Datacentertekniker til PET

2 days ago


Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politiets Efterretningstjeneste (PET) Full time 480,000 - 720,000 per year

Brænder du for at sikre, at kritisk infrastruktur kører upåklageligt? Vil du være en nøgleperson i et nyt, ambitiøst team hos PET, hvor du kan forme fremtiden for vores datacenter og bidrage til Danmarks sikkerhed? Så er du måske den datacentertekniker, vi leder efter
Vær med til at præge udviklingen af et nyt datacenterteam
Som Datacentertekniker hos PET bliver du en vital del af et nyt team i IT-afdelingen. Du får en unik mulighed for at præge udviklingen af vores datacenter, optimere serviceydelser og opgaveflow samt sikre, at vi kan møde PET's stigende behov og krav.

Du vil blive en del af et dynamisk og udfordrende arbejdsmiljø, der har stort fokus på innovation og faglige udviklingsmuligheder. Du vil arbejde tæt sammen med engagerede kolleger i både IT og andre områder af PET, og du vil være med til at levere et robust og fleksibelt fundament, der understøtter de værktøjer, der er afgørende for PET's arbejde. Vi er et team, der værdsætter en direkte omgangstone, godt samarbejde og en fælles passion for at minimere risici i driften af kritisk infrastruktur. Du ansættes i vores Platformssektion, som er forankret i Infrastrukturcenteret, som er ét af tre centre i IT-afdelingen.

Dine Arbejdsopgaver Vil Bl.a. Omfatte

  • Udvikling og implementering af retningslinjer og standarder for tekniske systemer, herunder forsynings- og sikringsprocesser.
  • Drift og vedligeholdelse en bred vifte af kritisk datacenterinfrastruktur, inkl. CTS, ABA, RSA, ASP, SPD, fiber- og PDS-netværk, UPS, generatorer og industrikøleanlæg.
  • Implementering og vedligeholdelse af kapacitetsværktøjer samt rapportering til forretningen.
  • At sikre høj kvalitet i både dit eget arbejde og i samarbejdet med eksterne leverandører.
  • Vedligeholdelse og kvalitetssikring af drift- og vedligeholdelsesaftaler for kritisk infrastruktur.

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Det kræver IT-profiler at værne om frihed, mennesker og demokrati og PET er en stor IT-arbejdsplads. Her arbejder Java-udviklere, infrastrukturspecialister, netværksteknikere, autodidakte hackere, firewallspecialister og mange andre med en baggrund inden for IT. Nogle har valgt PET for at arbejde med store og komplekse opgaver. Andre faldt for, at vi selv designer mange af vores løsninger fra bunden, udvikler og implementerer dem. Vores kollegaer skal bruge vores arbejde, og vi er med fra start til slut. Endelig har mange af os valgt jobbet for at arbejde med en sag, der er større end profit og timefakturering. Vi har et højere formål.

Vores arbejdsplads er som ingen andre. Som datacentertekniker i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.

Vi Søger Dig, Der

  • Har minimum 5 års erfaring med drift af teknisk kritisk datacenterinfrastruktur.
  • Har en teknisk uddannelse som elektriker, maskinmester, automatiktekniker eller lignende.
  • Er struktureret, kvalitetsbevidst og proaktiv.
  • Trives med at arbejde selvstændigt og i teams.
  • Har interesse for at udvikle dig og bidrage til et ambitiøst team.

I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her

Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart pr. 1. marts Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 50. Du kan læse mere om hele PET's ansættelsesproces på

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmeligt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Har du en håndværksmæssig eller teknisk baggrund, bliver du ansat på organisationsaftalen for håndværkere og teknikere i staten på den til enhver tid gældende OAO-S-fællesoverenskomst.

Er du elektriker, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Dansk El-forbund.

Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Yderligere information
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på , hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie 'Tjenesten og truslerne'.

Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr- eller på telefon , hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.



  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politiets Efterretningstjeneste (PET) Full time 300,000 - 400,000 per year

    Kan du heller ikke lade være med at følge med i nationale og internationale nyheder? Vibrerer din telefon konstant med nyheder? Færdes du hjemmevant på (sociale) medier, tænker på forkant og kan samtidig løbe hurtigt når det gælder? Og kunne du tænke dig at arbejde i en organisation, hvor frihed, demokrati og sikkerhed står i centrum for dine...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politiets Efterretningstjeneste (PET) Full time

    Vicepolitiinspektør til Sikkerhedsafdelingen i PETOm stillingen i PETDu skal indtil videre forrette tjeneste som Centerchef i SikkerhedsafdelingenDu refererer til Afdelingschefen i Sikkerhedsafdelingen.Du har som vicepolitiinspektør ansvaret for de politi- og efterretningsmæssige opgaver i inden for dit ansvarsområde.Som vicepolitiinspektør i PET bliver...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politiets Efterretningstjeneste (PET) Full time 420,000 - 630,000 per year

    Er du god til at arbejde selvstændigt og har du godt overblik? Har du erfaring med administrative systemer som økonomi- og journaliseringssystemer samt erfaring med vagtplanlægning, så er du måske vores nye administrative medarbejder i Sikringsstyrken.Bliv en del af arbejdet med PET's bevogtningsopgaverSikringsstyrken arbejder primært med stationære...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politiets Efterretningstjeneste (PET) Full time 1,200,000 - 1,500,000 per year

    Brænder du for ledelse af IT-specialister, og motiveres du af at omsætte strategi til handling?Trives du i en omskiftelig hverdag, hvor dit talent som personaleleder og dine evner til at skabe overblik og handling kommer i spil? Så er du måske vores nye Sektionsleder for Systemer.Gå foran i arbejdet med at sikre kernedriften af vores IT-systemer og...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politiets Efterretningstjeneste (PET) Full time 400,000 - 800,000 per year

    Politikommissær til PET, Open Source Intelligence, OSINTVil du være med til at styrke PET's Open Source Intelligence (OSINT) mod spionage? Trives du med at lede specialister? Vil du beskrive dig selv som en dedikeret, empatisk og udviklingsorienteret leder? Så er du måske vores nye sektionsleder til OSINT i PET's Indhentningsafdeling.OM DIG i PET,...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politiets Efterretningstjeneste (PET) Full time 550,000 - 900,000 per year

    Vil du være en del af en organisation, som hver dag arbejder for et mere sikkert Danmark?Truslen fra cyberspionage mod PET er, ligesom mod Danmark generelt, meget høj, og vi søger cyber- og informationssikkerhedsspecialister, der kan forstå vores interne it-miljøer og kan rådgive om sikkerhedskrav til klassificerede it-miljøer.Jobs på tværs af...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politiets Efterretningstjeneste (PET) Full time 600,000 - 800,000 per year

    Vil du udfordres på dine efterforskningskompetencer? Vil du være med til at opbygge PETs straffesager? Vil du have indblik i komplekse operationer? Er du detaljeorienteret, grundig og kan overskue omfattende rapportmateriale? Kan du se dig selv være med til at beskytte Danmark mod udefrakommende trusler og værne om nationens sikkerhed? Så er du måske...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politiets Efterretningstjeneste (PET) Full time 700,000 - 850,000 per year

    Har du vilje, evne og mod til at tage ansvar for Danmarks sikkerhed? Vi tilbyder en central rolle i at bidrage til PET's efterretnings- og efterforskningsmæssige indsats indenfor straffelovens kapitel 12 og 13Bliv en del af arbejdet med PETs kontraterror indsatsCentret for Kontraterroroperationer søger efterforskere med interesse i planlægning og...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politiets Efterretningstjeneste (PET) Full time 550,000 - 1,050,000 per year

    Er du typen, der nemt forsvinder i mængden? Har du dine taktiske færdigheder i orden, og har du mod på en stejl læringskurve? Så er du måske én af PET's nye observatører.PET's opgave er at beskytte Danmark, Rigsfællesskabet, befolkningen og vores demokrati. Truslerne mod vores frihed og sikkerhed er i konstant forandring. Det er først og fremmest...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politiets Efterretningstjeneste (PET) Full time 550,000 - 850,000 per year

    Vil du være med til at styrke PET's Open Source Intelligence (OSINT) mod spionage? Trives du med at lede specialister? Vil du beskrive dig selv som en dedikeret, empatisk og udviklingsorienteret leder? Så er du måske vores nye sektionsleder til OSINT i PET's Indhentningsafdeling.Om jobbetPET's OSINT er i en rivende udvikling med nye teknologier og faglig...