værdighed og hjertevarme går hånd i hånd med trivsel og faglighed, og hvor beboere og deres familie og venner føler sig set, hørt og mødt i hverdagen. Vi vægter højt, at du har erfaring med den personcentrerede omsorg
  • der har en smittende energi og flair for at skabe et godt arbejdsmiljø med læring, motivation og faglig udvikling samt høj arbejdsglæde blandt medarbejderne, hvor du er lyttende og lydhør overfor ideer og ønsker mv.
  • der står sikkert i sin faglighed og som håndterer komplekse situationer med ro og stort overblik
  • der vil ledelsesfællesskabet, kan arbejde selvstændigt og som tager fat i opgaverne, uanset om det er kompetenceudvikling, kvalitet, tilsyn, økonomi eller kontakt med familie og venner, der står først for
  • der udøver ledelse i den nære kontakt med beboere, deres familie og venner og medarbejdere – og som hurtigt kan prioritere den gode balance mellem drifts- og udviklingsopgaver
  • der har flair for økonomistyring og erfaring med, eller lyst til at dygtiggøre sig i at arbejde databaseret
  • der vil bidrage proaktivt ind i fællesskabet på tværs af de syv plejehjem samt specialplejehjemmet Skovvang i distrikt MidtVest. Samme forventning gør sig gældende for hele fællesskabet i Ældre og Omsorg, samt på tværs af samarbejdsrummene i de øvrige forvaltninger i Sundhed og Omsorg

Om stillingen

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes tiltrådt den 1. april 2025. Tidligere tiltrædelse hilses velkommen.

Lønnen er minimum 593.761 kr. årligt excl. pension, afhængig af din sundhedsfaglige baggrund.

Lønnen ydes i henhold til forhåndsaftale indgået mellem Sundhed og Omsorg, Dansk Sygeplejeråd-Lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA, samt efter konkret forhandling og aftale med den forhandlings- og aftaleberettigede faglige organisation.

  • Øvrige løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til én af de 3 kommunale lederoverenskomster indenfor Ældreområdet – enten ”Overenskomst for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv.”, ”Overenskomst for ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre” eller ”Overenskomst for ledere og mellemledere på ældre- og sundhedsområdet mv.” afhængig af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund.

Har du spørgsmål til stillingen eller kunne du tænke dig en rundvisning på Hasle plejehjem, så kontakt plejehjemschef Susanne E. Larsen på 41859481 / eller forstander Susanne Søgaard (Engsøgård plejehjem) på 2199 6977 /

Ansøgning:

Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi forventer at afvikle første samtalerunde den 3. februar 2025.

I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger.

Profiltilbagemeldinger til kandidater den 5. februar 2025.

Anden samtalerunde den 7. februar 2025.

I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser.

#J-18808-Ljbffr

  • 8000 Aarhus C, Denmark Aarhus Kommune Full time

    Om jobbet: Ankersgade 19 og 23 er et helt særligt plejehjem med 41 skønne beboere fordelt i to huse. Her er masser af hjerte, faglighed, hjemlig hygge og dejlig stemning i et aktivt fællesskab. Vores kompetente økonoma søger en dygtig og sød kollega der ved, at forkælelse gennem maden og fællesskabet omkring bordet giver øget livskvalitet. Din...


  • Aarhus C, Denmark Aarhus Kommune Full time

    Indledning Med beboere i alderen 50 år og opefter, hvor mange af dem har udfordringer med psykisk sygdom og misbrug, spænder vores arbejdsopgaver og faglighed bredt. Vi triagerer borger hver dag og hver vagt registrerer ændringer i habituel tilstand. Dette bliver taget op til fælles triageringsmøde i dagvagt. Humor er en naturlig del af vores...


  • Aarhus, Denmark Aarhus Kommune Full time

    Plejehjemmet Bjerggården søger fysioterapeut - vikariat Om jobbet: Vores fysioterapeut holder orlov, og vi søger derfor en fysioterapeut, som kan bidrage aktivt til vores team bestående af: Ergoterapeut, sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ufaglærte afløsere, ernæringsassistenter, husassistenter og frivillige....


  • Aarhus N, Denmark Aarhus Kommune Full time

    Om jobbet: Vores fysioterapeut holder orlov, og vi søger derfor en fysioterapeut, som kan bidrage aktivt til vores team bestående af: Ergoterapeut, sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ufaglærte afløsere, ernæringsassistenter, husassistenter og frivillige. Der er tale om et vikariat af en varighed på to...


  • Aarhus N, Denmark Aarhus Kommune Full time

    Om jobbet: Skovvang er det eneste specialplejehjem i Aarhus kommune. Vores beboere har en svær grad af demens, og vores ansatte er demensnørder. Det betyder, at alle vores medarbejdere brænder for at arbejde med demens, og hvordan man gør hverdagen bedst mulig for vores beboere. Vores hus er nybygget og indrettet demensvenligt ud fra forskning og...


  • Aarhus N, Denmark Aarhus Kommune Full time

    Om jobbet: Skovvang er et specialplejehjem for beboere med en svær grad af demens. Alle vores ansatte brænder for at arbejde med demens, og hvordan vi sikrer at vores beboere har det trygt og godt. Vores hus blev bygget færdigt i 2021. Det er indrettet demensvenligt ud fra forskning og erfaring med, at det skal være et hjem for mennesker med særlige...


  • Aarhus N, Denmark Aarhus Kommune Full time

    Om jobbet: Stilling i aftenvagt vil være med arbejde hver 2. weekend og primært mødetid kl. 14 eller 15 og typisk 7-8 timers vagter. Arbejdsdagene vil være svarende til 2-5 i aftenvagt, og de sidste timer i dagvagt. I stillingen vil du blive en del af en stabil og fagligt kompetent medarbejdergruppe, som arbejder med helhedsplejen og et godt...


  • Aarhus N, Denmark Aarhus Kommune Full time

    Om jobbet: Stillingen er en ergoterapeut i primært dagvagt og typisk mødetid kl. 7 og 7-8 timers vagter. I stillingen vil du blive en del af en stabil og fagligt kompetent medarbejdergruppe, som arbejder med helhedsplejen og et godt hverdagsliv for beboere. Vi arbejder på Skovvang med personcentreret omsorg, og er opmærksomme på at ”hvis borger ikke...