Militær sagsbehandler til Sikkerhedssektionen ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

5 days ago


Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 900,000 - 1,200,000 per year

Bliv en vigtig del af sikkerhedsarbejdet hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

FMI søger en engageret medarbejder, der vil være med til at beskytte Forsvaret indefra. I denne rolle bliver du en nøgleperson i arbejdet med materielanskaffelser, hvor du sikrer, at militær sikkerhed indtænkes i hele anskaffelsesforløbet. Kort sagt bliver din opgave at sikre, at militær sikkerhed er integreret i materiellet fra "vugge til grav".

Er du klar til at tage ansvar og styrke sikkerheden i FMI sammen med os? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning

Om os

Sikkerhedssektionen hører under Materielinspektørens Kontor i FMI og har det overordnede ansvar for den militære sikkerhed på FMIs område. Vores opgave er at beskytte FMI's personel, materiel, dokumenter, operationer og faciliteter mod potentielle trusler. Dette omfatter sikkerhedsgodkendelser af personer og virksomheder, håndtering af sikkerhedsbrud i samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) samt rådgivning i forbindelse med materielanskaffelser.

Du bliver en del af et stærkt team bestående af fem medarbejdere, hvoraf tre har militær baggrund. Sektionen arbejder i et positivt og uformelt miljø med fokus på samarbejde og respekt.

Om stillingen

Som vores nye kollega i Sikkerhedssektionen vil du primært løse opgaver relateret til materiel- og industrisikkerhed. Du rådgiver om militær sikkerhed i hele anskaffelsesforløbet og bidrager til at forebygge spionage og uautoriseret videregivelse af oplysninger i materielprocessen.

Du medvirker til, at sikkerhedskrav beskrives korrekt og indarbejdes i udbudsmateriale, aftaler og kontrakter. Du koordinerer med FKO, FE, ETK m.fl., således at materiellet efterlever de korrekte krav, herunder klassifikations- og beskyttelsesniveauer, leverandør- og tredjepartskrav, billaterale sikkerhedsaftaler samt krav til fysisk sikkerhed gennem hele livscyklussen - fra behovsafdækning til bortskaffelse.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Rådgivning ved materielanskaffelser (kravfastsættelse, risikovurdering)
  • Selvstændig koordination med øvrige myndigheder og samarbejdspartnere
  • Bidrag til udvikling og vedligeholdelse af FMI's interne processer og retningslinjer

Herudover kan du forvente øvrige opgaver inden for den militære sikkerhed af varierende karakter og omfang.

Du vil arbejde tæt sammen med kollegaer i et team, der prioriterer faglighed, samarbejde og gensidig respekt. Stillingen er placeret i Ballerup, og der er mulighed for hjemmearbejde efter aftale. Der må forventes enkelte rejsedage om året.

Om dig

Du er kaptajn/kaptajnløjtnant.

Hvis du er premierløjtnant, og er i gang med eller optaget på VUK/Føringskursus, og i øvrigt har den rette profil, hører vi også gerne fra dig. Der vil således være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og bestride stillingen med funktion i højere stilling.

Vi forestiller os, at du:

  • Har relevant og bred erfaring fra den operative struktur
  • Har erfaring med sagsbehandling og administrative processer
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og med sans for detaljen
  • Trives med både rutineopgaver og mere komplekse sager
  • Kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt
  • Er en teamplayer, der bidrager til en god stemning og et velfungerende samarbejde

Du motiveres af at rådgive andre og forstår, hvordan din indsats gør en forskel – både for organisationen og Forsvaret generelt.

Kendskab til sikkerhedsområdet og FMI's processer er en fordel – men det er ikke et krav. Vi sørger for den nødvendige uddannelse og oplæring.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenestested vil være i Ballerup.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Militær Sikkerhedssektionen Magnus Møller på tlf.:

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du ringe til HR-konsulent Sandra Bengtson Heede på mail fps-

Ansøgningsfristen er den 10. december 2025 og vi forventer at afholde samtaler umiddelbert efter fristen udløber. Forventet opstart er den 1. februar 2026.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til en lokal tjenesteplan eller er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.



  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 600,000 - 800,000 per year

    Er du klar til en spændende og udfordrende stilling, hvor du får en central rolle i at forme fremtidens simulationssystemer? Hos os får du mulighed for både at præge fremtidens drift, udvikling og anskaffelser – og blive en nøglespiller i den teknologiske udvikling af soldaternes træning.Om osVi er et team på seks medarbejdere i en sektion i hastig...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 900,000 - 1,200,000 per year

    Kan du træffe beslutninger i krydsfeltet mellem behovet for åbenhed og hensynet til rigets sikkerhed? Og kan du se det udfordrende ved at arbejde i et unikt krydsfelt af politiske, militære, juridiske og kommercielle interesser tæt på den øverste ledelse i en styrelse, som understøtter den største oprustning af dansk forsvar i nyere tid? Så er du...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 450,000 - 550,000 per year

    Vi søger en Risk Manager, der kan omsætte teori til praksis, skabe overblik og hjælpe kolleger med at arbejde systematisk med risici. Din indsats bliver en vigtig del af grundlaget for effektiv forvaltning, robust styring og tillid i Forsvarets samlede virke.Vil du være med til at styrke risikostyringen i en organisation, der arbejder for Danmarks...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 1,030,000 - 1,500,000 per year

    Vil du være med til at sætte retningen inden for kampfly, transportfly, helikoptere, droner, anti-dronesystemer, radarer, bomber, missiler, kommando- og kontrol samt kommunikationssystemer, krypto, laboratorier, Electronic Warfare?Hvis det lyder interessant, er du måske den rette chef for Luft- og Rumdivisionen, hvor du leder ca. 250 skarpe medarbejdere...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time

    Intelligence, Surveillance and Reconnaissance (ISR) er en essentiel del af militære operationer – en disciplin, der giver beslutningstagere det nødvendige situationsbillede. Hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger vi nu to tekniske sagsbehandlere til Kapacitetscenter Værnsfælles ISR, som vil være med til at udvikle og drive...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 450,000 - 600,000 per year

    Vil du være med til at skabe datagrundlaget i Forsvarsministeriets koncern på materielområdet? Og kunne du tænke dig at være en del af et dygtigt hold, der arbejder med masterdata ud fra et struktureret, kvalitetsbevidst og helhedsorienteret perspektiv? Så har du mulighed for at søge denne udfordrende og spændende stilling.Om osDu bliver en del af...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 300,000 - 600,000 per year

    Vil du bidrage til Ukraines frihedskamp? Trives du i en dagligdag med tæt dialog med mange samarbejdspartnere, høj strategisk vigtighed og eksekveringsmæssigt fokus? Så er dette job måske noget for dig.Om osUkraineenheden er centrum for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses donations- og støtteindsats til Ukraine, herunder donationer,...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 450,000 - 600,000 per year

    Administrativ medarbejder og næstkommanderende til Forretningsområde Køretøjer i Forsvarsministeriets Materiel- og IndkøbsstyrelseVi søger en initiativrig og struktureret administrativ medarbejder, som ud over at indgå i den daglige drift også vil fungere som næstkommanderende til chefen for Drifts- og Støttesektionen. Stillingen er en...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time

    Er du skarp på detaljerne, og samtidig i stand til at bevare helhedsperspektivet? Vil du præge udviklingen af forsyningsprocesser i Forsvarsministeriets Koncern, herunder være med til at forny brugen af vores SAP system? Så er det dig, vi leder efter til vores Indkøbs- og forsyningssektion.Hvem er vi?Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 1,000,000 - 2,500,000 per year

    Vil du stå i spidsen for salget og den strukturerede afvikling af Danmarks mest succesrige kampfly? Har du mod på at lede en højt specialiseret medarbejdergruppe i en omskiftelig periode? Så er stillingen som chef for F-16 salgskontoret noget for dig.Om osForsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) understøtter Forsvarets opgaver ved at...