Kommunikationskonsulent til at styrke den grønne omstilling af byggeriet

6 days ago


Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Aalborg Universitet Full time 600,000 - 700,000 per year


Fælles Service, Forskningsservice, Missionssekretariatet, CEBE

Aalborg Universitet søger en kommunikationskonsulent, der brænder for at formidle den grønne omstilling i byggeriet og kan omsætte komplekse budskaber til engagerende kommunikation. Den nye kollega ansættes i programmet Civil Engineering and the Green Transition in the Built Environment (CEBE), som modtager 1 milliard kroner fra Villum Fonden over de næste ti år. Ambitionen er intet mindre end at transformere byggesektoren og gøre Danmark og dansk forskning internationalt førende. 

Er du skarp til kommunikation, kan du hurtigt og præcist udvikle indhold, der engagerer og skaber følgeskab, og har du en strategisk tilgang og en hands-on erfaring, der gør, at du kan arbejde selvstændigt? Kan du også agere i et ambitiøst netværk på tværs af fire universiteter, så er det måske dig, vi leder efter til CEBE på Aalborg Universitet. 

JOBBESKRIVELSE
Som kommunikationskonsulent vil du være med til at kommunikere CEBE's visioner, banebrydende resultater, aktiviteter og særlige måde at arbejde på til vores samarbejdspartnere, offentligheden og andre interessenter. Da du vil være med fra projektets opstart, vil du få frihed til at præge og udvikle CEBE's kommunikation, aktiviteter og digitale platforme. Du skal trives med ansvar og kunne arbejde selvstændigt – både strategisk og operationelt – så du kan omsætte visioner til konkret kommunikation. 

Vi søger en kollega, som er motiveret for og evner at samarbejde på tværs af de fire involverede danske universiteter med Aalborg Universitet som tværgående lead for partnerskabet og DTU, AU og SDU som programpartnere. 

Programmet CEBE sigter mod at transformere civilingeniørpraksis for at skabe et bygget miljø i harmoni med planetens grænser. Der er fokus på bæredygtige metoder og materialer for at reducere drivhusgasudledninger og råmaterialeforbrug. CEBE vil fremme internationalt samarbejde og forskning og positionere Danmark som en leder i den grønne omstilling. Programmet starter officielt den 1. januar 2026. 

Dine arbejdsopgaver
Som vores kollega vil du varetage en bred vifte af opgave, herunder:

  • Være ansvarlig for at udforme en ny, målrettet kommunikationsstrategi, der styrker vores position som en nøglespiller i den grønne omstilling. Og på at føre strategien ud i livet.
  • Koordinere udviklingen af en visuel identitet og hjemmeside i samarbejde med interne eller eksterne samarbejdspartnere.
  • Skabe engagerende indhold, der formidler vores vision, aktiviteter og resultater på relevante platforme som hjemmeside, sociale medier og nyhedsbreve.
  • Udvikle visuelt tiltalende materiale og præsentationer, der understøtter vores kommunikationsindsats.
  • Bidrage til planlægning og afholdelse af workshops, konferencer mm. med projektets interessenter.
  • Skrive fængende og stærke budskaber til ledelsen til oplæg og debatter.
    Støtte samarbejdet mellem partnere og interessenter gennem tydelig og strategisk kommunikation.
  • Monitorere og evaluere effekten af vores kommunikationsaktiviteter og justere strategien efter behov.
  • Være intern og ekstern kontaktperson på kommunikationsområdet og indgå i samarbejdet med øvrige afdelinger på universiteterne – og særligt på AAU – der understøtter CEBE's arbejde. 

Dine kompetencer
Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring fra en kommunikationsstilling, har en relevant uddannelse inden for kommunikation, gerne på kandidatniveau, og at du kan genkende sig selv i meget af det følgende:

  • Hjemmevant i at formidle fængende budskaber på tværs af både on- og offline medier.
  • Demonstreret erfaring med at udvikle kommunikationsstrategier og drive større kommunikationsprojekter med mange aktører, og du kan vise, hvordan din indsats har skabt resultater.
  • Kan skrive og kommunikere flydende og overbevisende på både dansk og engelsk. En del af kommunikationen foregår på engelsk, så du skal være hjemmevant med det.
  • Solidt kendskab til CMS'er som WordPress eller Umbraco,
  • Erfaring med grafisk opsætning af materialer, præsentationer og andre kommunikationsprodukter, gerne i Adobe CC og/eller Canva.
  • Erfaring med at planlægge og gennemføre workshops, konferencer og andre mødeaktiviteter.
  • Politisk tæft og forståelse for forskningsområdet i en politisk virkelighed.
  • Blik for den strategiske helhed og evner samtidig at omsætte strategier til konkrete handlinger i hverdagen.
  • Du er proaktiv, arbejder struktureret, og du kan skabe resultater uden tæt styring.
  • Erfaring med forskningsprojekter og det administrative område på et universitet. 

Da partnerskabet er i sin opstart, er det en fordel, hvis du har en opstartsmentalitet med rum for nye ideer og samtidig formår at føre disse ideer til resultater, samt at du har viljen til at hjælpe til bredt, hvor der er behov for i programmet. Derfor er det afgørende, at du kan rådgive med sikkerhed og handlekraft, så dine anbefalinger skaber tillid og fremdrift. 

Ansættelsessted bliver Forskningsservice på Aalborg Universitet, som har til opgave at understøtte og skabe rammerne for forskning, uddannelse, administration og vidensamarbejde i relation til tværvidenskabelig og tværsektoriel forskning og innovation. Der etableres et nyt team (Coordination Unit), som bliver sekretariat for det kommende fondsprogram. Ud over teamet vil mange kollegaer fra både AAU og de tre andre universiteter være tætte samarbejdspartnere i dagligdagen. Coordination Unit er organisatorisk placeret i Forskningsservice, og kommunikationskonsulenten får reference til sekretariatslederen i CEBE. 

Vi tilbyder
Et attraktivt, udviklende og alsidigt job med stor selvstændighed og afveksling, der har en bred intern kontaktflade samt eksternt mellem universiteter og øvrige interessenter. Stillingen giver dig gode muligheder for faglig og personlig udvikling. 

Du kommer til at være med til at gøre en forskel i den grønne omstilling. Du får stor frihed til at forme din rolle og sætte dit præg på kommunikationsindsatsen med dine idéer og dit faglige blik. Du vil komme til at arbejde med engagerede og fagligt dygtige kolleger, hvor der er stor vægt på trivsel og gode personlige relationer, og ikke mindst en spændende arbejdsplads med kort afstand mellem beslutning og effektuering.

Ansøgning 

Der er ansøgningsfrist den 3. december 2025. 

Vi planlægger at afholde indledende samtaler den 10. december og opfølgende samtaler den 16. december. Hvis du går videre til en opfølgende samtale, kan du blive bedt om at udfylde en personprofil, og du kan også blive bedt om at løse en caseopgave.

Forventet startdato er den 1. februar 2026. 

Din ansøgning skal indeholde følgende:  

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen 
  • CV 
  • Eksamensbevis 
  • Evt. relevante bilag 

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her. 

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgs under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside. 

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

VIL DU VIDE MERE
Vi håber, at stillingen har vakt din interesse og står naturligvis til rådighed for spørgsmål og med yderligere information. Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du i fortrolighed rette kontakt til: 

  • Professor og programdirektør i CEBE, Per K. Heiselberg på og tlf
  • Strategisk rådgiver og midlertidig sekretariatsleder i CEBE, Peter Frederiksen på og tlf
  • Afdelingschef, Missionssekretariatet i Forskningsservice, Niels Bech Lukassen på og tlf

Øvrige informationer 
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.  

Vi anbefaler, at du gemmer en kopi af stillingsopslaget, da opslaget bliver fjernet, når ansøgningsfristen er udløbet. 

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten med indplacering som AC-fuldmægtig eller specialkonsulent. Indplacering sker på baggrund af kompetencer, erfaring og anciennitet med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Såfremt indplacering sker som AC-fuldmægtig ydes rådighedstillæg i stillingen. Stillingen er på 37 timer ugentligt, og distancearbejde er muligt efter nærmere aftale.

Arbejdsstedet er fysisk på AAU's hovedcampus i Aalborg Øst. Der skal forventes nogen rejseaktivitet. 

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen. 

Vi glæder os til at høre fra dig



Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.



Dele links



Tilbage til Ledige stillinger



  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Genitor Full time 600,000 - 1,000,000 per year

    Genitor søger på vegne af Thisted Kommune en direktør for Teknik, Erhverv og Beskæftigelse.Vil du være med til at sætte den strategiske retning for et område, hvor grøn omstilling, erhvervsudvikling og beskæftigelse hænger tæt sammen? Og hvor direktørrollen kan formes i takt med, at kommunen udvikler sig? Så læs videre hér…Thy er et af de...

  • Senior EHS Manager

    6 days ago


    Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark CS WIND Offshore Full time 900,000 - 1,200,000 per year

    Jobindex søger for CS WIND Offshore A/S i AalborgSenior EHS Manager – led sikkerhed og grøn udvikling offshoreVil du være med til at sætte rammen for fremtidens grønne energiforsyning? Og er du klar til at lede sikkerhedsinitiativer i produktionen af fundamenter til verdens havvindparker?ICS WIND Offshorefår du mulighed for både at samle trådene i...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Sweco Full time 60,000 - 100,000 per year

    Er du passioneret omkring vores vandmiljø i Danmark? I afdelingen for Miljø, Natur og Bæredygtighed søger vi en ny kollega, som har lyst til at dygtiggøre sig i projektledelse inden for lavbunds- og vådområdeprojekter. Er det dig?I en verden, hvor klimaforandringer, tab af biodiversitet og naturudfordringer er mere presserende end nogensinde før, har...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Aalborg Forsyning Full time 450,000 - 600,000 per year

    En af vores dygtige juridiske medarbejdere er blevet ansat som teamleder i Aalborg Forsyning, og derfor søger vi pr. 1. februar 2026 et nyt medlem til Team Udbud og Entreprise i en fast stilling.JobbetDu bliver en del af teamet Udbud og Entreprise, som består af 8 juridiske medarbejdere inklusive dig.Du kommer primært til at arbejde med entreprisesager,...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Artelia AS Full time 900,000 - 1,200,000 per year

    Bliv en del af et energisk team der løser spændende projekter til fremtidens energi- og fjernvarmeforsyning og som brænder for den grønne omstillingEnergisektoren står midt i en historisk forandringsproces. Globale temperaturstigninger gør den grønne omstilling til en bunden opgave, og de geopolitiske spændinger øger behovet for at blive fri af...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Nordjyllands Trafikselskab Full time 50,000 - 75,000 per year

    NT søger engagerede kollegaer til 30-37 timers stillinger i vores callcenterI hjertet afAalborg – tæt på tog og bus.Hos NT er vi på en mission:grøn mobilitet og fantastisk kundeservice. Du bliver en del af voresSalgs- og Servicecenter,hvor vi hjælper nordjyderne med alt fra billetter til transportløsninger – altid med et smil.Du er ikke bare en...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 900,000 - 1,200,000 per year

    Har du lyst til at påtage dig en ledende rolle, i at forestå national og international operativ planlægningsvirksomhed for de danske specialoperationsstyrker?Hvis du kan svare ja til ovenstående, så søger vi en erfaren, engageret og bredt favnende major/orlogskaptajn, til ledelse af et hold af højt motiverede medarbejdere i Planlægningssektion - i...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 350,000 - 550,000 per year

    Sagsbehandler til Servicecenteret ved sektionen Frontoffice i Etablissement- og Terrænkommandoen i HjørringVil du bidrage til en professionel og brugervenlig service i opgaveløsning for vores brugere fra hele Forsvaret?I Etablissement- og Terrænkommandoens Servicecenter, sektion SC1 Frontoffice, søger vi en sagsbehandler, der kan understøtte sektionens...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark GreenCharge Full time 350,000 - 550,000 per year

    Er du serviceminded, struktureret og god til at holde styr på mange bolde? Trives du med at skabe overblik, koordinere og sikre, at tingene lykkes fra start til slut? Så er du måske vores nye projektkoordinator hos GreenCharge i Aalborg.Om GreenChargeVi er specialister i komplette solcelleløsninger til danske hjem og virksomheder. Med base i Aalborg og...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 419,000 - 689,500 per year

    Sekretær til den øverste ledelse i Etablissement- og Terrænkommandoen i HjørringVil du være en del af et stærkt og velfungerende ledelsessekretariat, hvis fornemmeste opgave er at støtte den øverste ledelse? Ønsker du at arbejde med en bred opgaveportefølje inden for administration og ledelsesbetjening? Og er du en erfaren sekretær med stort...