Logistisk kaptajn til danmarkshistoriens største materielanskaffelse

7 days ago


Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 900,000 - 1,200,000 per year

Har du lyst til at være med i spidsen for det materielmæssige og logistiske arbejde med opbygning af Forsvarets Jordbaserede Luftforsvar (JBL)?

Så er det nu du skal slå til, da vi søger flere sagsbehandlere i programmet for de nye systemer, som skal anskaffes og gøres klar til operativ brug hurtigst muligt.

Om os

Program Jordbaseret Luftforsvars organisation er centreret omkring otte 'lines of effort' (LoE), som er identificeret som værende centrale for programmets gennemførelse: Human resources, operationer, materiel & logistik, etablissement, uddannelse & træning, interoperabilitet, sikkerhed og selve systemanskaffelsen.

Til at støtte arbejdet i disse LoE er der også et element, der tager sig programplanlægning, koordination på tværs af LoE'erne, samt programmets økonomi.

Du vil få ansættelse i den del, som beskæftiger sig med Materiel & Logistik, hvor vi bl.a. har ansvaret for implementeringen og varetagelsen af kapacitetscenteransvaret – og herunder det overordnede tekniske ansvar for systemerne.

Vi skal over de kommende år anskaffe og implementere systemerne, varetage det tekniske og logistiske ansvar i opbygningen, og på et tidspunkt overdrage en modene kapacitetscenter-organisation til FMI basisorganisation.

Vi er indtil videre seks kolleger i Materiel & Logistik, men forventer at være 12-15 medarbejdere inden for det næste års tid.

Om stillingen

Der er indtil videre truffet beslutning om at anskaffe og implementere tre forskellige jordbaserede luftforsvarssystemer, som Program Jordbaseret Luftforsvar har ansvaret for.

Din funktion som sagsbehandler i JBL Materiel & Logistik vil indeholde opgaver som har med alle tekniske, materielmæssige og logistiske forhold at gøre.

Du kan få forskellige roller i de respektive faser af programmet og få mulighed for at påvirke din opgaveportefølje alt afhængig af dine kompetencer og ønsker.

Du vil blive tilbudt, og forventes at gennemføre, de uddannelser og kurser, der er nødvendige for at varetage funktionen.

Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • Planlægning og gennemførelse af aktiviteter relateret til modtagelse, klargøring og ibrugtagning af systemerne.
  • Etablering af driftskoncepter.
  • Bidrage til opbygning af forsyningskæder, reservedels- og vedligeholdelsesaftaler samt øvrige supportaftaler.
  • Koordinering af tekniske og logistiske leverancer med leverandører og øvrige LoE'er (fx operationer, uddannelse og interoperabilitet).
  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af teknisk dokumentation.
  • Støtte til kapacitetscenterets etablering og overdragelse til drift i FMI basisorganisation.

Du vil arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af Forsvaret, leverandører og internationale samarbejdspartnere.

Dit faste arbejdssted vil være FMI domicil i Ballerup og der skal forventes en vis rejseaktivitet til både nationale tjenestesteder samt til udlandet.

Der vil være mulighed for at arbejde hjemme, når opgaverne passer til det.

Stillingen giver en enestående mulighed for at være med til at etablere den logistiske rygrad i Danmarks fremtidige jordbaserede luftforsvar.

Om dig

Du er kaptajn/kaptajnløjtnant eller har tidligere været officer og tjenestegørende i Forsvaret.

Hvis du er erfaren premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Har du erfaringer fra stillinger i spændingsfeltet mellem det militærteknologiske og militæroperative område, i eller uden for Forsvaret, vil det ligeledes være en fordel.

Vigtigst af alt er, at du er samarbejdsorienteret, struktureret, analytisk, omhyggelig og har en god operativ og/eller teknisk faglig indsigt. Du har en positiv og konstruktiv tilgang til løsningen af dine opgaver, og du er god til at indgå i et større team, som løser opgaverne sammen med dig, da dette er vigtigt for, at JBL kapaciteten bliver en realitet inden for den givne og ambitiøse tidsramme.

Du trives generelt med et stort selvstændigt ansvar for egne opgaver, og du er vedholdende i forhold til at følge dem til dørs. Du har evnen til at bevare roen og overblikket, selv i pressede situationer, uden at gå på kompromis med din faglige viden.

Du kommunikerer klart og præcist på både dansk og engelsk i skrift og tale.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Fast tjenestested er i Ballerup

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Larsen ved FMI på telefon

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard Peterslund ved Personelkommandoen på telefon

Ansøgningsfristen er den 24. november 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Stillingen er ledig til besættelse den hurtigst muligt. Ansættelsesdatoen vil blive endeligt koordineret i samarbejde med afgivende chef.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.



  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 500,000 - 700,000 per year

    Har du lyst til at være med i spidsen for det materielmæssige og logistiske arbejde med opbygning af Forsvarets Jordbaserede Luftforsvar (JBL)?Så er det nu du skal slå til, da vi søger flere sagsbehandlere i programmet for de nye systemer, som skal anskaffes og gøres klar til operativ brug hurtigst muligt.Om osProgram Jordbaseret Luftforsvars...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 720,000 - 1,008,000 per year

    Har du lyst til at bidrage med at opbygge en omfattende, operativ kapacitet til Flyvevåbnet, som er en vital forudsætning for, at Danmark i fremtiden kan beskytte sig selv og operere optimalt med de nye Jordbaserede Luftforsvarssystemer (JBL)? Så har vi en spændende, permanent stilling som projektmedarbejder ved JBL programmet i Ballerup.Om osJBL...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 900,000 - 1,200,000 per year

    Bliv en vigtig del af sikkerhedsarbejdet hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).FMI søger en engageret medarbejder, der vil være med til at beskytte Forsvaret indefra. I denne rolle bliver du en nøgleperson i arbejdet med materielanskaffelser, hvor du sikrer, at militær sikkerhed indtænkes i hele anskaffelsesforløbet. Kort sagt...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 1,080,000 - 1,320,000 per year

    Landsdelsregion Øst søger kaptajner af reserven til Forbindelsesofficerssektionen.Har du mod på et spændende job i Forsvarets reserve, hvor der stilles store krav til samarbejde og fleksibilitet både med militære myndigheder og civile samarbejdspartnere, så søg dette job.Om osLandsdelsregion Øst er en selvstændig myndighed under...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 625,000 - 968,000 per year

    Vil du være med til at uddanne Flyvevåbnets kommende officerer? Har du lyst til at få indflydelse på udviklingen og driften af Flyvevåbnets officersuddannelser? Og har du lyst til, at være med til at udvælge kommende kadetter blandt ansøgerne til Flyvevåbnets Officersuddannelser? Så skal du søge denne nyoprettede stilling, hvor du bliver ansvarlig...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 420,000 - 630,000 per year

    Vil du gerne bidrage til det nationale beredskab? Har du erfaring med logistik eller overvejer du et karriereskifte i Forsvaret? Så søger Hærhjemmeværnsdistrikt København (HDKBH) en dygtig og serviceminded civil logistikhjælper til Logistiksektionen.Om osHDKBH er niveaumæssigt, og på mange andre områder, sammenlignelig med en bataljon i Hæren. Vi...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time

    Har du en fagligt stærk og engageret profil, der brænder for sikkerhed, teknisk indsigt og udvikling i en unik maritim kontekst. Vil du have en central rolle i at sikre skibssikkerheden i Danmarks forsvar?Som skibsinspektør bliver du en del af et specialiseret og dedikeret inspektørteam i Myndighedssektionens skibssikkerhedselement. Du får en...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Lederne - Danmarks største lederorganisation Full time

    Vi har travlt i Lederne og søger derfor flere talenter til vores juridiske studenterteam. Din hverdag er kendetegnet ved direkte medlemskontakt og rådgivning, hvor social forståelse og faglighed er væsentlige komponenter.Et job med stort ansvarSom juridisk studentermedarbejder bliver du en vigtig del af Juridisk Rådgivning og et team på ca. 20 andre...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark HOFOR Full time 1,000,000 - 2,000,000 per year

    Vi søger en erfaren Tunnel Manager til Svanemøllen Skybrudstunnel – et af Danmarks største og mest komplekse forsyningsprojekter.Svanemøllens Skybrudstunnel (SST) vil danne hovedinfrastrukturen for fremtidens skybrudssikring af det nordlige Københavnsområde – en 10 km lang motorvej for regnvand under jorden med et bassinvolumen på m³. Projektet...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Hofor AS Full time 1,200,000 - 1,500,000 per year

    Vi søger en erfaren Tunnel Manager til Svanemøllen Skybrudstunnel – et af Danmarks største og mest komplekse forsyningsprojekter.Svanemøllens Skybrudstunnel (SST) vil danne hovedinfrastrukturen for fremtidens skybrudssikring af det nordlige Københavnsområde – en 10 km lang motorvej for regnvand under jorden med et bassinvolumen på m³. Projektet...